HÆRDEPLASTBASEREDE

• Acrylgulve
• Epoxygulve
• Polyuretangulve

CEMENTBASEREDE

• Hårdbetongulve
• Flydemørtelgulve
• Terrazzogulve

ASFALTBASEREDE

• Støbeasfaltgulve

MAGNESITBASEREDE

• Magnesitgulve 

De fugefrie gulve dækker et meget bredt spektrum af produkter, og ydermere fremstilles mange af produkterne i adskillige varianter og tykkelser, ligesom der findes blandingsprodukter, fx beton/acryl og beton/asfalt.

Dette gør det vanskeligt at give generelle retningslinier. Der bør derfor altid indhentes information hos leverandøren, som kan give specifikke produktoplysninger, fx om krævet styrke af underlag (under hensyntagen til den forventede brugsbelastning) og modstandsevne mod kemikalier. Leverandøren kan også vejlede i hvilke produkter, der er mest velegnede til et givet formål.

Da fugefrie gulve udlægges flydende eller som mørtel, er kvaliteten af belægningen afhængig af korrekte anvisninger om opbygningen og af arbejdsudførelsen.

De tykkere fugefrie belægninger kan i en vis udstrækning eliminere ujævnheder i underlaget.

I det efterfølgende gennemgås de enkelte produkttypers kemiske sammensætning og hærdningsproces.

Hærdeplastbaseret

Acryl
Acryl er en hærdeplast, hvor bindemidlet er MMA (methylmetacrylat), som polymeriserer ved tilsætning af en hærder (initiator).

Epoxy
Epoxy er en hærdeplast, hvor bindemidlet er en lav- eller højmolekylær epoxyresin, som hærder ved tilsætning af en hærderkomponent.

Polyuretan
Polyuretan er en hærdeplast, hvor bindemidlet er polyuretan (normalt præpolymeriseret), som hærder ved tilsætning af en hærdekomponent indeholdende isocyanat. Polyuretan leveres også som 1-komponent indeholdende isocyanat, der hærder ved hjælp af fugt.

Cementbaseret

Hårdbeton, flydemørtler og terrazzo
Hårdbeton er en gruppe produkter, hvor bindemidlet er standard- eller specialcement, evt. tilsat puzzolaner og/eller polymerer. Cementbaserede produkter hærder (hydratiserer) ved tilsætning af vand.

Asfaltbaseret

Støbeasfalt
Støbeasfalt er et viscoelastisk produkt, hvor bindemidlet er bitumen, der kan tilsættes polymerer. Støbeasfalt hærder (ved afkøling) straks efter udlægningen.

Magnesitbaseret

Magnesit
Bindemidlet i magnesit er magnesiacement, der ved tilsætning af en klormagniumopløsning (vand og salt) hærder ved kontakt med luft.

Hærdeplastbaseret gulvbelægning
Fugefrie gulve baseret på hærdeplast benyttes især, hvor der stilles store krav til hygiejne, slidstyrke eller kemiske belastninger.

Hærdeplaster er karakteriserede ved, at de hærder ved en kemisk reaktion og giver et slutprodukt med stor stabilitet overfor ydre påvirkninger.

Gulve af hærdeplast leveres i mange varianter med hensyn til tykkelse og sammensætning. De udlægges normalt på cementbaseret underlag, men kan under særlige forhold også udlægges på træbaseret underlag og på underlag af stål eller asfalt.

I det følgende gives en kortfattet oversigt over de forskellige belægningstyper.

Der må påregnes variationer mellem egenskaberne, afhængigt af materiale og produktsammensætning.

nden endeligt valg, bør der derfor indhentes specifikke oplysninger hos leverandøren.

Belægningstyper
Valg af belægningstype afhænger af de egenskaber, det færdige gulv skal have, og hvilke af disse gulvbelægningen skal bidrage til. Hvis belægningen fx skal bidrage væsentligt til at reducere punktbelastningen på underlaget, må der vælges en forholdsvis tyk belægningstype.Normalt skelnes der mellem følgende belægningstyper:

Støvbinding
Støvbinding er en overfladebehandling af upigmenteret eller pigmenteret hærdeplast, som anvendes på gulve af cementbaserede materialer. Grundet sin evne til at trænge ind i underlaget forøges overfladens slidstyrke og kemikalieresistens samtidig med, at støvgenerne reduceres.

