Specialkonstruktioner

I visse tilfælde er der behov for at udføre gulve, som opfylder helt specielle krav, fx: Installationsgulve, vådrum, elektrisk ledende gulvkonstruktioner, sportsgulve samt gulve i laboratorier og levnedsmiddelindustrien.

2.5.0.1  Generelt

01.05.2009 | Tilbage til top | Print Afsnit

Nogle af disse gulve udføres med almindelige gulvbelægninger, mens de specielle krav opfyldes ved en særlig opbygning af konstruktionen. Dette er fx tilfældet med vådrum, hvor der med en "almindelig" PVC-belægning udføres en vandtæt belægning med fald mod afløb etc.

I andre tilfælde er der tale om brug af specialprodukter, som ydermere skal monteres på en speciel måde, fx ledende belægninger i operationsstuer.

Det efterfølgende er en kort gennemgang af de overordnede forhold for nogle specialkonstruktioner. For mere detaljerede oplysninger må der søges rådgivning hos leverandører eller i speciallitteratur.

2.5.0.2  Installationsgulve

01.05.2009 | Tilbage til top | Print Afsnit

Installationsgulve består af et underlag, der er hævet over den bærende konstruktion, så der kan fremføres installationer i større eller mindre omfang i mellemrummet.

På underlaget udlægges løse "gulvplader" med gulvbelægning på oversiden således, at pladerne kan optages/ udskiftes enkeltvis.

11845124.jpg

Installationsgulve anvendes i lokaler, hvor kabler og tekniske installationer ønskes fremført skjult men alligevel fleksibelt og forholdsvis let tilgængelige.

Underkonstruktion
Den bærende underkonstruktion kan leveres med faste eller justérbare ben i højder mellem ca. 60 og 2000 mm. Ved faste ben skal underlaget have samme planhed, som der ønskes af det færdige gulv, mens der med justérbare ben kan optages forholdsvis store niveauforskelle.

Der skelnes mellem:

  • Kabelføringsgulve, der udføres med højder op til ca. 90 mm. De kan ikke justeres i højden og kræver derfor plant underlag. Adgang til hulrummet i det færdige gulv kræver anvendelse af værktøj.
  • Dobbeltgulve, der udføres med justérbare ben op til højder på 2000 mm. Der stilles ikke særlige krav til underlaget, da ujævnheder kan optages på grund af de justérbare ben. Adgang til hulrummet i det færdige gulv er nem.

Ved store belastninger eller store højder skal der anvendes bæreskinner og/eller styreskinner mellem støttebenene, mens det ved mindre højder og/eller mindre belastninger er muligt at anbringe gulvpladerne direkte ovenpå støttebenene.

På nogle af systemerne er der mulighed for at montere kabinetter, el-tavler, kabelbakker mv. direkte på profilopbygningen.

Afhængigt af system og type af støtteben kan der udføres konstruktioner, der kan klare punktlaster på 3 - 7 kN og fladelaster på 15 - 35 kN/m2.

Konstruktionen skal opfylde kravene i "Doppelböden im Bauwesen - Sicherheitsrichtlinie für Doppelböden, Ausgabe 01/98", herunder skal gulvplader i form af spånplader være kantforseglet og forsynet med afspærring af bagsiden for at modvirke krumning.

I kontorlokaler bør gulvet kunne klare ca. 3 kN og i maskinstuer ca. 4,5 kN punktlast.

Gulvplader
Gulvpladerne er en væsentlig del i installationsgulve og er bestemmende for mange af det færdige gulvs egenskaber.

Gulvplader af spånplade findes i forskellige tykkelser - normalt 30 og 38 mm - og densiteter - mindst 700 kg/m3. Kanterne skal være beskyttet af en påklæbet PVC-strimmel, og bagsiden skal være forsynet med afspærring, der oftest består af en folie eller plade i stål eller aluminium. Den kan desuden være udført ledende for at bortlede statisk elektricitet.

