Udendørsbelægninger

2.4.1.1  Altaner og svalegange

19.08.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Udendørs betonkonstruktioner er udsat for fugt, tøsalte, luften kuldioxid,frost samt termiske bevægelser.

Beskyttes betonen ikke mod disse påvirkninger vil den nedbrydes.
En nedbrudt beton kan have konsekvenser for betonkonstruktionens holdbarhed og skade tilstødende bygningsdele.
Den mest almindelige følgeskade er vandgennemsivning til underliggende bygningsdele.

En god måde at forhindre skader i at opstå er, at stoppe indtrængning af fugt, salte og CO2.

Ved renovering af en ældre eksisterende betonkonstruktion anbefales det, at en teknisk rådgiver vurderer betonens nedbrydningsgrad. Er betonen og armeringen meget nedbrudt kan nedbrydningsprocessen fortsætte uanset om betonen bliver beskyttet af en overfladebehandling.

Altaner og svaleganges over- og underside påvirkes forskelligt af varme, regn, frost og UV-stråling, hvilket gør det vigtigt at vælge de rigtige materialer til belægning og overfladebeskyttelse.

Hærdeplastbaserede membransystemer anvendes primært på altaner og svaleganges oversider. De er velegnede til at beskytte beton mod indtrængning samt at optage de bevægelser der skyldes temperatursvingninger samt konstruktionsmæssige bevægelser.

De hærdeplastbaserede membransystemer kan belastes af alt fra gangtrafik til biltrafik.

Der findes (desværre) ikke et universelt system, der kan dække alle de påvirkninger en konstruktion kan/vil blive udsat for og forud for valget af system bør man derfor foretage en analyse af alle de påvirkninger konstruktionen udsættes for.

Et eksempel er en altan, som er anlagt over et opvarmet rum. For at beskytte altanens overside vil det være fornuftigt at udlægge en hærdeplastmembran. Under den kolde årstid stiger fugt fra det varme område op mod den kolde overflade på altangulvet. Når forårssolen senere varmer altanoverfladen op, ekspanderer vandet og belægningen revner, løsner og skaller af. Det er derfor vigtigt i sådan et tilfælde udfører en dampspærre på altanens underside (den varmeside), således at fugt fra rummet ikke kan trænge ind i konstruktionen.

Hærdeplastbaserede membransystemer kaldes ligeledes 'smøremembraner', da de udlægges som en flydende masse. Rørgennemføringer og tilslutninger til afløb og tilstødende bygningsdele mv. er altid kritiske i fht. utætheder. Til de fleste membransystemer findes der godkendte og prøvede tætningssystemer, som du anbefales at anvende.

Inden påføring af en hærdeplastbaseret skal du kontrollerer at underlagets beskaffenhed. Kravene kan variere fra system til system, men som grundregel skal betonen være tør (under 85 % RF), overfladen skal have en trækstyrke på minimum 1,5 MPa og være ren og fri for olie og snavs. Udførelsestemperaturen ligger typisk mellem 5-8oC og 25-35oC. Leverandørens anvisninger skal altid følges for det enkelte system.

Hærdeplastbaserede membransystemer er typisk opbygget af en primer, et membranlag, et slidlag samt en topcoat.
Primeren skal sikre vedhæftning til underlaget og lukke eventuelle porelr i betonen. Membranen er den elastiske del der optager bevægelser fra underlaget, så den resterende belægning ikke ødelægges.

Slidlaget skal sikre udfrakommende belastninger ikke skader membranen. Mens topcoaten (det øverste lag) giver det visuelle udtryk og sikre kemisk resistens og UV resistens. Mange systemer kan blive glatte i vådt vejr, og for at nedsætte risikoen for faldulykker tilsættes der ofte skridhæmmende partikler Ved let belastning kan meget let skridsikring vælges som feks et pulver der blandes i topcoaten. Ved meget hård belastning kan der vælges en afdrysning af et mere slidstærkt tilslag, som feks. Bauxit.

Tjekliste for valg af altanbelægning.