Forsegling/coatning
Forseglling/coatning er en lagdannende overfladebehandling, som normalt udføres i tykkelser op til 0,3 mm. Forsegling anvendes på gulve af cementbaserede materialer, hvor den følger overfladens planhedsvariationer. Støbeskel, revner og lignende vil forblive synlige.

Forsegling anvendes i områder med moderat belastning, hvor den øger overfladens fysiske og kemiske egenskaber. Kan udføres pigmenteret eller upigmenteret.

Tyndbelægning
Tyndbelægning er en lagdannende overfladebehandling, som normalt udføres i tykkelser fra 0,3 - 1 mm.

Tyndbelægning følger overfladens planhedsvariationer. Små ujævnheder i overfladen udfyldes dog delvis.

Tyndbelægning øger overfladens fysiske, kemiske og mekaniske egenskaber og giver en tæt og porefri gulvoverflade. Udføres sædvanligvis pigmenteret.

Belægning; tykkelse 1-3 mm
Gulvbelægning af hærdeplast i tykkelser fra 1 - 3 mm giver en tæt og porefri overflade, som øger gulvets fysiske, kemiske og mekaniske egenskaber.

Belægningen følger underlagets planhedsvariationer. Mindre ujævnheder vil dog blive udfyldt. Udføres pigmenteret eller med indfarvet kvartssand samt med glat eller ru overflade.

Belægning; tykkelse over 3 mm
Gulvbelægning af hærdeplast i tykkelser over 3 mm giver en tæt og porefri overflade, som øger gulvets fysiske, kemiske og mekaniske egenskaber betydeligt.

Belægningen følger underlagets planhedsvariationer. Lidt større ujævnheder vil dog blive udfyldt. Udføres pigmenteret eller med indfarvet kvartssand samt med glat eller ru overflade.

Ledende belægning
Endvidere kan gulvmaterialer af hærdeplast leveres som ledende gulvbelægning med dokumentation for, at de opfylder kravene i fx engelske og tyske normer.

Cementbaseret gulvbelægning
Cementbaserede gulvbelægninger kan udlægges på nyudstøbte eller gamle betonunderlag og benyttes især, hvor der stilles store krav til hygiejne eller slidstyrke eller til kemiske og termiske belastninger.

Hydraulisk bundne cementbaserede gulvbelægninger består af standard- eller specialcement tilsat mineralske fyldstoffer, evt. puzzolaner og/eller polymerer.

Cementbaserede gulvbelægninger dækker et bredt spektrum af produkter med trykstyrker fra 30 - 200 MN/ m2.

Flydemørtler med trykstyrker under 30 MN/m2 benyttes normalt som undergulv for andre gulvbelægninger, mens flydemørtler med trykstyrker derover benyttes som gulvbelægning. Flydemørtel som undergulv er nærmere beskrevet i kapitel 10 om undergulve.

Hårdbeton
Gulvbelægning af hårdbeton udlægges typisk i tykkelser fra 10 - 30 mm, afhængigt af det påtænkte behov.

Gulvbelægning af hårdbeton øger overfladens fysiske, kemiske og mekaniske egenskaber betydeligt. Udføres normalt i lys grå, men kan indfarves med jernoxidfarver. Belægningen kan udføres med en overfladestruktur, der gør gulvet gangsikkert.

Flydemørtel
Gulvbelægning af flydemørtel udlægges typisk i tykkelser fra 4 - 20 mm, afhængigt af det påtænkte behov. Gulvbelægning af flydemørtel øger overfladens fysiske, kemiske og mekaniske egenskaber. Udføres normalt i lys grå, men kan indfarves med jernoxidfarver. Belægningen kan udføres med en overfladestruktur, der gør gulvet gangsikkert.

Terrazzo
Gulvbelægning af terrazzo kan udlægges på betonunderlag og under særlig hensyntagen også på trægulve. Terrazzo udføres i 13 - 16 mm tykkelse og udlægges normalt på et 20 - 50 mm tykt mellemlag af beton. Terrazzo danner en tæt, glat og mat gulvoverflade, som fås i forskellige farvenuancer.

Asfaltbaseret gulvbelægning
Fugefrie gulve af støbeasfalt benyttes især, hvor der stilles krav til hygiejne, slidstyrke, gangvenlighed eller kemiske belastninger

Støbeasfalt fremstilles af mineralske fyldstoffer som grus og kalk med asfaltbitumen som bindemiddel og udlægges ved en temperatur på 200 - 250°C på et damptrykudligningslag af alu-folie. Støbeasfalt er godkendt som klasse G gulvbelægning og kan udlægges på forskellige underlag, fx beton, cementstabiliseret grus og asfaltbærelag. Støbeasfalt har en meget høj vanddampmodstand og kan derfor anvendes på fugtigt underlag, herunder nyudstøbt beton.