Andre plader
Udover den nævnte type, som er den mest anvendte, findes der en række andre plader, som kan anvendes, hvis der er specielle behov, fx aluminium (umagnetisk), stålplader, mineralske plader og specialplader til anvendelse i forbindelse med varme- og ventilationsanlæg mv.

Gulvbelægninger
Som belægning på installationsgulve kan anvendes de fleste almindeligt anvendte gulvbelægninger. Der kan også anvendes specialbelægninger, fx ledende belægninger, såfremt der er behov herfor. Gulvbelægningen skal leveres monteret på gulvpladen fra fabrik.

Vedrørende mulige belægningstyper henvises der til den aktuelle leverandør af installationsgulvet.

Mere udførlige oplysninger om installationsgulve kan fås hos leverandørerne.

2.5.0.3  Statisk afledende og statisk ledende gulvbelægninger

01.05.2009 | Tilbage til top | Print Afsnit

Statisk afledende og statisk ledende gulve er en betegnelse for gulve, som kan aflede elektrostatisk opladning. De må ikke forveksles med antistatiske gulve, som ikke har samme afledende effekt. Antistatiske gulvbelægninger anvendes for at undgå elektrisk opladning, som under visse omstændigheder kan medføre generende udladninger ved berøring af jordede genstande.

Gulvbelægningers ledende egenskaber prøves i henhold til DS/EN 1081. Standarden fastlægger dog ikke krav til gulvbelægningens modstandsevne i forskellige brugsområder.

Det er bygherren eller dennes rådgiver, der stiller evt. krav til gulves elektrostatiske egenskaber. Krav kan have baggrund i sikkerhedsforskrifter, fx Arbejdsmiljøloven eller Stærkstrømsbekendtgørelsen.

Krav skal altid fremgå af udbuds- og aftalegrundlaget.

Belægningstyper
Statisk afledende og statisk ledende gulve kan udføres med en række gulvbelægninger, fx linoleum, vinyl, gummi og textile gulvbelægninger.

Forhold i forbindelse med lægning
Elektrostatisk afledende og ledende gulvbelægninger lægges normalt i ledende lim. Dog fås enkelte gulvbelægninger med en ledende bagside, som muliggør brugen af almindelig lim.

Det skal være aftalt hvor kobberbånd skal føres op ad væggen.

Jording skal foretages af autoriseret elinstallatør.

Afledningsevnen bør af sikkerhedsmæssige grunde kontrolleres af en uvildig person - og det skal ligeledes være aftalt, hvis gulventreprenøren skal foranledige kontrollen udført.

Vedligehold
Belægningsleverandørens anvisninger om rengøring og vedligehold af afledende og ledende gulvbelægninger skal følges for at opnå optimal afledningseffekt.

Statisk afledende og statisk ledende elastiske gulvbelægninger er nærmere beskrevet i sektionen om Elastiske gulvbelægninger.

2.5.0.4  Vådrum

01.05.2009 | Tilbage til top | Print Afsnit

Gulve og vægge i vådrum kan beklædes med pvc (vinyl) eller fliser. For begge beklædningstyper gælder, at konstruktionen skal udformes efter bestemte retningslinier, som nærmere er beskrevet i By og Byg Anvisning 200 Vådrum og Vådrumsfakta, der udgives af Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK).

vådrumomslag.jpg2

Der stilles kvalitetskrav til pvc-banevarer, der benyttes som vandtæt beklædning i vådrum. Kvalitetskravene fremgår af Vådrumsfakta og By og Byg Anvisning 200.

GVK udarbejder løbende en materialeliste over pvc-banevarer med dokumentation for at opfylde kvalitetskravene.

GVK udarbejder desuden en fortegnelse over gulvlæggere med certifikat på, at de er specialuddannet i udførelse af vådrum med pvc.

At benytte en GVK-tilsluttet entreprenør betyder:

• Udstedelse af Vådrumsattest

• Kvalitetssikring af det udførte arbejde

• Stikprøvekontrol på baggrund af Vådrumsattest

• Garantiordning

• Ankenævn Nærmere oplysninger kan fås hos GVK/GSO.

