Nogle af disse gulve udføres med almindelige gulvbelægninger, mens de specielle krav opfyldes ved en særlig opbygning af konstruktionen. Dette er fx tilfældet med vådrum, hvor der med en "almindelig" PVC-belægning udføres en vandtæt belægning med fald mod afløb etc.

I andre tilfælde er der tale om brug af specialprodukter, som ydermere skal monteres på en speciel måde, fx ledende belægninger i operationsstuer.

Det efterfølgende er en kort gennemgang af de overordnede forhold for nogle specialkonstruktioner. For mere detaljerede oplysninger må der søges rådgivning hos leverandører eller i speciallitteratur.

Installationsgulve består af et underlag, der er hævet over den bærende konstruktion, så der kan fremføres installationer i større eller mindre omfang i mellemrummet.

På underlaget udlægges løse "gulvplader" med gulvbelægning på oversiden således, at pladerne kan optages/ udskiftes enkeltvis.

Installationsgulve anvendes i lokaler, hvor kabler og tekniske installationer ønskes fremført skjult men alligevel fleksibelt og forholdsvis let tilgængelige.

Underkonstruktion
Den bærende underkonstruktion kan leveres med faste eller justérbare ben i højder mellem ca. 60 og 2000 mm. Ved faste ben skal underlaget have samme planhed, som der ønskes af det færdige gulv, mens der med justérbare ben kan optages forholdsvis store niveauforskelle.

Der skelnes mellem:

• Kabelføringsgulve, der udføres med højder op til ca. 90 mm. De kan ikke justeres i højden og kræver derfor plant underlag. Adgang til hulrummet i det færdige gulv kræver anvendelse af værktøj.
• Dobbeltgulve, der udføres med justérbare ben op til højder på 2000 mm. Der stilles ikke særlige krav til underlaget, da ujævnheder kan optages på grund af de justérbare ben. Adgang til hulrummet i det færdige gulv er nem.

Ved store belastninger eller store højder skal der anvendes bæreskinner og/eller styreskinner mellem støttebenene, mens det ved mindre højder og/eller mindre belastninger er muligt at anbringe gulvpladerne direkte ovenpå støttebenene.

På nogle af systemerne er der mulighed for at montere kabinetter, el-tavler, kabelbakker mv. direkte på profilopbygningen.

Afhængigt af system og type af støtteben kan der udføres konstruktioner, der kan klare punktlaster på 3 - 7 kN og fladelaster på 15 - 35 kN/m2.

Konstruktionen skal opfylde kravene i "Doppelböden im Bauwesen - Sicherheitsrichtlinie für Doppelböden, Ausgabe 01/98", herunder skal gulvplader i form af spånplader være kantforseglet og forsynet med afspærring af bagsiden for at modvirke krumning.

I kontorlokaler bør gulvet kunne klare ca. 3 kN og i maskinstuer ca. 4,5 kN punktlast.

Gulvplader
Gulvpladerne er en væsentlig del i installationsgulve og er bestemmende for mange af det færdige gulvs egenskaber.

Gulvplader af spånplade findes i forskellige tykkelser - normalt 30 og 38 mm - og densiteter - mindst 700 kg/m3. Kanterne skal være beskyttet af en påklæbet PVC-strimmel, og bagsiden skal være forsynet med afspærring, der oftest består af en folie eller plade i stål eller aluminium. Den kan desuden være udført ledende for at bortlede statisk elektricitet.

Andre plader
Udover den nævnte type, som er den mest anvendte, findes der en række andre plader, som kan anvendes, hvis der er specielle behov, fx aluminium (umagnetisk), stålplader, mineralske plader og specialplader til anvendelse i forbindelse med varme- og ventilationsanlæg mv.

Gulvbelægninger
Som belægning på installationsgulve kan anvendes de fleste almindeligt anvendte gulvbelægninger. Der kan også anvendes specialbelægninger, fx ledende belægninger, såfremt der er behov herfor. Gulvbelægningen skal leveres monteret på gulvpladen fra fabrik.

Vedrørende mulige belægningstyper henvises der til den aktuelle leverandør af installationsgulvet.

Mere udførlige oplysninger om installationsgulve kan fås hos leverandørerne.

Statisk afledende og statisk ledende gulve er en betegnelse for gulve, som kan aflede elektrostatisk opladning. De må ikke forveksles med antistatiske gulve, som ikke har samme afledende effekt. Antistatiske gulvbelægninger anvendes for at undgå elektrisk opladning, som under visse omstændigheder kan medføre generende udladninger ved berøring af jordede genstande.

Gulvbelægningers ledende egenskaber prøves i henhold til DS/EN 1081. Standarden fastlægger dog ikke krav til gulvbelægningens modstandsevne i forskellige brugsområder.

Det er bygherren eller dennes rådgiver, der stiller evt. krav til gulves elektrostatiske egenskaber. Krav kan have baggrund i sikkerhedsforskrifter, fx Arbejdsmiljøloven eller Stærkstrømsbekendtgørelsen.