Da blandingens sammensætning kan varieres afhængigt af formålet, bør der inden endeligt valg indhentes specifikke oplysninger hos leverandøren. Støbeasfalt benyttes som færdigt gulv eller som undergulv for en anden gulvbelægning.

Støbeasfalt
Gulvbelægning af støbeasfalt udlægges i ca. 25 mm tykkelse og giver en fugefri tæt overflade med gode fysiske, kemiske og mekaniske egenskaber. Mindre ujævnheder i underlaget udfyldes ved udlægningen. Belægningen kan udføres i sort eller rødbrun farve, med glat eller ru overflade samt med forskellige former for overfladestruktur og friktionsegenskaber.

Magnesitbaseret gulvbelægning
Magnesit består af en blanding af magniumoxid og magniumklorid tilsat organiske eller uorganiske materialer, fx sand og træmel. Magnesit er diffusionsåben og kan lægges på forskellige underlag, fx beton og træ. Blandingens sammensætning kan varieres, afhængigt af formålet.

Magnesit
Magnesitgulve udlægges normalt i tykkelser fra 10 - 20 mm. Overfladen kan fås ensfarvet eller marmoreret samt med diverse mønstre i forskellige farver. Magnesit er modstandsdygtigt overfor kortere tids vandpåvirkning, men tåler ikke konstant opfugtning.

Hærdeplastbaserede gulvbelægninger
Hærdeplastbaserede gulvbelægninger udlægges normalt på cementbaserede underlag.

Under udlægning skal overflade- og rumtemperaturen være 15-25ºC og luftfugtigheden højst 85% RF. Dog skal overfladetemperaturen mindst være 3ºC over rummets dugpunkttemperatur.

Fugtindholdet i nyudstøbte betondæk må højst være 95% RF.

I ældre terrændæk, kælderdæk og lign. kan der være opstigende grundfugt på grund af manglende fugtspærre i konstruktionen. Der bør derfor også i sådanne konstruktioner foretages fugtmåling, før der lægges gulv. Se sektionen Valg af gulv.

Underlagets styrke og overfladestruktur har afgørende betydning for en tilfredsstillende vedhæftning mellem gulvbelægning og beton. Overfladestyrken (sammenhængsstyrken) skal mindst være 1,8 MPa for industrigulve og mindst 1,5 MPa ved let industri. Overfladen skal være fri for slamlag, voks (curing-membran) samt spild af olie, fedt, og lign. urenheder.

Underlaget skal have samme planhed, som kræves af det færdige gulv, fx ± 2 mm eller ± 3 mm på et 2 m retholt. Se mere i Sektionen om Valg af gulv.

Cementbaserede gulvbelægninger
Gulvbelægninger af hårdbeton og flydemørtel kan udlægges på nyudstøbte eller gamle betonunderlag.

I udlægnings- og afhærdningsperioden skal overflade og rumtemperatur mindst være 10°C. Arbejdsstedet skal beskyttes mod direkte træk og nedbør.

Underlagets styrke og overfladestruktur har afgørende betydning for en tilfredsstillende vedhæftning mellem gulvbelægning og beton. I tvivlstilfælde bør der udføres prøveudlægning og aftræksprøver, eller udtages prøvekerner af betonen til nærmere analyse.

Overfladestyrken (sammenhængsstyrken) skal mindst være 1,5 MPa. Overfladen skal være fri for slamlag, voks (curing-membran) samt spild af olie, fedt, og lign. urenheder.

Kravet til underlagets planhed er afhængigt af belægningens tykkelse og det planhedskrav, der stilles til den færdige gulvoverflade. Dette kan nødvendiggøre udlægning af et særskilt opretningslag, før gulvet lægges.

Leverandøren kan oplyse nærmere om planhedskrav til underlaget i forhold til valg af belægningstykkelse.

Asfaltbaserede gulvbelægninger
Støbeasfalt kan udlægges på alle bæredygtige underlag, herunder nyudstøbt beton.