Flisebeklædninger er sædvanligvis ikke vandtætte i sig selv, og for vådrum mv. må der derfor suppleres med en vandtæt membran under flisebeklædningen, hvis der benyttes underlag af krydsfiner eller andet fugtfølsomt materiale.

2.5.0.5  Gulve og vægge i laboratiorier/levnedsmiddelindustrien

01.05.2009 | Tilbage til top | Print Afsnit

Gulve og vægge i laboratorier og i levnedsmiddelindustrien kan i vidt omfang udføres efter de samme retningslinier som for vådrum. Der vil ofte være behov for vandtætte gulve med fald mod afløb.

Særlige forhold, det kan være nødvendigt at overveje, er:

  • Robusthed (statiske, mekaniske og termiske belastninger).
  • Modstandsevne mod rullende belastning.
  • Kemikaliebestandighed.
  • Gangsikkerhed (arbejdsmiljøkrav).
  • Hygiejne (veterinærkrav mv.).
  • Behov for ledende gulve.

Det skal bemærkes, at skeletvægge og andre lette vådrumskonstruktioner, der er omtalt i SBI-anvisning 169, ikke er egnet til hårdere belastning end hvad, der kan forventes i baderum i boliger. I produktionslokaler, storkøkkener, laboratorier mv., hvor der fx forventes stadig vandpåvirkning eller rengøring med skum- eller trykspuling, må denne type af konstruktioner derfor ikke anvendes.

Mere udførlige oplysninger om gulve i laboratorier og levnedsmiddelindustrien kan fås i sektionen Fugefrie gulve og hos leverandørerne.

2.5.0.6  Sportsgulve

28.11.2011| Tilbage til top | Print Afsnit

Sportsgulve er en fællesbetegnelse for gulve til brug i sportshaller, gymnastiksale, fitnesslokaler og andre arealer, som skal udføres efter særlige retningslinjer på grund af de specielle krav, der stilles af hensyn til sportsaktiviteterne. 

Et sportsgulv adskiller sig fra almindelige gulve i fx boliger, idet gulvet skal kunne modstå mange dynamiske påvirkninger fra stød, hop og fald under boldspil, aerobics, gymnastik, dans og lignende.

Kravene til sportsgulve er derfor høje for så vidt angår slidstyrke, levetid, vedligeholdelse og ikke mindst i forhold til funktionen. Et godt sportsgulv mindsker risikoen for skader hos sportsudøverne ved at være tilpas skridhæmmende uden at have for stor friktion. Netop denne balance er afgørende for at sikre udøverne mod at glide ved normale bevægelser som løb og hop, men ikke mere end at skoen kan glide ved finter og pludselige vridninger. Dermed reduceres risikoen for skader i fodled og knæ.

Endvidere kan det være en kompliceret opgave at vælge det rette sportsgulv, idet der ofte skal tages hensyn både til de mange forskellige sportsgrene, som benytter halgulvet, samt de øvrige aktiviteter, som hallen bliver brugt til.

Europastandarden EN 14904 gælder som national standard i alle de nordiske lande.

Alle sportsgulve, der installeres i multifunktionshaller (gymnastiksale på skoler og sportshaller) skal følge denne standard.

I standarden skelnes der mellem punktelastiske, fladeelastiske og kombielastiske sportsgulve. Gulvene opdeles i 4 forskellige klasser.

Klasse 1 og 2 vedrører punktelastiske sportsgulve, der egner sig bedst, hvor børn under 50 kg udøver fysisk aktivitet eller til områder hvor der dyrkes aerobic, bordtennis, badminton m.m.

Klasse 3 og 4 vedrører fladeelastiske og kombielastiske sportsgulve, der egner sig bedst til større gymnastiksale og sportshaller med stor belastning. Den bedste effekt af et fladeelastisk sportsgulv opnås for personer over 50 kg.

Kombielastiske sportsgulve anbefales i tilfælde, hvor det kan forventes, at personer i alle vægtklasser vil være fysisk aktive.