  • Er der udført fald på altanen således at regnvand o.lign. kan ledes bort?
  • Er betonen egnet til belægning?
  • Har overfladen den fornødne styrke?
  • Er påvirkninger fra temperatur og fugt ens på over og underside?
  • I hvilken grad vil altanen udsættes for tøsalt?
  • Er der gennemføringer fra nedløbsrør o.lign
  • Skal altanens overflade være skrid hæmmende?

Udlægning af altanbelægninger.
Ved opstart kontrolleres at temperatur og luftfugtighed i ht. systemkrav fra leverandøen.

Processer:
Afrensning af overfladen, den skal være fri for slam, olie og fedtstoffer.

  • Kontrol af overfladen for revner, fuger, skruk o.lign
  • Kontrol af fald til afløb
  • Kontrol af overfladens styrke, se specifikationer fra leverandør
  • Udspartling af eventuelle revner samt andre overflade reparationer
  • Primning
  • Skrabespartling
  • Udlægning af slidlag / bodycoate
  • Eventuel afsanding
  • Udlægning af topcoate.

 

2.4.1.2  Parkeringsdæk

04.09.2017| Tilbage til top | Print Afsnit

P-dæk udsættes for store mekanisk og kemiske belastninger og for at kunne klare disse belastninger er det som regel nødvendigt at armerer betonen og beskytte overfladerne.

Bilerne udsætter dækkene for direkte mekaniske påvirkninger i form af slid på overfladerne og statiske og dynamiske belastninger og en række indirekte påvirkninger i form af vejsalt, olier og brændstoffer. Det er de indirekte påvirkninger der ud fra et levetidssynspunkt de primære årsag til nedbrydning af beton og armering.

En god, tæt og slidstærk beskyttelse af p-husets betonoverflader er nødvendige for at opnå den forventelige levetid. I den fælles europæiske Norm DS/EN 1504 finder du anerkendte beskrivelser af systemer (produkter) og metoder der kan minimerer risikoen for at der opstår alvorlige skader.

Udover at beskytte beton og armering mod forvitring og nedbrud, har overfladebehandlingen også en dekorativ/æstetisk og sikkerhedsmæssig betydning.

P-hus

Figur 1: Forskelige farver gulvbelægningen bliver ofte brugt til markerer kørebaner, fodgængerområder og p-båse, mens vægfarver bliver brugt til at give p-huset "atmosfære".

Tjekliste ved projektering og renovering af p-dæk.

Ved projektering eller renovering af P-dæk bør du overveje påvirkningerne fra nedenstående faktorer:

Mekaniske påvirkninger
P-dæk udsættes for dynamiske og statiske belastninger fra de kørende og parkerede biler. Belastningerne påvirker udover selve elementet, også samlinger, anlægsflader og dilatationsfuger. Bevægelserne kan få betonoverfladerne til at sprække med risiko for fritlægning af armeringer oa. underliggende konstruktioner.

Termiske påvirkninger
Opvarmning fra sollys og nedkøling fra frost vil medføre bevægelserne i p-dækket, der bør kunne optages af dilatationsfuger i konstruktionen.  Herudover vil de ultraviolette stråler i sollyset medfører nedbrydning af p-dækkenes overfladebehandling, hvorved betonens porer kan fyldes med vand der potentielt kan omdannes til is, med forstsprængninger til følge.

Klorider
Kloriderne binder sig til bla. sne og transporteres ind i P-husene på bilerne, hvor den smelter. Herved kommer klorsaltene i kontakt med betonen.  Betonen er i praksis ikke fuldstændig tæt og klorsaltene kan derfor trænge ned til armeringen, og medføre korrosionsskader (rust).

Atmosfæriskluft og luftforurening  
Atmosfæriskluft indeholder CO2 der kan diffunderer ned i betonen, herved opstår der en kemisk proces der sænker betonens pH-værdi, hvorved armeringen vil korroderer, processen kaldes karbonatiseringen.

P-hus - 2

Figur 2:  De fleste P-huse består af flere etager der indbyrdes er forbundet med ramper. Nogle etager er åbne (typisk de øverste), nogle er lukkede eller delvist lukkede (typisk de mellemste) og nogle kan være underjor.

