Tekstiler er oprindelig en betegnelse for produkter, som er fremstillet ved en væve- eller strikkeproces. Tekstile gulvbelægninger fremstilles i dag hovedsagelig ved tufting. De kan fremstilles af flere forskellige materialetyper, fx uld og nylon, og i forskellige typer. I daglig tale kaldes teksxtile gulvbelægninger ofte tæpper.

Tekstiler har en række gode egenskaber, der bl.a. gør dem velegnede til gulvbelægninger. For at opnå de ønskede egenskaber, kan tekstile gulvbelægninger fremstilles på forskellig måde og være med eller uden belægning på bagsiden. Der kan endvidere tilsættes forskellige hjælpematerialer ved fabrikationen, fx farvestoffer og stoffer, der forbedrer tæppets brandtekniske og elektrostatiske egenskaber.

Dette kapitel indeholder:

• Indledning
• CE mærkning af tekstile gulvbelægninger
• Fremstilling af teksxtile gulvbelægninger 
• Valg af tekstile gulvbelægninger
• Brugsklasser 
• Farvers og mønstres betydning for tæppernes udseende
• Krav til udførelsesstedet
• Prøvning og klassifikation
• Oversigt over klassificerede, tekstile gulvbelægninger 
• Appendiks - Grundlag for klassifikation

Dette afsnit omhandler tekstile gulvbelægninger, som defineret i ISO 2424. Klassifikationen af tekstile gulvbelægninger er baseret på DS/EN 1307 for tæpper med luv og på prEN 15114 for tæpper uden luv. Se næste afsnit.

Da tæpper til private boliger falder uden for Gulvbranchens virkefelt, omtales i det efterfølgende kun klassifikation af tæpper til kontraktmarkedet. Det beskrives bl.a. hvilke overvejelser der bør foretages, før der træffes beslutning om anvendelse af textil gulvbelægning. Senere i denne sektion beskrives de tekniske krav, der skal dokumenteres for at få en belægning optaget som klassificeret tekstil gulvbelægning i Gulvbranchen.

Tekstile gulvbelægninger skal være CE mærkede. Den harmoniserede standard DS/EN 14041, der ligger til grund for CE mærkningen, gælder for produktion og anvendelse i Europa.

Det er producenten eller den forhandler, der markedsfører produktet, som er ansvarlig for CE mærkningen.

De egenskaber der er omfattet af standarden fremgår af anneks ZA i DS/EN 14041+AC: 2005:

• Reaktion ved brand
• Indhold af pentachlorophenol (PCP)
• Afgivelse af formaldehyd
• Vandtæthed
• Skridsikkerhed
• Antistatiske egenskaber
• Varmeledningsevne
• Holdbarhed af reaktion ved brand

CE mærkning er ikke et kvalitetsmærke, men en harmoniseret standard, der virker som gulvbelægningens rejsepas inden for det europæiske fællesskab.

CE mærket kan være påtrykt rullens emballage eller en label klæbet på emballagen.

DS/EN 14041:2005 nbnb-CPD-zzz (nummer på overensstemmelsescertifikatet) Producentens navn Varebeskrivelse

Figur 1. Eksempel på CE mærkning af textile gulvbelægninger. Eksemplet gælder for textile gulvbelægninger under system 1 i henhold til standardens anneks ZA.

06 nbnb-CPD-zzz (nummer på overensstemmelsescertifikatet) Producentens navn Varebeskrivelse

DS/EN 14041:2005

DS/EN 1307

 Figur 2. Eksempel på CE mærkning som vil fremgå af det tekniske datablad for en tekstil gulvbelægning.

Tekstile gulvbelægninger fremstilles ved enten tufting eller vævning, hvor tufting er den mest udbredte fremstillingsmetode. Ved fremstilling af tuftede tæpper er udgangspunktet et bærevæv. I en tuftmaskine sys luvgarn ned i bærevævet.

Derved produceres enten løkker eller opskåren luv.

For at forstærke luvgarnets forankring i bærevævet, forsynes tæpper med limforbestrygning, hvorpå der igen lægges en bagside, som enten kan være et syntetisk væv eller filtlag, jute eller latex. Latexbagsider kan være mere eller mindre kompakte.

Ved fremstilling af vævede tæpper sker processen ved at luvgarnet sammenvæves med langsgående garner (kaldet kædegarner) og tværgarner (kaldet skudgarner).

Fibrene, der anvendes som luvgarner/slidlag, kan være uld, polyamid (nylon), polyester, acryl eller polypropylen. Ofte blandes fibrene for at udnytte de forskellige fibres egenskaber.