Under udlægning må asfalten ikke udsættes for direkte fugtpåvirkning, fx regn. Der stilles ikke specielle krav til arbejdsstedets temperatur og luftfugtighed.

Underlaget kan have ru eller glat overflade. Planheden må højest afvige ± 5 mm på et 2 m retholt. Ved større afvigelser må underlaget afrettes, før gulvet lægges, hvilket lettest kan gøres med asfaltbaserede materialer.

Hærdeplastbaserede gulvbelægninger
For at opnå tilfredsstillende vedhæftning mellem underlag og gulvbelægning, vil det ofte være nødvendigt at foretage en mekanisk bearbejdning af underlagets overflade.

Svage overfladelag i beton kan fjernes ved slyngrensning, diamantslibning eller fræsning. Metodevalg foretages ud fra de aktuelle forhold, fx i relation til støj, støv og fugt .

Underlaget skal støvsuges, umiddelbart før gulvet lægges.

Afhængigt af produkt kan gulvet benyttes til gangtrafik efter 2 - 24 timer efter sidste gang påføring. Fuld belastning er mulig efter 1 - 7 døgn.

Nyudlagte gulve af hærdeplast er sårbare og kan ødelægges, hvis de benyttes som arbejdsgulv for andre håndværksfag. Det anbefales derfor, at der allerede under byggeriets planlægning tages stilling til, om tidsplanen nødvendiggør afdækning af færdige gulvoverflader.

Cementbaserede gulvbelægninger
Svage overfladelag i beton kan fjernes ved slyngrensning, fræsning eller sandblæsning. Metodevalg foretages ud fra de aktuelle forhold, fx i relation til støj, støv og fugt .

Afhængigt af produktvalg kan det desuden være nødvendigt at forbehandle underlaget, inden gulvet lægges, fx ved opfugtning, primning eller lign.

I afhærdningsfasen skal cementbaserede gulvbelægninger beskyttes mod kraftig udtørring.

Afhængigt af belægningstypen kan gulvet tages i brug 1- 2 døgn efter færdiggørelsen.

Asfaltbaserede gulvbelægninger
Gulvbelægning af støbeasfalt udføres normalt ved håndudlægning, men kan i særlige tilfælde også foretages med maskine.

Asfalten lægges på et damptryk-udligningslag af alufolie, som forhindrer, at damptryk i underlaget giver dampbuler eller andre skader i gulvbelægningen.

Om ønsket kan asfaltgulve lægges på et tidligt tidspunkt i byggeriet. Dette vil dog forudsætte en effektiv afdækning af gulvene i byggeperioden.

Støbeasfalt hærder ved en simpel afkølingsproces, og gulvet kan derfor tages i brug få timer efter udlægningen.

Da asfalt krymper under afkølingen, vil der opstå 1 - 5 mm brede fuger langs vægge og andre faste genstande som søjler og lign.

De fremtidige brugere skal oplyses om korrekt rengøring, da forkert- eller mangelfuld rengøring kan medføre skader på gulvet.

For at undgå unødigt slid eller skader på gulvet, bør der udføres smudsforebyggende foranstaltninger. Især må det anbefales, at der etableres gode indgangspartier og andre adgangsforhold, fx for truckkørsel udefra, hvor smuds fjernes ved hjælp af en kombination af skraberiste, smudsmåtter eller lign.

Ved almindeligt brug rengøres fugefrie gulve ved fejning, støvsugning eller med automatisk gulvvaskemaskine. Der bør altid indhentes information hos leverandøren, som kan give nærmere oplysninger om rengøring og vedligehold af fugefrie gulve.

Valg af korrekt gulvkonstruktion kan opnås ved en analyse af de belastninger, gulvbelægningen vil blive udsat for. Såvel konstruktionens bærende del som gulvbelægningen skal vælges korrekt i forhold til de statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger, som konstruktionen udsættes for.

Statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger under udførelse og drift, herunder rengøring, skal tages i betragtning ved valg af gulvkonstruktion.

Det skal understreges, at gulvet altid kun er lige så godt som det undergulv, det lægges på, dvs. betondækket eller et evt. afretningslag.

Statiske og dynamiske belastninger
Punktlast
Belastninger fra reolben, stillestående hjul eller lign. med cirkulære, rektangulære eller kvadratiske trykflader under 225 cm2.

Linielast
Belastninger fra stive, gennemgående (rektangulære) trykflader med maksimal belastningsbredde på 100 mm.