 

Udendørsdæk.

De frie udendørsdæk er de dæk der udsættes for de største beklastninger og har som de har som følge af dette de største behov for beskyttelse for at kunne bibeholde deres funktionalitet. De udsættes for de samme mekaniske og kemiske påvirkninger som de mellemste dæk, men de er herudover også udsat af direkte påvirkninger fra vejr og vil derfor kræve yderligere beskyttelse mod ultraviolet stråling og ekstreme temperatursvingninger.

Udendørsdæk systemopbygning som MS Traffic 2263

Figur 3: Eksempel på systemopbygning til et udendørsdæk

De mellemste dæk.
De mellemste dæk er typisk helt eller delvist beskyttet mod direkte påvirkning fra vejr og vind. Overfladerne påvirkes typisk af udslip fra bilerne i form af benzin, olie; sne, salt og vand der slæbes med ind af bilerne samt at svingende temperaturer, da p-huse sjældent er isolerede.

 

Underjordiske dæk.
Underjordiske p-dæk udsættes i princippet for de samme påvirkninger som mellemdæk, men du skal for denne dæktype være opmærksom på at konstruktionerne skal være tætte, der må ikke være vand/fugt indtrængning fra den omliggende jord. Er der grundfugt i betonkonstruktionen, skal der forud for selve p-belægningen udføres en fugtspærrer. Systemopbygningen vil afhænge af den konkrete situation og du anbefales at kontakte din systemleverandør

UNderjordiske dæk systemopbygning som MS Traffic 2271

Figur 4: Eksempel på systemopbygning til underjordiske dæk

Tilkørselsramper.
Tilkørselsramperne kræver særlig opmærksomhed i det de er den del af p-huset der udsættes for størst overflade slid og de største mekaniske påvirkninger

 

Udførsel
For at udlægge systemerne skal nedenstående processer gennemføres:

  • Betonoverfladen skal afrenses for slam, løse områder o.lign.
    Dette gøres ofte ved enten at sandblæse, slibe eller af-fræse overfladen.
  • Herefter skal overfladen primes for at sikre en maksimale vedhæftning af det efterfølgende produkt.
  • Er der risiko for bevægelser i konstruktionen anbefales det at der udlægges et revneoverbyggende lag i form af en membran. Bemærk dog at bygningsdilatationsfuger skal føres op gennem belægningerne.
  • Bodycoaten, slidlaget, kan nu udlægges. Bodycoaten opbygges af en hærdeplast og der tilsættes slidforstærkende materialer som fx kvartssand. Bodycoaten skal danne en slidstærk og vandtæt overflade.
  • Systemerne afsluttes som regel med en topcoate (farvet eller transparent), hvis funktion er at forsegle overfladen og øge rengøringsvenligheden.
  • Optegning af p-båse, køre baner m.v.

 

 Drift og vedligeholdelse
Belægninger til P-dæk udsættes for et kraftigt slid og kræver systematisk vedligeholdelse for at forblive funktionsdygtige og for at leverandørens garanti opretholdes. I vedligeholdelsesprogrammet bør følgende elementer indgå:

  • Periodisk rengøring af vandrette overflader for snavs, sand og mindre sten, idet sådanne partikler vil forøge overfladeslidet. Frekvensen vil afhænge af p-husets placering og brug. Overfladerne rengøres typisk ved fejning og vask med ph-neutralt vaske- plejemiddel.
  • Gennemgang af alle overflader for eventuelle skader. Frekvensen for gennemgangen vil afhænge af p-husets placering og brug, men gennemgangen bør minimum foretages en gang om året. Skader der ikke er kosmetiske, bør straks udbedres med udgangspunkt i DS/EN 1504.
  • Genbehandling af overfladerne. Man må forvente at p-husets vandrette overflader skal genbehandles cirka hvert tiende år, under forudsætning af at den løbende vedligeholdelse praktiseres.

I nogle systemer kan der indbygges en indikator der markerer når der er behov for vedligeholdelse. 

For yderligere information henvises til producenternes vejledninger.