Konstruktion af tuftet tæppe

Konstruktion af vævet tæppe

Slidflade
1. Luvgarner

Bund
2. Bindkæde
3. Skub
4. Fyldkæde

Teknisk information - generelt
Tekstile gulvbelægninger fås i forskellige varianter, som hver især findes i mange farver og mønstre. Tekstile gulvbelægninger produceres primært som banevarer, men findes også som tæppefliser.

Tekstile gulvbelægninger har en overfladestruktur som gør, at den kan opfange og tilbageholde støvpartikler, indtil den bliver rengjort, fx ved støvsugning. Strukturen bevirker endvidere, at tæpper har gode lyddæmpende egenskaber.

Modstandsevnen mod tilsmudsning er afhængig af tæppetypen og de anvendte materialer.

Valg af tekstile gulvbelægninger
Beslutning om hvilket tæppe, der skal anvendes i en konkret situation, bør ske på baggrund af en vurdering af tæppets egenskaber. Ved valg af tæppebelægninger, bør der mindst tages hensyn til:

• trafikintensitet
• anvendelse af stole med hjul
• myndighedskrav til brandmæssige egenskaber
• elektrostatisk personopladning
• vedligehold
•  farve og mønster
• forudset rengøring, herunder undergulvets egnethed til den forudsete rengøringsmetode.

Til dokumentation af tæppers brugsegenskaber findes der to harmoniserede europæiske standarder:

• DS/EN 1307, anvendes til tæpper med luv (fx tuftede og vævede)
• prEN 15114, anvendes til tæpper uden luv (fx fladvævede tæpper)

Begge standarder klassificerer kontrakttæpper i 3 klasser i forhold til trafikintensiteten:

Brugsklasser
Kraftig brug	Normal brug	Moderat brug
33	32	31

Tabel 1. Europæiske symboler for brugsklasser.

Tabel 2. Vejledende sammenhæng mellem brugsklasser og rumtyper.

Ved valg af tæppebelægninger, bør det overvejes, om andre egenskaber, som ikke indgår i klassifikationen, har betydning og er afgørende for valg af tæppebelægningen. Følgende bør indgå i overvejelserne:

• trinlyddæmpning
• akustisk absorptionskoefficient
• egnethed til brug i rum med følsomt elektronisk udstyr
• egnethed til områder, hvor der anvendes transportvogne
• varmetransmissionsmodstand
• egnethed til brug i rum med gulvvarme
• dampdiffussionsmodstand.

Ved projektering skal det påses, at kombinationen undergulv, lim og tæppebelægning er egnet til påvirkninger, der forudses at optræde under brug, fx:

• at de forventede rengøringsmaskiner, midler og metoder er anvendelige ,
• at farve og mønstervalg er egnede set i relation til de smuds- og pletpåvirkninger, der må forudses
• at undergulvet er tilstrækkeligt ledende.

Figur 3. Farvens indflydelse på nødvendig rengøringsindsats og opfattelse af tilsmudsning. Farven kan med tiden påvirkes af sollys, rengøring, pletfjerning mv.

Farvers og mønstres betydning for tæppernes udseende
Farver og mønstre har afgørende betydning for opfattelsen af tæppets udseende og rengøring, fx opfattes tilsmudsning værre på et lyst, ensfarvet tæppe end på et mønstret tæppe med mørke farver.

For at opretholde et pænt visuelt indtryk af tæppets udseende, må det lyse, ensfarvede tæppe følgelig rengøres hyppigere end det mørke, mønstrede tæppe. Desuden vil det lyse, ensfarvede tæppe hurtigere nå en udseendeændring, som medfører, at tæppet må udskiftes.

Lyse farver kontra ensfarvede tæpper
Figur 3 og tabel 3 illustrerer, at på tæpper i lyse, sarte farver opfattes tilsmudsning langt værre end på tæpper i mørke farver - idet det dog skal bemærkes, at lyst smuds, fx en hvid tråd, vil fremtræde tydeligere på mørke farver.

Et lyst, ensfarvet tæppe fordrer derfor rengøring oftere for at opretholde det samme indtryk af rengøringsstandarden.

Tabel 3. Opfattelsen af tilsmudsning i afhængighed af farven på tæppet. Ved samme tilsmudsning opfattes tæpper i meget lyse farver, fx hvid, langt mere snavsede end tæpper i mørke farver. Tilsmudsning 100 er maksimum opfattelse af tilsmudsning (100%), de øvrige er procenter heraf.
* lyshed eller værdi jf. CIELAB-enhed for beskrivelse af farver.