Krav skal altid fremgå af udbuds- og aftalegrundlaget.

Belægningstyper
Statisk afledende og statisk ledende gulve kan udføres med en række gulvbelægninger, fx linoleum, vinyl, gummi og textile gulvbelægninger.

Forhold i forbindelse med lægning
Elektrostatisk afledende og ledende gulvbelægninger lægges normalt i ledende lim. Dog fås enkelte gulvbelægninger med en ledende bagside, som muliggør brugen af almindelig lim.

Det skal være aftalt hvor kobberbånd skal føres op ad væggen.

Jording skal foretages af autoriseret elinstallatør.

Afledningsevnen bør af sikkerhedsmæssige grunde kontrolleres af en uvildig person - og det skal ligeledes være aftalt, hvis gulventreprenøren skal foranledige kontrollen udført.

Vedligehold
Belægningsleverandørens anvisninger om rengøring og vedligehold af afledende og ledende gulvbelægninger skal følges for at opnå optimal afledningseffekt.

Statisk afledende og statisk ledende elastiske gulvbelægninger er nærmere beskrevet i sektionen om Elastiske gulvbelægninger.

Gulve og vægge i vådrum kan beklædes med pvc (vinyl) eller fliser. For begge beklædningstyper gælder, at konstruktionen skal udformes efter bestemte retningslinier, som nærmere er beskrevet i By og Byg Anvisning 200 Vådrum og Vådrumsfakta, der udgives af Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK).

Der stilles kvalitetskrav til pvc-banevarer, der benyttes som vandtæt beklædning i vådrum. Kvalitetskravene fremgår af Vådrumsfakta og By og Byg Anvisning 200.

GVK udarbejder løbende en materialeliste over pvc-banevarer med dokumentation for at opfylde kvalitetskravene.

GVK udarbejder desuden en fortegnelse over gulvlæggere med certifikat på, at de er specialuddannet i udførelse af vådrum med pvc.

At benytte en GVK-tilsluttet entreprenør betyder:

• Udstedelse af Vådrumsattest

• Kvalitetssikring af det udførte arbejde

• Stikprøvekontrol på baggrund af Vådrumsattest

• Garantiordning

• Ankenævn Nærmere oplysninger kan fås hos GVK/GSO.

Flisebeklædninger er sædvanligvis ikke vandtætte i sig selv, og for vådrum mv. må der derfor suppleres med en vandtæt membran under flisebeklædningen, hvis der benyttes underlag af krydsfiner eller andet fugtfølsomt materiale.

Gulve og vægge i laboratorier og i levnedsmiddelindustrien kan i vidt omfang udføres efter de samme retningslinier som for vådrum. Der vil ofte være behov for vandtætte gulve med fald mod afløb.

Særlige forhold, det kan være nødvendigt at overveje, er:

• Robusthed (statiske, mekaniske og termiske belastninger).
• Modstandsevne mod rullende belastning.
• Kemikaliebestandighed.
• Gangsikkerhed (arbejdsmiljøkrav).
• Hygiejne (veterinærkrav mv.).
• Behov for ledende gulve.

Det skal bemærkes, at skeletvægge og andre lette vådrumskonstruktioner, der er omtalt i SBI-anvisning 169, ikke er egnet til hårdere belastning end hvad, der kan forventes i baderum i boliger. I produktionslokaler, storkøkkener, laboratorier mv., hvor der fx forventes stadig vandpåvirkning eller rengøring med skum- eller trykspuling, må denne type af konstruktioner derfor ikke anvendes.

Mere udførlige oplysninger om gulve i laboratorier og levnedsmiddelindustrien kan fås i sektionen Fugefrie gulve og hos leverandørerne.

Gulve til brug i sportshaller, gymnastiksale mv. skal udføres efter særlige retningslinier på grund af de specielle krav, der stilles af hensyn til sportsaktiviteterne.

Der vil også være påvirkninger, der adskiller sig fra almindelige gulve i boliger, idet der fx er mange store dynamiske påvirkninger pga. nedspring under boldspil og lign.

Sportsgulve skal have ensartede egenskaber overalt og skal have en vis fjedrende virkning. Desuden skal de have en friktion, der dels er stor nok til at sikre udøverne mod at glide, dels ikke er større end, at den ikke forårsager skader ved finter, hvor fx boldspillere udsættes for store vridninger i knæledene under drejninger.

Sportsgulve udføres på forskellig vis. Der skelnes mellem:

• Fladeelastiske gulve, fx trægulve eller pladegulve med en egnet belægning.
• Punktelastiske gulve, fx syntetiske gulve udlagt på fjedrende gummiunderlag.
• Mix-elastiske gulve, der er en kombination af de to øvrige.

Mere udførlige oplysninger om sportsgulve kan fås hos leverandørerne.