Ved laminatgulve forstås gulve, som i hovedsagen er opbygget af
3 lag: En overflade af tynde fibermaterialer, et kernemateriale af
en træbaseret plade samt en bagside af papir eller finer.
Laminatgulve er
opbygget af 3 lag:
- Overflade af tynde fibermaterialer imprægneret
med forskellige typer harts. Under presning ved højt tryk og varme
hærder hartsen til forskellige typer af laminat betegnet HPL
(højtrykslaminat), CPL (kontinuerligt laminat). HPL og CPL limes
til et kernemateriale, som normalt er en træbaseret plade.
Alternativt kan de harts-imprægnerede lag være presset direkte på
kernematerialet, som DPL (direkte presset laminat).
- Kerne der som regel er en træbaseret plade, fx
spånplade, HDF- eller MDFplade.
- "Kontrafinering"/afbalancering af bagsiden, fx
med HPL-, CPL-imprægneret papir eller finer.

Figur 1. Laminatbrædder
Laminatgulve anvendes i boliger, kontorer, butikker og lign.
rum. Anvendelsesmulighederne fremgår af afsnittet Egenskaber og
klassificering
Laminatgulve leveres som brædder med fer og not på alle sider
eller med et fer og not låsesystem (klik-system), som overflødiggør
sammenlimning i fer og not.
Laminatbrædder fås i tykkelser fra 6 - 12 mm og lægges som
svømmende gulv.
Laminatgulve leveres med glat eller præget overflade og med
forskellige overfladefarver og -mønstre herunder imitationer af
træ.
Generelle forhold
Laminatoverfladen er stærk og rengøringsvenlig og kræver ingen
overfladebehandling.
Laminatgulve er normalt ikke egnede til rum med
vandpåvirkning.
Ønskes laminatgulve anvendt i forbindelse med gulvvarme, skal
det ske i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
Hvis der benyttes kontorstole med hjul på laminatgulve, skal
hjultypen være som angivet i DS/EN 425:2002, dvs. med en blød
slidbane.
Skal laminatgulve benyttes som gulvbelægning i flugtveje og
andre områder med krav til brand og røgudvikling, skal de have
dokumentation for at opfylde den europæiske brandklasse Dfl-s1 i
hen-hold til DS/EN 13501-1 (klasse G gulvbelægning).
For laminatgulve kan der ydes en Gulvbranchens materialegaranti
under de betingelser, som er beskrevet på Gulvbranchens hjemmeside, herunder at
leverandøren har godkendt anvendelsesområdet. Der henvises til bestemmelserne for udstedelse af Gulvbranchens
materialegaranti.
Lydforhold
Laminatgulve bidrager normalt ikke til forbedring af
luftlydisolationen i et rum. Luftlydisolationen bestemmes nemlig
først og fremmest af dækkets konstruktion og af
flanketransmissionen mellem rummene.
Laminatgulve har derimod betydning for trinlydniveauet i
omliggende rum og for trommelyden i rummet. Trin- og
trommelydniveauet fra laminatgulve forbedres, hvis gulvet lægges på
et mellemlag af foam, skumplast eller lign. Desuden fås
laminatbrædder, der fra fabrikken er forsynet med et støjdæmpende
underlag, som øger gangkomforten og sænker trin- og
trommelydniveauet væsentligt.
Laminatgulve skal være CE mærket. Den harmoniserede standard
DS/EN 14041, der ligger til grund for CE mærkningen, gælder for
produktion og anvendelse i Europa. Det er producenten eller den
forhandler, der importerer laminatgulvene, der er ansvarlig for CE
mærkningen.
De egenskaber, der stilles krav til, fremgår af anneks ZA i
DS/EN 14041:
- Reaktion ved brand
- Indhold af pentachlorophenol (PCP)
- Afgivelse af formaldehyd
- Vandtæthed
- Glathed
- Antistatiske egenskaber
- Varmeledningsevne
- Holdbarhed af reaktion ved brand
Som tillæg til standarden kan der være udarbejdet nationale krav
i det omfang, det er nødvendigt for at overholde
byggelovgivningen.
CE-mærkning er ikke et kvalitetsmærke, men et harmoniseret
standardblad, der virker som laminatgulvets rejsepas inden for det
europæiske fællesskab.
 |
XX.XX A/S
2009 |
DS/EN 14041
Laminatgulv til anvendelse i bygninger |
| 7,0 mm |
 |
 |
 |
Producentens navn og/eller logo
År for påsætning af CE-mærke |
Reference til den harmoniserede standard
Varebeskrivelse |
| Totaltykkelse |
| Brugsklasser i henhold til DS/EN
13329 |
| Supplerende egenskaber |
Figur 2. Eksempel på, hvordan CE mærkningen
kan anvendes i en produktspecifikation.
Laminatgulve, som er EN-klassificeret efter DS/EN 13329, skal
kunne overholde specifikke krav til en række egenskaber.
Egenskaberne er delt op i generelle krav, som alle produkter
skal opfylde, fx tolerancer for tykkelse, kvældning, længde, bredde
og planhed af brædder.
Klassificeringen sker efter:
- Slidstyrke.
- Slagstyrke.
- Modstandsevne mod indtrykningsmærker.
- Farveægthed mod kunstigt lys.
- Modstandsevne mod pletter og brændemærker fra cigaretter.
- Virkningen af møbelben og kontorstolhjul.
Klassifikationen sker efter anvendelsesområderne bolig og
erhverv, der hver er underdelt i tre klasser nemlig moderat, normal
og høj.