Tabel 4. Opfattelsen af tilsmudsning i afhængighed af tæppets mønster. Jo mere dominerende mønster, desto mindre vil pletter og smuds fremtræde synligt. Tilsmudsning 100 er maksimum opfattelse af tilsmudsning (100%), de øvrige procenter heraf.

Tabel 4 illustrerer, at samme forhold for farver gør sig gældende for mønstre. Jo mere dominerende mønster, desto mindre vil pletter og smuds opfattes.

Mønstres og farvers betydning for brugstiden
Hvis et tæppe ikke bliver rengjort tilstrækkeligt, vil det få et uacceptabelt udseende. Dette vil gå hurtigere for lyse, ensfarvede tæpper end for mørke, mønstrede tæpper. Som tommelfingerregel vil tæppets brugstid blive reduceret med de faktorer, der fremgår af tabel 5 og tabel 6.

Tabel 5. Hvis rengøringsfrekvensen er for lav, kan tæppets brugstid blive reduceret med de nævnte brugsfaktorer.
* lyshed eller værdi jf. CIELAB-enhed for beskrivelse af farver.

Tabel 6. Hvis rengøringsfrekvensen er for lav, kan tæppets brugstid blive reduceret med indtil de nævnte brugs-faktorer.

Anvendelsen er illustreret ved nedenstående eksempel:

Eksempel
Et ensfarvet tæppe pålægges et sted, hvor der er kraftig trafik. Det har en forventet brugstid på 6 år.

Hvis tæppet er lyst (lyshed = 65, se tabel 5) vil brugstiden blive reduceret med en faktor 0,7.

Hvis det tillige er ensfarvet (se tabel 6), vil brugstiden yderligere blive reduceret med en faktor 0,8.

Dvs. - hvis begge forudsætninger er opfyldt, bliver brugstiden reduceret til 6 x 0,7 x 0,8 = ca. 3 år, hvis der ikke rengøres hyppigt og kraftigt.

Vælges tæppet i stedet for i en mørk farve og med stort, dominerende mønster, vil brugstiden blive 6 år x 1,0 (mørkt tæppe) x 1,20 (stort vilkårligt mønster) = ca. 7 år.

Der er altså mulighed for at øge den forventede brugstid ved at vælge et mørkere og/eller et mere mønstret tæppe.

Der skal være afsat tid til, at tæppe og evt. lim kan akklimatiseres. Materialerne skal derfor anbringes i rummet et døgn før udlægning og tilskæring.

Skal tæppet limes til undergulvet, skal temperaturen i luften og undergulvet være 17 - 25ºC og luftfugtigheden 35 - 75% RF. Se sektionen - Gulvlim.

Undergulvet skal have samme planhed, som kræves af det færdige gulv, normalt ± 3 mm på et 2 m retholt. Om planhed: Se sektionen - Valg af gulv.

Skal tæppet limes direkte på støbte dæk, må betonens porefugt (restbyggefugt) højst være 90% RF. Om fugt: Se sektionen - Valg af gulv.

Der må ikke være kraftig træk eller kraftigt solindfald når tæppet lægges.

Forhold i forbindelse med lægning og brug

Tæppebaner skal altid ligge i samme retning i rummet og der skal anvendes baner fra samme produktion. Det er vigtigt, at banerne udlægges i batch-nummer rækkefølge.

Banerne lægges som hovedregel med samlingerne vinkelret på den mest lysgivende vinduesvæg.

For mønstrede tæpper er det vigtigt, at de kontrolleres for mønstertilpasning, før lægning.

Samlinger bør så vidt muligt undgås på de mest udsatte steder, fx ved døråbninger, indgangspartier, og under kontorstole med hjul.

Samlinger skal udføres ved renskæring af kanter og med mønstertilpasning ved mønstrede tæpper. Leverandørens anvisninger om udførelse af til- og sammenskæringer skal følges.

Der må ikke placeres møbler, inventar m.m. på tæppet, før limen er hærdet.

Ved tæppelægning på trapper, bør der altid afsluttes med skinner ved trinforkanter.

Rengøring

De fremtidige brugere skal oplyses om korrekt rengøring, da forkert rengøring kan medføre skader på tæppet. Til daglig rengøring anvendes støvsugning.

Leverandørens anvisninger om rengøring skal følges.

Afdækning

For at undgå skader på tæppet, bør det færdige gulv afdækkes med materialer, der beskytter mod den efterfølgende belastning, indtil ibrugtagning finder sted.

Ganglinier og andre belastede eller udsatte områder bør afdækkes med hårde træfiberplader, som tapes i samlingerne.