Vigtigt med jævn elasticitet
Uelastiske sportsgulve forårsager skader på kroppen, og alt for bløde gulve giver ikke den nødvendige stabilitet og balance. De fleste, der dyrker boldsport, foretrækker et gulv med en jævn elasticitet over hele gulvfladen. Med den rette elasticitet (deformation) reduceres de kræfter, der overføres til kroppen og dermed reduceres risikoen for fx. ledskader.

Korrekt friktion er også vigtig
Lav friktion sænker skridmodstanden, mens alt for høj friktion øger risikoen for led- og muskelskader.

Forskellige anvendelsesområder
Når man skal vælge et specialiseret sportsgulv, der fx. både skal kunne klare messer og udstillinger, bør man tage udgangspunkt i det, gulvet hovedsagligt skal anvendes til.

Medtag alle faktorer
Skal et sportsgulv blive en vellykket investering, både funktionelt og økonomisk, er det nødvendigt at tage hensyn til en række faktorer.

Indkøbsprisen bør fx. holdes op mod dels de løbende vedligeholdelsesudgifter dels mod gulvets levetid. På samme måde skal valget af funktion opvejes mod risiciene for forskellige idrætsskader.

De vigtigste egenskaber er:

  • Skridsikkerhed, som defineres i DS/EN 14904. Friktionsevnen skal helst ligge i intervallet 80-110.
  • Støddæmpning. De forskellige gulvtyper skal kunne optage stød fra idrætsudøveren. For punktelastiske gulve 25-45 %, for fladeelastiske gulve 40-75 % og for kombinationsgulve 45-75 %.
  • Deformation. Gulvet må ikke være for blødt, men skal være elastisk og deformeres af samme årsag. En rimelig elasticitet vil give deformationer i størrelsesordenen 2,3 til 5,0 mm.
  • Energirefleksionen angiver hvor hurtigt et gulv fjedrer tilbage. Jo hurtigere desto bedre. Spændstigheden i gulvet måles i m/s.
  • Boldreflektion. Samtidig med at gulvet skal kunne optage stød fra idrætsudøveren, skal det kunne give bolden så stort et genstød som muligt. Måles med en basketbold, og skal være > 90 % med reference til et betongulv.
  • Levetiden afhænger af gulvtype, anvendelse og vedligeholdelse.
  • Vedligeholdelse og rengøring
    Følg leverandørens rengøring og vedligeholdelsesanvisning.
  • Reaktion mod brand klassificeres i henhold til DS/EN 13501-1. 
Fælles krav i henhold til EN 14904 for alle gulvtyper
Støddæmpning 25-75 % iht. EN 14808
Deformation ≤ 5,0 iht. EN 14809
Vertikal boldrefleksion ≥ 90 % iht. EN 12235 (sammenlignet med boldrefleksion på ren beton)
Friktion 80-111 iht. EN 13036-4
Modstandsdygtighed over for rullende belastning > 1.500 N (test iht. EN 1569)
Modstandsevne mod indtrykningsmærker ≤ 0,5 mm iht. EN ISO 1516
Modstandsdygtighed over for slitage ≤ 1 g (syntetiske materialer), ≤ 80 mg (træ), iht. EN ISO 5470-1
Slidstyrke < 0,5 g iht. EN ISO 5470-1
Modstandsevne mod brand Iht. EN 13501-1
Formaldehydafgivelse Iht. EN 717-1
Indhold af pentachlorphenol Iht. EN 12673
Lysreflektion Iht. EN 13745
Glansværdi Iht. EN ISO 2813

  

  Punktelastiske gulve Fladeelastiske gulve Kombielastiske gulve
  Stød-
dæmpning

Deformation
(nedbøjning)