Fladelast
Belastninger fra maskiner, apparatur eller lign. med cirkulære, rektangulære eller kvadratiske trykflader over 225 cm2.

Vibrationer
Vibrationer fra maskiner eller andet, der kan forårsage svingning i konstruktionen og på længere sigt resultere i materialebrud. Ganglast Hvor der forekommer intensiv ganglast, fx i smalle gangarealer og lign., skal den medtages i vurderingen af belastningerne.

Hjullast
Hjul på kontorstole har en lille diameter og udsætter derfor gulvet for en stor punktbelastning.

Trykfladen fra støbte jern- og nylonhjul (hjulets faktiske berørigsflade) er ofte meget lille - under 1 cm2. Dette kan give uacceptabelt store belastningsoverførsler til gulvet. Når hjulene kører, sker der desuden en kraftig mekanisk påvirkning af gulvet.

Kemiske belastninger
Det er vigtigt at kunne vurdere, om der er risiko for kemiske påvirkninger af en gulvbelægning. For at kunne foretage denne vurdering, kræves der detaljerede oplysninger om hvilke stoffer, gulvbelægningen kan komme i kontakt med - og hvordan!

Det er fx ikke tilstrækkeligt at vide, at materialet kommer i kontakt med syre, da dette er et vidt begreb. Typen, pHværdien, koncentrationen og en eventuel kombination af forskellige påvirkninger, fx syre i forbindelse med varme, har afgørende betydning for den endelige vurdering af en konkret gulvbelægnings modstandsevne.

Ud over at vurdere individuelle kemikaliers virkning på gulvet, skal konsekvenserne af eventuelle kemiske reaktioner også tages med i overvejelserne. Hvad sker der fx, hvis kemikalierne blandes på gulvet? Hvad er deres koncentration eller opløsning, både i det øjeblik de tabes - og efter fordampning?

Termiske belastninger
Permanent høje eller lave temperaturer og skiftende temperaturer (temperaturchok) kan være årsag til svigt i gulvbelægningen.

Ud over at tage hensyn til temperaturer på maskinudstyr i drift og produkter under bearbejdning, skal der også tages hensyn til temperaturer i tilstødende områder. I visse områder, hvor der fx udføres autoklavering, kogning, sterilisering eller lynfrysning, er temperaturerne ofte ekstreme.

Sikkerhed / komfort

Gangsikkerhed
I gang- og arbejdsområder kræves forskellige grader af gangsikkerhed, afhængigt af om gulvet er vådt eller tørt.

Derfor bør gulvets overfladefinish afstemmes med risikoen for spild på gulvet. For våde gulve gælder, at jo grovere overfladestruktur - jo større gangsikkerhed. Modsat bliver kravene til rengøring og hygiejne sværere at opfylde.

Det tilrådes derfor at udføre gulvet med forskellig gangsikkerhed, der er afstemt, så kravene for specifikke områder kan honoreres.

Hygiejne
I mange virksomheder, fx medicinalindustrien, kosmetikindustrien, fødevare-, drikkevareindustrien, samt kemiog elektronikindustrien, stilles der strenge krav til hygiejnen.

Kravet vil normalt være helt rene omgivelser, det vil fx sige støvfrie gulve uden revner eller skarpe vinkler, der er vanskelige at rengøre.

Elektrostatiske egenskaber
I mange industrier stilles der krav til gulvets elektrostatiske egenskaber.

Kravet stilles bl.a. for at forebygge elektriske forstyrrelser i følsomt elektronisk udstyr eller for at modvirke ophobning af statisk elektricitet, som kan medføre gnistdannelse eller eksplosionsfare.

Valg af gulvbelægning

Valg af fugefri gulvbelægning bør altid foretages ud fra funktionskrav, som er opstillet på baggrund af funktionsanalyser.

Til dette formål udarbejdes et brugs- og/eller produktionsflow og en komplet rumliste for byggeriet. Dernæst udføres en funktionsanalyse for gulvet i de enkelte rum, fx ved at benytte skemaet "Valg af fugefri gulvbelægning - funktionsanalyse".

Resultatet af funktionsanalysen udgør en oversigt over de belastningsgivende funktionskrav og er dermed grundlaget for korrekt valg af gulvbelægning og konstruktionsopbygning.

Leverandører af fugefrie gulve kan på baggrund af funktionsanalysen rådgive om hvilke produkt- og belægningstyper, der er mest velegnede til et givet formål.

FIGUR