Om afdækning af gulve: Se sektionen - Tilbehør og specialmaterialer.

Prøvning og klassifikation

For at opnå klassifikation af Gulvbranchen, skal der foreligge dokumentation for, at der er udført prøvning af tæppets egenskaber på et institut eller laboratorium, som er godkendt af ECA (European Carpet Association).

Registrering og klassifikation er underlagt Gulvbranchens regler for klassifikation af textile gulvbelægninger.

For at opnå klassifikation af Gulvbranchen kræves der ud over de egenskaber, der skal opfyldes i henhold til DS/EN 1307 eller prEN 15114 dokumentation for:

Brandmæssig MK-godkendelse

Egenskaber og krav for tæpper med luv, klassificeret i henhold til DS/EN 1307, fremgår af tabel 7.1, 7.2 og 7.3

Egenskaber og krav for tæpper uden luv, klassificeret i henhold til prEN 15114, fremgår af tabel 8.1, 8.2 og 8.3

Tæpper med luv, klassificeret i henhold til DS/EN 1307:2005

Tabel 7.1. Grundkrav, som alle tæpper skal opfylde.

Tabel 7.2.  Yderligere krav, som skal opfyldes af tæpper, der ønskes klassificeret.

Tabel 7.3. Yderligere krav, som skal opfyldes af tæppefliser, der ønskes klassificeret.

Note: Løst lagte tæppefliser er defineret som fliser, der nemt kan fjernes med håndkraft.
Permanent fastklæbede tæppefliser er defineret som fliser til fastklæbning efter producentens anvisninger.
Fixcerede tæppefliser er defineret som tæppefliser, der kan fjernes og pålægges igen efter producentens anvisning.

Tæpper uden luv, klassificeret i henhold til prEN 15114

Tabel 8.1. Grundkrav, som alle tæpper skal opfylde.

Tabel 8.2.  Yderligere krav, som skal opfyldes af tæpper, der ønskes klassificeret.

Tabel 8.3. Yderligere krav, som skal opfyldes af tæppefliser, der ønskes klassificeret.

Note: Løst lagte tæppefliser er defineret som fliser, der nemt kan fjernes med håndkraft.
Permanent fastklæbede tæppefliser er defineret som fliser til fastklæbning efter producentens anvisninger.
Fixcerede tæppefliser er defineret som tæppefliser, der kan fjernes og pålægges igen efter producentens anvisning.

Brugsklasser

Klassifikationsstandarderne DS/EN 1307 og prEN 15114 klassificerer tæpper til kontraktmarkedet i følgende klasser:

Klasse 33: Kraftig brug
Svarer til den tidligere gruppe I (Intens trafik)

Klasse 32: Normal brug
Svarer til den tidligere gruppe K (Kraftig trafik)

Klasse 31: Moderat brug
Svarer til den tidligere gruppe M (Moderat trafik)

Efterfølgende omtales kort de prøvningsmetoder, der anvendes. Som det fremgår af tabellerne 7.1 - 7.3 og 8.1 - 8.3 anvendes de fleste af prøvningsmetoderne både til tæpper med luv og til tæpper uden luv. Enkelte prøvninger anvendes dog kun til den ene af de to tæppetyper.

Ændring af udseende

Tæpper prøves efter ISO/TR 10361. Der er valgfrihed mellem de 2 forskellige metoder "Vettermann" eller "Hexapod".

For begge metoders vedkommende anbringes tæppeprøven indvendigt i en roterende tromle. En stålkugle med gummi- eller plasticdupper anbringes indvendigt i tromlen og udøver slidpåvirkning på tæppet.

Der foretages både korttids- og langtidsprøvning. Prøveemnerne vurderes efter DS/EN 1471.

Egnethed til brug med kontorstole med hjul

Tæpper skal prøves efter DS/EN 985, som simulerer langtidspåvirkninger af en kontorstol med hjul. Tre hjul anbragt i en cirkel roterer om en akse i cirklens midte. Hjulene er belastet med 90 kg.

Prøvestykket vurderes efter henholdsvis 5000 og 25000 prøvningscyklusser.

Kantfasthed

Efter DS/EN 1814 skal tæppet placeres indvendigt i en tromle. Under prøvning, roterer tromlen og en metalkugle med 6 gummidupper ruller indvendigt.

Prøvestykkerne er forsynet med et skråt snit på langs således, at kanterne bliver påvirket af metalkuglen.

Tæppefliser prøves med samlinger mellem de oprindelige kanter. Ved prøvningen bliver samlingerne påvirket af metalkuglen.

