I visse tilfælde er der behov for at udføre gulve, som opfylder
helt specielle krav, fx: Installationsgulve, vådrum, elektrisk
ledende gulvkonstruktioner, sportsgulve samt gulve i
laboratorier og levnedsmiddelindustrien.
Nogle af disse gulve udføres med almindelige gulvbelægninger,
mens de specielle krav opfyldes ved en særlig opbygning af
konstruktionen. Dette er fx tilfældet med vådrum, hvor der med en
"almindelig" PVC-belægning udføres en vandtæt belægning med fald
mod afløb etc.
I andre tilfælde er der tale om brug af specialprodukter, som
ydermere skal monteres på en speciel måde, fx ledende belægninger i
operationsstuer.
Det efterfølgende er en kort gennemgang af de overordnede
forhold for nogle specialkonstruktioner. For mere detaljerede
oplysninger må der søges rådgivning hos leverandører eller i
speciallitteratur.
Installationsgulve består af et underlag, der er hævet over den
bærende konstruktion, så der kan fremføres installationer i større
eller mindre omfang i mellemrummet.
På underlaget udlægges løse "gulvplader" med gulvbelægning på
oversiden således, at pladerne kan optages/ udskiftes
enkeltvis.

Installationsgulve anvendes i lokaler, hvor kabler og tekniske
installationer ønskes fremført skjult men alligevel fleksibelt og
forholdsvis let tilgængelige.
Underkonstruktion
Den bærende underkonstruktion kan leveres med faste eller
justérbare ben i højder mellem ca. 60 og 2000 mm. Ved faste ben
skal underlaget have samme planhed, som der ønskes af det færdige
gulv, mens der med justérbare ben kan optages forholdsvis store
niveauforskelle.
Der skelnes mellem:
- Kabelføringsgulve, der udføres med højder op til ca. 90 mm. De
kan ikke justeres i højden og kræver derfor plant underlag. Adgang
til hulrummet i det færdige gulv kræver anvendelse af værktøj.
- Dobbeltgulve, der udføres med justérbare ben op til højder på
2000 mm. Der stilles ikke særlige krav til underlaget, da
ujævnheder kan optages på grund af de justérbare ben. Adgang til
hulrummet i det færdige gulv er nem.
Ved store belastninger eller store højder skal der anvendes
bæreskinner og/eller styreskinner mellem støttebenene, mens det ved
mindre højder og/eller mindre belastninger er muligt at anbringe
gulvpladerne direkte ovenpå støttebenene.
På nogle af systemerne er der mulighed for at montere
kabinetter, el-tavler, kabelbakker mv. direkte på
profilopbygningen.
Afhængigt af system og type af støtteben kan der udføres
konstruktioner, der kan klare punktlaster på 3 - 7 kN og
fladelaster på 15 - 35 kN/m2.
Konstruktionen skal opfylde kravene i "Doppelböden im Bauwesen -
Sicherheitsrichtlinie für Doppelböden, Ausgabe 01/98", herunder
skal gulvplader i form af spånplader være kantforseglet og forsynet
med afspærring af bagsiden for at modvirke krumning.
I kontorlokaler bør gulvet kunne klare ca. 3 kN og i maskinstuer
ca. 4,5 kN punktlast.
Gulvplader
Gulvpladerne er en væsentlig del i installationsgulve og er
bestemmende for mange af det færdige gulvs egenskaber.
Gulvplader af spånplade findes i forskellige tykkelser - normalt
30 og 38 mm - og densiteter - mindst 700 kg/m3. Kanterne skal være
beskyttet af en påklæbet PVC-strimmel, og bagsiden skal være
forsynet med afspærring, der oftest består af en folie eller plade
i stål eller aluminium. Den kan desuden være udført ledende for at
bortlede statisk elektricitet.
Andre plader
Udover den nævnte type, som er den mest anvendte, findes der en
række andre plader, som kan anvendes, hvis der er specielle behov,
fx aluminium (umagnetisk), stålplader, mineralske plader og
specialplader til anvendelse i forbindelse med varme- og
ventilationsanlæg mv.