Stød-
dæmpning
Deformation
(nedbøjning)
Stød-
dæmpning
Deformation
(nedbøjning)
Klasse 1 25-35 % under 2,0 mm - - - -
Klasse 2 35-45 % under 3,0 mm - - - -
Klasse 3 over 45 % under 3,5 mm 40-55 % 1,8-3,5 mm 45-55 % 1,8-5,0 mm
(VDp* 0,5-2,0 mm)
Klasse 4 - - 55-75 % 2,3-5,0 mm 55-75 % 2,5-5,0 mm
(VDp* 0,5-2,0 mm)

 *VDp er den vertikale deformation af den punktelastiske del i konstruktionen

Sportsgulve opdeles i 3 forskellige konstruktionstyper:


Fladeelastiske sportsgulve.
I en fladeelastisk gulvkonstruktion giver en større del af gulvet efter over for belastning. Gulvet har normalt en god elasticitet og tødabsorberingsevne. Der findes forskellige konstruktionstyper, og overfladen kan være fx træ, vinyl eller linoleum. Som udgangspunkt vil et fladeelastisk gulv kunne opfylde langt de fleste krav til såvel boldspil, gymnastik, mobiltribuner og andre aktiviteter som udstillinger og fester.

ill_yt.gif
Fladeelastisk sportsgulv

Punktelastiske sportsgulve giver kun efter netop under selve belastningspunktet. Sædvanligvis opbygges gulvet med blød vinyl eller gummi på beton. Et punktelastisk gulv har mere begrænsede anvendelsesmuligheder, men kan bruges til fx gymnastik, aerobic og bordtennis. Til gengæld er det uegnet til stort set alle boldspil, samt kørestolsbrug, udstillinger, mobiltribuner og andre arrangementer, som giver store lokale belastninger på gulvoverfladen.

ill_punkt.gif 
Punktelastisk sportsgulv

Kombielastiske sportsgulve består både af en fladeelastisk undergulvs-konstruktion samt en punktelastisk flade, og giver dermed en kombination af de to gulvtypers egenskaber.

ill_kombi.gif
kombielastisk sportsgulv

De kombielastiske gulve har nogenlunde de samme begrænsninger som de punktelastiske gulve pga. gulvets bløde overflade.

Økonomi
Valget af gulvtype vil naturligvis også afhænge af prisen, hvor det punktelastiske gulv normalt er det billigste og kombinationsgulvet det dyreste.

Det er vigtigt at vurdere gulvets totale omkostninger (gulvets pris + rengøring og vedligeholdelsesomkostninger) op mod de sportslige krav.    

CE-mærkning
Gulvbelægninger til sportsarealer skal være CE-mærket (siden 1. februar 2008).

Den harmoniserede standard DS/EN 14904 ligger til grund for CE-mærkningen og gælder for produktion og anvendelse i Europa.

De egenskaber der stilles krav til fremgår af anneks ZA i DS/EN 14904:

  • Reaktion ved brand
  • Friktion
  • Stødabsorption
  • Afgivelse af formaldehyd

Som tillæg til standarden kan der være udarbejdet nationale krav i det omfang, det er nødvendigt for at overholde byggelovgivningen.

CE-mærkning er ikke et kvalitetsmærke, men et harmoniseret standardblad, der virker som gulvbelægningens rejsepas inden for det europæiske fællesskab.

Det er producenten eller den forhandler, der importerer gulvbelægningen, som er ansvarlig for CE-mærkningen.

CE-logo
XX.XX A/S
2010
DS/EN 14904
PVC-gulvbelægning med skumlag til anvendelse i sportshaller
Reaktion ved brand: Klasse Efl
Friktion: 90 (EN 13036-4)      
         Stødabsorption: 40 %
Afgivelse af formaldehyd: Klasse E1

 

 

CE-logo
Producentens navn og/eller logo
År for påsætning af CE-mærke

Reference til den harmoniserede standard
Beskrivelse af byggevaren og de forudsatte underlag, hvis det er relevant

Klasse og delklasse for reaktion ved brand
Friktion med reference til standard
Stødabsorption
Formaldehydafgivelse - klasse E1 eller E2


Eksempel på, hvordan CE-mærkningen kan anvendes i en produktspecifikation