Udover de egenskaber, der indgår i klassifikationen, vil der
ofte være behov for at stille krav til andre egenskaber afhængigt
af den aktuelle anvendelse. Disse egenskaber indgår i GSO's
supplerende egenskaber, som for laminatgulve omfatter:
 |
Skridsikkerhed |
BGR 181 |
 |
Egnethed i forbindelse med gulvvarme |
DIN 52612 |
 |
Brandmæssigt egnet |
DS/EN 13501-1
Dfl-S1 (klasse G) |
 |
Trinlydsforbedring |
DS/EN
ISO 140-8 |
 |
IMO godkendt
RAT mærket |
IMO Res. A653 (16)
og MSC 61(67) |
Tabel 1. Supplerende
egenskaber.
Laminatgulve lægges normalt som svømmende gulv, der frit kan
bevæge sig i forhold til det bærende undergulv.
Gulvfladen udføres sammenhængende ved sammenlimning i fer og not
eller ved sammenføjning med et kliksystem, et låsende fer og not
system, som giver en stærk samling af laminatbrædderne uden brug af
lim. Klik-systemet kan fra fabrik være behandlet for at modvirke
fugt i at trænge ind i samlingerne og dermed beskadige
laminatbrædderne.
På udsatte steder, fx i entreer, butikker og lign., med risiko
for at fugt fra fodtøj kan trænge ind og beskadige gulvet, kan
samlingerne forstærkes ved sammenlimning.
Stød i laminatbrædder forskydes i forhold til stød i naborækker
efter leverandørens anvisninger.
Undergulvet skal være plant med afvigelser på højst ± 2 mm på 2
m. Målemetoder m.m. fremgår af sektionen Valg af gulv.
Svømmende laminatgulve lægges normalt på et mellemlag, så gulvet
kan bevæge sig frit. Mellemlaget kan have egenskaber, som bidrager
til at forbedre gangkomfort, varmeisolering og lydmæssige
forhold.
Hvis laminatbrædder er forsynet med et støjdæmpende underlag fra
fabrik, kræves der ikke yderligere mellemlag.
| Undergulv |
Mellemlag |
| Beton- eller anhydritbaseret undergulv og gulve af klinker
eller fliser. |
Foam, filt eller laminatbrædder med støjdæmpende underlag på
fugtspærre. Fx 0,2 mm PE-folie, specialmembran eller et
specialprodukt med lyddæmpende og fugtspærrende egenskaber. |
| Træbaserede plader og bræddegulve eller eksisterende
gulvbelægninger af linoleum, vinyl og lign. med fuld vedhæftning
til underlaget. |
Mellemlag af foam eller filt eller laminatbrædder med
støjdæmpende underlag. |
| Eksisterende gulv med gulvvarme. |
Gulvbelægningen fjernes. Eksisterende klinke- og flisegulve kan
bibeholdes. Når laminatgulve anvendes sammen med gulvvarme, skal
det ske i henhold til leverandørens anvisninger. |
Tabel 2. Minimumskrav til mellemlag.
Gulvfladen må ikke fastholdes, men skal kunne bevæge sig
frit.
Store mekaniske belastninger, fx fra tunge reoler, punktlaster,
skranker og lign., kan hindre gulvets bevægelsesmuligheder.
Afstanden mellem gulvet og tilstødende vægge eller gennemgående
installationer, fx rør, skal svare til gulvets maksimale udvidelse,
dog mindst 10 mm eller i henhold til leverandørens anvisninger.
Ved gulve med uregelmæssig geometri og hvor der er søjler gennem
gulvfladen, må gulvets frie bevægelsesmuligheder ikke hindres.
Opdeles gulvfladen, bør det så vidt muligt ske i rektangulære
felter, så de forventede bevægelser i begge retninger er nogenlunde
ens.
- Den relative luftfugtighed i bygningen skal være mellem 35 og
65 % RF, afhængigt af årstiden. Temperaturen skal være mellem 17 og
25° C.
- Bygningen skal være lukket, og varmeanlæg skal være installeret
og i brug
- Fugtindholdet i beton, letbeton mv. skal være i ligevægt med
den for årstiden normale relative fugtighed. Afhængigt af
udtørringsforholdene, kan dette tage flere måneder
- Når laminatgulv lægges på uorganiske undergulve, fx beton og
lignende, skal der fugtspærres mellem undergulvet og laminatgulvet,
fx med en 0,2 mm PEfolie, specialmembran eller lignende.
Fugtindholdet i betonen må højst være 90% RF
- Laminatbrædder, lim og andre hjælpematerialer bør
temperaturmæssigt akklimatiseres i mindst to døgn før brug, fx. ved
opbevaring i de rum, hvor de skal bruges
- Opbevaring af laminatbrædderne skal ske i ubrudt emballage og
beskyttet mod mekaniske og klimatiske påvirkninger, fx fugt.
Limning af laminatbrædder i fer og not ved svømmende gulve skal
primært sikre kraftoverførslen mellem laminatbrædderne, så der
skabes en sammenhængende gulvflade. Derved virker de enkelte
laminatbrædder sammen og lodrette kræfter kan derfor optages uden
uacceptable nedbøjninger. Desuden kan limfugen til en vis grad
sikre mod indtrængen af vand i samlingerne mellem de enkelte
laminatbrædder, fx ved rengøring.
Der benyttes normalt en PVAc-lim til limning af fer og not
samlinger. Limen skal have tilstrækkelig styrke og en vandfasthed
svarende til klasse D3 eller i henhold til leverandørens
anvisninger.