Gulvbelægninger
Som belægning på installationsgulve kan anvendes de fleste
almindeligt anvendte gulvbelægninger. Der kan også anvendes
specialbelægninger, fx ledende belægninger, såfremt der er behov
herfor. Gulvbelægningen skal leveres monteret på gulvpladen fra
fabrik.
Vedrørende mulige belægningstyper henvises der til den aktuelle
leverandør af installationsgulvet.
Mere udførlige oplysninger om installationsgulve kan fås hos
leverandørerne.
Statisk afledende og statisk ledende gulve er en betegnelse for
gulve, som kan aflede elektrostatisk opladning. De må ikke
forveksles med antistatiske gulve, som ikke har samme afledende
effekt. Antistatiske gulvbelægninger anvendes for at undgå
elektrisk opladning, som under visse omstændigheder kan medføre
generende udladninger ved berøring af jordede genstande.
Gulvbelægningers ledende egenskaber prøves i henhold til DS/EN
1081. Standarden fastlægger dog ikke krav til gulvbelægningens
modstandsevne i forskellige brugsområder.
Det er bygherren eller dennes rådgiver, der stiller evt. krav
til gulves elektrostatiske egenskaber. Krav kan have baggrund i
sikkerhedsforskrifter, fx Arbejdsmiljøloven eller
Stærkstrømsbekendtgørelsen.
Krav skal altid fremgå af udbuds- og aftalegrundlaget.
Belægningstyper
Statisk afledende og statisk ledende gulve kan udføres med en
række gulvbelægninger, fx linoleum, vinyl, gummi og textile
gulvbelægninger.
Forhold i forbindelse med lægning
Elektrostatisk afledende og ledende gulvbelægninger lægges normalt
i ledende lim. Dog fås enkelte gulvbelægninger med en ledende
bagside, som muliggør brugen af almindelig lim.
Det skal være aftalt hvor kobberbånd skal føres op ad
væggen.
Jording skal foretages af autoriseret elinstallatør.
Afledningsevnen bør af sikkerhedsmæssige grunde kontrolleres af
en uvildig person - og det skal ligeledes være aftalt, hvis
gulventreprenøren skal foranledige kontrollen udført.
Vedligehold
Belægningsleverandørens anvisninger om rengøring og vedligehold af
afledende og ledende gulvbelægninger skal følges for at opnå
optimal afledningseffekt.
Statisk afledende og statisk ledende elastiske
gulvbelægninger er nærmere beskrevet i sektionen om Elastiske
gulvbelægninger.
Gulve og vægge i vådrum kan beklædes med pvc (vinyl) eller
fliser. For begge beklædningstyper gælder, at konstruktionen skal
udformes efter bestemte retningslinier, som nærmere er beskrevet i
By og Byg Anvisning 200 Vådrum og Vådrumsfakta, der udgives af
Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK).

Der stilles kvalitetskrav til pvc-banevarer, der benyttes som
vandtæt beklædning i vådrum. Kvalitetskravene fremgår af
Vådrumsfakta og By og Byg Anvisning 200.
GVK udarbejder løbende en materialeliste over pvc-banevarer med
dokumentation for at opfylde kvalitetskravene.
GVK udarbejder desuden en fortegnelse over gulvlæggere med
certifikat på, at de er specialuddannet i udførelse af vådrum med
pvc.
At benytte en GVK-tilsluttet entreprenør betyder:
• Udstedelse af Vådrumsattest
• Kvalitetssikring af det udførte arbejde
• Stikprøvekontrol på baggrund af Vådrumsattest
• Garantiordning
• Ankenævn Nærmere oplysninger kan fås hos GVK/GSO.
Flisebeklædninger er sædvanligvis ikke vandtætte i sig selv, og
for vådrum mv. må der derfor suppleres med en vandtæt membran under
flisebeklædningen, hvis der benyttes underlag af krydsfiner eller
andet fugtfølsomt materiale.
