Dette kapitel omhandler gulvlim til elastiske og textile gulvbelægninger. Limning af trægulve er uddybet i sektionen Trægulve

Limning anvendes for at gulvbelægningen skal ligge fast mod undergulvet, så belægningen ikke forskydes eller buler op. Limning har stor indflydelse på, hvordan en gulvbelægning er i stand til at modstå påvirkninger, fx fra gående personer, fra rullende færdsel og fra fugtbetingede bevægelser. En korrekt udført limning giver ubetinget gulvet den længste levetid.

Generelt

Gulvlime er speciallime, som er udviklet til bestemte formål. De fleste forhold ved anvendelse af gulvlime er meget ensartede, men der er forskelle, bl.a. afhængig af gulvbelægning og underlag, som er vigtige, og som der skal tages hensyn til for at opnå et godt resultat.

Lim skal vælges i samråd med gulvleverandøren, så den passer til den aktuelle opgave dvs. gulvmateriale, underlag og belastning.

Næsten alle gulvlime er i dag vandbaserede, og de har som hovedregel først opnået fuld styrke, når vandet er fordampet. Hvis belægningen er gennemtrængelig for vand, fx i forbindelse med rengøring, skal både lim og underlag kunne tåle kortvarig fugtpåvirkning.

Til limning under vanskelige forhold, kan der eventuelt anvendes 1- eller 2-komponent lime uden vand. Anvendelse af disse limtyper kan dog give en række arbejdsmiljøsmæssige problemer, idet bindemidlet som regel er baseret på polyuretan. I disse tilfælde skal Arbejdstilsynets regler følges.

For at opnå den bedst mulige vedhæftning, foreskriver limleverandør og belægningsleverandør en limmængde pr. kvadratmeter. Limmængden er imidlertid kun retningsgivende, idet underlagets planhed og sugeevne har stor indflydelse på limbehovet.

• Ud fra et teknisk synspunkt bør limen:
• have tilstrækkelig styrke til at modstå de kræfter, som optræder i limfugen
• kunne modstå fugtpåvirkning op til den fastsatte værdi
• have evne til at stå i limstrenge, så der kan skabes kontakt mellem lim og gulvmateriale
• have et lavt vandindhold for at undgå deformation af gulvmaterialerne på grund af ensidig vandpåvirkning på gulvbelægningens underside
• ikke have generende afgasning til indeklimaet
• til brug med visse gulvbelægninger være bestandig overfor blødgørere
• opfylde myndighedskrav til miljømærkning og sikkerhedsdatablade
• have hurtig fiksering så belægningen fastholdes i limfugen

Der er tre hovedtyper af limning:

• Vådlimning herunder sen vådlimning
• Hæftlimning
• Kontaktlimning.

Vådlimning
Ved vådlimning bringes underlag og belægning i kontakt med hinanden, så hurtigt efter limpåføringen som muligt. Vådlimning anvendes, hvor underlaget eller belægningen er sugende.

Spartling af underlag anvendes blandt andet for at opnå tilstrækkelig og ensartet sugeevne for limen.

Fordelene ved vådlimning er, at der kan opnås god styrke, og at der kan ske justering af belægningen efter nedlægningen.

Sen vådlimning
Visse gulvbelægningstyper kræver sen vådlimning for at undgå dimensionsændringer, som følge af fugtpåvirkning fra limen. Ved sen vådlimning forstås, at limning først foretages, når hovedparten af vandet er fordampet, men at der stadig er mulighed for at justere belægningen og samtidig opnå god styrke.

Hæftlimning
Ved hæftlimning bør kun anvendes hæftlimtyper.

Ved hæftlimning bringes fladerne først i kontakt med hinanden, når limen har opnået "tape-effekt", som kontrolleres ved at trykke med en finger på limstrengen, der ikke må give afsmitning.

Hæftlimning anvendes primært, hvor hverken belægning eller underlag er sugende. Kontakten mellem materiale og lim bliver knapt så god, som ved vådlimning. Justering af belægningen efter nedlægning er ikke mulig.