Efter prøvningen bliver samlingerne vurderet efter Anneks D i DS/EN 1307.

Lysægthed

Ved prøvningen efter ISO 105-B02, bestemmes farveændringen, som følge af lyspåvirkning under indendørs brug. Tæppeprøven belyses sammen med 8 referencestoffer.

Tæppeprøven bedømmes ved sammenligning med referencestofferne. Resultatet angives som en karakter mellem 1 og 8, hvor 8 er bedst.

Gnideægthed

Prøvning foretages efter ISO 105-X12, hvor der bestemmes farveafsmitning på et hvidt bomuldsstykke i såvel tør, som våd tilstand. Prøvningen udføres i såvel produktionsretningen, som vinkelret herpå.

Afsmitningen bestemmes ved hjælp af en gråskala (ISO 105-A03). Resultatet angives som en karakter mellem 1 og 5, hvor 5 er bedst.

Vandægthed

Prøvning foretages efter ISO 105-E01, hvor farveændring og afsmitning som følge af vandpåvirkning bestemmes. Et stykke stof af multifibre lægges ovenpå tæppeprøven og "sandwichen" gennemvædes med vand. Efter 4 timer i denne tilstand, tørres og konditioneres.

Efter konditioneringen sammenlignes tæppeprøven med den oprindelige prøve og farveændringen bestemmes ved hjælp af en gråskala (ISO 105-A02).

Ligeledes bestemmes afsmitning på multifiber ved hjælp af en gråskala (ISO 105-A03).

Resultatet angives som en karakter mellem 1 og 5, hvor 5 er bedst.

Fiberfastholdelse

På tæpper med luv udføres prøvning af fiberfastholdelse efter DS/EN 1963 med anvendelse af Lisson-maskinen, hvor et roterende hjul med påmonterede gummisåler udøver en slidpåvirkning på tæppet.

Til løkketæpper anvendes test C, hvor loddenheden på den påvirkede prøve sammenlignes med et referencefoto.

Til velourtæpper anvendes test A, hvor massetabet ved påvirkningen bestemmes.

Pilling

På tæpper uden luv udføres test af pillingtendens efter DS/EN 1963 prøvning med anvendelse af Lisson-maskinen, hvor et roterende hjul med påmonterede gummisåler udøver en slidpåvirkning på tæppet.

Til testen anvendes test D, hvor den påvirkede prøves pillingtendens sammenlignes med en referenceskala (fotoskala).

Dimensionsstabilitet

Banevarers dimensionsstabilitet prøves efter ISO 2551, mens tæppeflisers dimensionsstabilitet prøves efter DS/ EN 986.

Ved begge metoder udsættes tæppet for varierende forhold med hensyn til temperatur og fugt. Tæppet udsættes således for såvel 60°C, som neddypning i vand.

Dimensionsændringerne under disse ekstreme forhold bestemmes.

Farveændring forårsaget af spildt vand

Prøvning foretages efter DS/EN 1307 Anneks F eller DS/EN 15115, hvor en prøve af tæppet påføres vand.

Efter at tæppet er tørret bedømmes en eventuel farveforskel mellem behandlet og ikke-behandlet område med en gråskala (DS/EN 20105-A02).

Farveændring forårsaget af spildt vand og efterfølgende tilsmudsning

Prøvning foretages efter Anneks F i DS/EN 1307, eller Anneks C i prEN 15114 og prEN 15115, hvor en prøve af tæppet påføres vand. Efter indtørring påføres smuds og området støvsuges.

Herefter bedømmes en eventuel farveforskel mellem behandlet og ikke-behandlet område med en gråskala (DS/ EN 20105-A02).

Elektrostatisk personopladning

Prøvning foretages efter ISO 6356, der fastlægger den elektrostatiske personopladning, når en person med standardiseret fodtøj går på en gulvbelægning.

Når prøvningsresultatet ved 25% RF er mindre end 2 kV vil de færreste personer opleve stødgener.

Tæpper klassificeret i Gulvbranchen er permanent antistatiske, det vil sige, at de elektrostatiske egenskaber er styret af ledende permanent antistatiske fibre.

Brandmæssige egenskaber

Prøvning af tæppers brandmæssige egenskaber foretages efter DS/EN ISO 9239-1 og klassificeres efter DS/EN 13501-1.

Tæpper, der benyttes i flugtveje og andre områder med krav til brand og røgudvikling, skal i Danmark have dokumentation for mindst at opfylde den europæiske brandklase Dfl-s1 (klasse G gulvbelægning).

D_fl = klasse for flammespredning.

s1 = klasse for røgudvikling.