Gulve og vægge i laboratorier og i levnedsmiddelindustrien kan i
vidt omfang udføres efter de samme retningslinier som for vådrum.
Der vil ofte være behov for vandtætte gulve med fald mod afløb.
Særlige forhold, det kan være nødvendigt at overveje, er:
- Robusthed (statiske, mekaniske og termiske belastninger).
- Modstandsevne mod rullende belastning.
- Kemikaliebestandighed.
- Gangsikkerhed (arbejdsmiljøkrav).
- Hygiejne (veterinærkrav mv.).
- Behov for ledende gulve.
Det skal bemærkes, at skeletvægge og andre lette
vådrumskonstruktioner, der er omtalt i SBI-anvisning 169, ikke er
egnet til hårdere belastning end hvad, der kan forventes i baderum
i boliger. I produktionslokaler, storkøkkener, laboratorier mv.,
hvor der fx forventes stadig vandpåvirkning eller rengøring med
skum- eller trykspuling, må denne type af konstruktioner derfor
ikke anvendes.
Mere udførlige oplysninger om gulve i laboratorier og
levnedsmiddelindustrien kan fås i sektionen Fugefrie gulve
og hos leverandørerne.
Sportsgulve er en fællesbetegnelse for gulve til
brug i sportshaller, gymnastiksale, fitnesslokaler og andre
arealer, som skal udføres efter særlige retningslinjer på grund af
de specielle krav, der stilles af hensyn til
sportsaktiviteterne.
Et sportsgulv adskiller sig fra almindelige gulve i fx boliger,
idet gulvet skal kunne modstå mange dynamiske påvirkninger fra
stød, hop og fald under boldspil, aerobics, gymnastik, dans og
lignende.
Kravene til sportsgulve er derfor høje for så vidt angår
slidstyrke, levetid, vedligeholdelse og ikke mindst i forhold til
funktionen. Et godt sportsgulv mindsker risikoen for skader hos
sportsudøverne ved at være tilpas skridhæmmende uden at have for
stor friktion. Netop denne balance er afgørende for at sikre
udøverne mod at glide ved normale bevægelser som løb og hop, men
ikke mere end at skoen kan glide ved finter og pludselige
vridninger. Dermed reduceres risikoen for skader i fodled og
knæ.
Endvidere kan det være en kompliceret opgave at vælge det rette
sportsgulv, idet der ofte skal tages hensyn både til de mange
forskellige sportsgrene, som benytter halgulvet, samt de øvrige
aktiviteter, som hallen bliver brugt til.
Europastandarden EN 14904 gælder som national standard i alle de
nordiske lande.
Alle sportsgulve, der installeres i multifunktionshaller
(gymnastiksale på skoler og sportshaller) skal følge denne
standard.
I standarden skelnes der mellem punktelastiske, fladeelastiske
og kombielastiske sportsgulve. Gulvene opdeles i 4 forskellige
klasser.
Klasse 1 og 2 vedrører punktelastiske sportsgulve, der egner sig
bedst, hvor børn under 50 kg udøver fysisk aktivitet eller til
områder hvor der dyrkes aerobic, bordtennis, badminton m.m.
Klasse 3 og 4 vedrører fladeelastiske og kombielastiske
sportsgulve, der egner sig bedst til større gymnastiksale og
sportshaller med stor belastning. Den bedste effekt af et
fladeelastisk sportsgulv opnås for personer over 50 kg.
Kombielastiske sportsgulve anbefales i tilfælde, hvor det kan
forventes, at personer i alle vægtklasser vil være fysisk
aktive.
Vigtigt med jævn elasticitet
Uelastiske sportsgulve forårsager skader på kroppen, og
alt for bløde gulve giver ikke den nødvendige stabilitet og
balance. De fleste, der dyrker boldsport, foretrækker et gulv med
en jævn elasticitet over hele gulvfladen. Med den rette elasticitet
(deformation) reduceres de kræfter, der overføres til kroppen og
dermed reduceres risikoen for fx. ledskader.