Kontaktlimning
Ved kontaktlimning påføres begge flader lim. Limen skal være tør, før fladerne bringes i kontakt med hinanden. Der er ikke mulighed for efterfølgende korrektion af belægningens placering på underlaget. Kontaktlimning anvendes normalt kun, hvor andre muligheder for limning ikke kan benyttes.

Ved limning skal limfladerne være rene, tørre og klæbbare. Leverandørens anvisninger om limforbrug, påføringsmetode mv. skal følges, for at sikre et godt resultat.

Limen skal være så fugtbestandig, at den ikke nedbrydes af fugt nedefra. Ved limning på betonunderlag skal limen derfor kunne modstå den betonfugt, som er godkendt i forhold til den aktuelle gulvbelægningstype.

Tabel 1. Maksimal restporefugt i beton ved limning af forskellige gulvbelægningstyper.

Obs! De angivne værdier kan ikke bruges, hvis der er gulvvarme i betonen.

Er betonens restporefugt højere end de maksimale fugtgrænser, må der ske en udtørring eller indbygges en effektiv fugtspærre mellem undergulv og gulvbelægning, så limen ikke nedbrydes.

For fuldlimede trægulve henvises til sektionen Trægulve, hvori fugtgrænseværdier for forskellige limtyper fremgår.

Under og efter limning af gulvbelægninger skal temperaturen i luft og undergulv være mellem 17 og 25ºC og luftfugtigheden mellem 35 og 75% RF, for trægulve dog mellem 35 og 65% RF. Skal arbejdet udføres under andre klimatiske forhold, skal både limleverandør og gulvbelægningsleverandør tages med på råd og deres anvisninger følges.

Underlaget skal være ensartet og plant for at sikre den bedst mulige vedhæftning og styrke mellem undergulv og gulvbelægning.

Porøse og stærkt sugende undergulve skal primes inden limning for at sikre en ensartet vedhæftning. På anhydritundergulve skal der anvendes en primer, som ud over at sikre god vedhæftning kan forhindre, at fugten i limen skader underlaget.

Gulvbelægningen fuldlimes til undergulvet med en lim efter belægningsleverandørens anvisning.Efter lægningen må der ikke være færdsel på gulvet, før limen er hærdet. Dette tager mindst et døgn.

Al anden belastning på gulvet, fx fra håndværkere, rullestilladser, transportvogne, møbler og lignende må tidligst ske, når limen har opnået fuld styrke.

Afhængigt af rummets temperatur og luftfugtighed tager dette mindst 8 døgn, men der kan gå op til 14 døgn, før fuld limstyrke opnås.

Fuger i vinyl må ikke svejses, og linoleum og gummi må ikke trådfuges, før limen er hærdnet. Dette tager mindst et døgn, men hvis der limes på et trinlyddæmpende underlag som korkment eller lignende, kan dette tidsrum dog blive væsentligt forlænget.

Trægulve må ikke slibes og/eller overfladebehandles før træet er i fugtmæssig balance med den omgivende luft. Dette vil normalt tage mindst 7 døgn.

Gulvlime skal mærkes med sikkerhedskode og der skal altid anvendes materialer med den lavest mulige sikkerhedskode, når de tekniske egenskaber i øvrigt er tilstede.

Produktinformation og sikkerhedsdatablade med oplysninger om sikkerhedskode og brugsforhold, skal være på brugsstedet og bør altid læses.

Limleverandøren skal kontaktes hvis der er tvivl om de sikkerhedsmæssige forhold.

Lime kan opnå en GSO-klassificering, dvs. blive betegnet som værende egnet til brug ved limning af forskellige gulvbelægninger. For at blive GSO-klassificeret, skal limen opfylde specifikke krav til

• Forskydningsstyrke
• Langtids forskydningsstyrke
• Peel-styrke
• Blødgørebestandighed.

Dokumentationen sker ved at fremlægge prøvningsresultater, som viser, at limen overholder fastsatte kriterier. Til prøvningen anvendes Nordtestmetoderne NT 141, NT 142, NT 143 og NT 146.

Grundlaget for klassificering af lim til vådlimning fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Grundlag for GSO-klassificering af gulvlime til vådlimning. * Eller 100 % tæppebrud. ** Tung belastning og evt. stor vandbelastning.