Korrekt friktion er også vigtig
Lav friktion sænker skridmodstanden, mens alt for høj
friktion øger risikoen for led- og muskelskader.
Forskellige anvendelsesområder
Når man skal vælge et specialiseret sportsgulv, der fx.
både skal kunne klare messer og udstillinger, bør man tage
udgangspunkt i det, gulvet hovedsagligt skal anvendes til.
Medtag alle faktorer
Skal et sportsgulv blive en vellykket investering, både
funktionelt og økonomisk, er det nødvendigt at tage hensyn til en
række faktorer.
Indkøbsprisen bør fx. holdes op mod dels de løbende
vedligeholdelsesudgifter dels mod gulvets levetid. På samme måde
skal valget af funktion opvejes mod risiciene for forskellige
idrætsskader.
De vigtigste egenskaber er:
- Skridsikkerhed, som defineres i DS/EN 14904.
Friktionsevnen skal helst ligge i intervallet 80-110.
- Støddæmpning. De forskellige gulvtyper skal
kunne optage stød fra idrætsudøveren. For punktelastiske gulve
25-45 %, for fladeelastiske gulve 40-75 % og for kombinationsgulve
45-75 %.
- Deformation. Gulvet må ikke være for blødt,
men skal være elastisk og deformeres af samme årsag. En rimelig
elasticitet vil give deformationer i størrelsesordenen 2,3 til 5,0
mm.
- Energirefleksionen angiver hvor hurtigt et
gulv fjedrer tilbage. Jo hurtigere desto bedre. Spændstigheden i
gulvet måles i m/s.
- Boldreflektion. Samtidig med at gulvet skal
kunne optage stød fra idrætsudøveren, skal det kunne give bolden så
stort et genstød som muligt. Måles med en basketbold, og skal være
> 90 % med reference til et betongulv.
- Levetiden afhænger af gulvtype, anvendelse og
vedligeholdelse.
- Vedligeholdelse og rengøring
Følg leverandørens rengøring og
vedligeholdelsesanvisning.
- Reaktion mod brand klassificeres i henhold til
DS/EN 13501-1.
| Fælles krav i
henhold til EN 14904 for alle gulvtyper |
| Støddæmpning |
25-75 % iht. EN 14808 |
| Deformation |
≤ 5,0 iht. EN 14809 |
| Vertikal boldrefleksion |
≥ 90 % iht. EN 12235 (sammenlignet med boldrefleksion på ren
beton) |
| Friktion |
80-111 iht. EN 13036-4 |
| Modstandsdygtighed over for rullende belastning |
> 1.500 N (test iht. EN 1569) |
| Modstandsevne mod indtrykningsmærker |
≤ 0,5 mm iht. EN ISO 1516 |
| Modstandsdygtighed over for slitage |
≤ 1 g (syntetiske materialer), ≤ 80 mg (træ), iht. EN ISO
5470-1 |
| Slidstyrke |
< 0,5 g iht. EN ISO 5470-1 |
| Modstandsevne mod brand |
Iht. EN 13501-1 |
| Formaldehydafgivelse |
Iht. EN 717-1 |
| Indhold af pentachlorphenol |
Iht. EN 12673 |
| Lysreflektion |
Iht. EN 13745 |
| Glansværdi |
Iht. EN ISO 2813 |
| |
Punktelastiske
gulve |
Fladeelastiske gulve |
Kombielastiske
gulve |
| |
Stød-
dæmpning |
Deformation
(nedbøjning)
|
Stød-
dæmpning |
Deformation
(nedbøjning) |
Stød-
dæmpning |
Deformation
(nedbøjning) |
| Klasse 1 |
25-35 % |
under 2,0 mm |
- |
- |
- |
- |
| Klasse 2 |
35-45 % |
under 3,0 mm |
- |
- |
- |
- |
| Klasse 3 |
over 45 % |
under 3,5 mm |
40-55 % |
1,8-3,5 mm |
45-55 % |
1,8-5,0 mm
(VDp* 0,5-2,0 mm) |
| Klasse 4 |
- |
- |
55-75 % |
2,3-5,0 mm |
55-75 % |
2,5-5,0 mm
(VDp* 0,5-2,0 mm) |
*VDp er den vertikale deformation af den
punktelastiske del i konstruktionen
Sportsgulve opdeles i 3 forskellige konstruktionstyper:
Fladeelastiske sportsgulve. I en fladeelastisk
gulvkonstruktion giver en større del af gulvet efter over for
belastning. Gulvet har normalt en god elasticitet og
tødabsorberingsevne. Der findes forskellige konstruktionstyper, og
overfladen kan være fx træ, vinyl eller linoleum. Som udgangspunkt
vil et fladeelastisk gulv kunne opfylde langt de fleste krav til
såvel boldspil, gymnastik, mobiltribuner og andre aktiviteter som
udstillinger og fester.

Fladeelastisk sportsgulv
Punktelastiske sportsgulve giver kun efter
netop under selve belastningspunktet. Sædvanligvis opbygges gulvet
med blød vinyl eller gummi på beton. Et punktelastisk gulv har mere
begrænsede anvendelsesmuligheder, men kan bruges til fx gymnastik,
aerobic og bordtennis. Til gengæld er det uegnet til stort set alle
boldspil, samt kørestolsbrug, udstillinger, mobiltribuner og andre
arrangementer, som giver store lokale belastninger på
gulvoverfladen.
Punktelastisk sportsgulv
Kombielastiske sportsgulve består både af en
fladeelastisk undergulvs-konstruktion samt en punktelastisk flade,
og giver dermed en kombination af de to gulvtypers egenskaber.

kombielastisk sportsgulv
De kombielastiske gulve har nogenlunde de samme begrænsninger
som de punktelastiske gulve pga. gulvets bløde overflade.
Økonomi
Valget af gulvtype vil naturligvis også afhænge af prisen,
hvor det punktelastiske gulv normalt er det billigste og
kombinationsgulvet det dyreste.
Det er vigtigt at vurdere gulvets totale omkostninger (gulvets
pris + rengøring og vedligeholdelsesomkostninger) op mod de
sportslige krav.
CE-mærkning
Gulvbelægninger til sportsarealer skal være CE-mærket
(siden 1. februar 2008).
Den harmoniserede standard DS/EN 14904 ligger til grund for
CE-mærkningen og gælder for produktion og anvendelse i Europa.
De egenskaber der stilles krav til fremgår af anneks ZA i DS/EN
14904:
- Reaktion ved brand
- Friktion
- Stødabsorption
- Afgivelse af formaldehyd
Som tillæg til standarden kan der være udarbejdet nationale krav
i det omfang, det er nødvendigt for at overholde
byggelovgivningen.
CE-mærkning er ikke et kvalitetsmærke, men et harmoniseret
standardblad, der virker som gulvbelægningens rejsepas inden for
det europæiske fællesskab.
Det er producenten eller den forhandler, der importerer
gulvbelægningen, som er ansvarlig for CE-mærkningen.
 |
XX.XX A/S
2010 |
DS/EN 14904
PVC-gulvbelægning med skumlag til anvendelse i sportshaller |
| Reaktion ved brand: Klasse
Efl |
| Friktion: 90
(EN 13036-4) |
|
Stødabsorption: 40 % |
| Afgivelse af
formaldehyd: Klasse E1 |
 |
Producentens navn og/eller logo
År for påsætning af CE-mærke |
|
Reference til den harmoniserede standard
Beskrivelse af byggevaren og de forudsatte underlag, hvis det er
relevant
|
| Klasse og delklasse for reaktion ved brand |
| Friktion med reference til
standard |
| Stødabsorption |
| Formaldehydafgivelse - klasse E1
eller E2 |
Eksempel på, hvordan CE-mærkningen kan anvendes i en
produktspecifikation