Den bærende konstruktion leveres ofte med forholdsvis store ujævnheder, fx leveres støbte gulve ofte med en tolerance på ± 8 mm på et 2 meter retholt (klasse A i CtO´s publikation, Gulvkonstruktioner af beton).

På dette underlag skal gulventreprenøren i de fleste tilfælde aflevere et færdigt gulv med en tolerance på ± 2 mm på et 2 meter retholt.

Der må derfor foretages en udligning mellem de to tolerancer ved afretning af dækket, før lægning af gulvbelægning er mulig.

Afretning/opretning, kan fx ske med flydemørtel, puds, sand eller granulerede materialer.

Forbruget af afretningsmateriale kan bestemmes ud fra:

- den forventede tolerance for planheden af den dækkonstruktion, som gulvet skal lægges på, fx ± 8 mm

- den ønskede tolerance for planheden af færdig gulvoverflade, fx ± 2 mm

- behovet for udligning af koteforskelle, fx ved elevatorer, trappereposer, døre o.l.

- ønske om vandrethed/acceptabel pilhøjde (må færdigt gulv følge dækelementets overside helt eller delvis, eller skal der afrettes til vandret overflade?).

Tabel 1. Opnåelige tolerancer ved forskellige former for afretning/spartling

Ved håndspartling over større arealer skal det eksisterende underlag have en tolerance på højst ± 3 mm på et 2 m retholt.

Tabel 2. Vejledende materialeforbrug for udligning af tolerancer i mm/2 m med afretnings- eller spartelmasse.

Ved opretning i tykke lag og på store arealer er det normalt både af tekniske og økonomiske årsager mest fordelagtigt at anvende flydemørtel eller tilsvarende.

For at udligne tolerancer skal der mindst regnes med et materialeforbrug, som angivet i tabel 2.

For afretning med cementbaseret flydemørtel skal der dog regnes med et minimumsforbrug på 16 kg/m².

Anhydritbaseret flydemørtel kræver en lagtykkelse på mindst 25 mm svarende til 45 kg/m².

Formålet med spartling er

- at udjævne underlaget til den planhed, der kræves for gulvbelægningen, som skal udlægges ovenpå

- at sikre et godt underlag for limning.

Spartelmasse vælges under hensyntagen til underlaget og dets beskaffenhed.

Der findes spartelmasser til flere forskellige formål, fx til finspartling eller til opretning i tykkere lag.

Spartelmasser kan være tilsat fibre, der skal modvirke svindrevner under hærdning samtidig med, at de i nogen grad øger bøjetrækstyrken.

Spartling foretages normalt som håndspartling, men der findes dog spartelmasser, som er velegnede til pumpning på samme måde som flydemørtel.

Pumpbare spartelmasser anvendes normalt på underlag med planhedstolerancer fra 3 - 5 mm på 2 m retholt.

Forbruget af spartelmasse til klæbegrund er som tommelfingerregel ca. 1,5 - 1,6 kg spartelmasse pr. m² for hver mm tykkelse.

På et underlag, som i forvejen opfylder tolerancekravene for planhed, kan der regnes med, at der skal benyttes ca 1 mm på sugende underlag, fx flydemørtel, og 2 mm på ikke-sugende underlag, fx støbeasfalt. I øvrigt henvises der til tabel 2.

Eksempelvis kan der regnes med, at forbruget af spartelmasse for afretning til ± 2 mm på et 2 meter retholt kan forventes at udgøre:

• Afretning af bræddegulv med fiberspartelmasse - ca. 6 kg/m². Bræddesamlinger må forventes synlige pga. årstidsvariationer i fugtindhold i brædderne.
• Spartling af bræddegulv for udlægning af træfiberplader - ca. 3 kg/m².

Figur 7. På stabile bræddegulve kan der anvendes fiberspartelmasse eller spartelmasse på netarmering uden efterfølgende afdækning med træfiberplader.

. Læs nærmere herom i afsnittet om Renovering.

For in situ støbt beton, slidlag, støbeasfalt, anhydrit mv. kan forbruget af spartelmasse bestemmes ud fra forskellen i planhed mellem underlaget og den ønskede planhed af den spartlede overflade.

Partiel opretning af lunker i undergulv er forsvarlig at gennemføre ved håndspartling.

Ved planhedstolerancer højere end ± 3 mm på et 2 meter retholt anbefales afretning ved pumpning af spartelmasse eller flydemørtel.

Primning
Før spartling skal underlaget primes. Primning foretages for at forbedre vedhæftningen til underlaget, binde støvrester og sikre en ensartet sugeevne af underlaget.

Styrke
Spartelmassen skal normalt have samme styrke som den underliggende konstruktion.

Definitioner

Vægtfylden for spartelmasser ligger typisk i intervallet fra 1,4 - 1,7 kg/mm/m². Der henvises til databladene for de konkrete produkter, der ønskes benyttet.

Støbte underlag kan udføres som:

• Beton
• Cementbaseret afretning
• Cementbaseret flydemørtel
• Anhydritbaseret flydemørtel
• Støbeasfalt

I det følgende gennemgås de enkelte typer og deres egenskaber nærmere.

Beton

Beton benyttes ofte som underlag for gulve. Beton fremstilles af sten, grus, cement og vand, og kræver omhyggelig proportionering og arbejdsudførelse, hvis der skal opnås høje styrker, tilstrækkelig planhed og en færdig overflade uden slamlag.

Betongulve vil normalt ikke kunne udføres med en planhed, så de kan anvendes direkte som underlag for en gulvbelægning.

For yderligere informationer om betondæk, se Gulvkonstruktioner af beton, Cementfabrikkernes Tekniske Oplysningskontor (CtO), 1994. CtO-publikationen angiver de belastnings- og styrkeklasser, som er gengivet i tabel 3.

Tabel 3. Belastnings- og styrkeklasser for betongulve i henhold til "Gulvkonstruktioner af Beton"

Cementbaseret afretningsmateriale

Cementbaserede afretningslag udføres af cementmørtel, dvs. en blanding af cement, sand og vand. De udlægges normalt i tykkelser over 40 mm. De bør udlægges så tidligt som mulig efter udstøbning af betondæk.

Cementbaserede afretningslag kan også anvendes som færdig gulvoverflade (slidlag).

Styrker
Færdigblandede, cementbaserede afretningslag leveres med angivelse af vejledende styrke, se tabel 4 eller 5.

Cement- og anhydritbaseret flydemørtel

Flydemørtel er beregnet til udlægning på store arealer ved hjælp af specielle pumpemaskiner.

Flydemørtler indeholder store mængder af plastificeringsmidler, og behøver derfor kun beskeden bearbejdning for at flyde ud til en jævn plan flade.

Inden spartling og gulvlægning skal flydemørtlen afslibes for at fjerne slamlag og "overfladehud" i overfladen. Afslibningen foretages nemmest kort efter udlægningen.

Flydemørtler opfører sig som vand i forhold til utætheder, revner m.v.

Tabel 4. Vejledende styrkekrav i MPa (28 døgns styrke) for afretningslag med vedhæftning til underlaget.

Tabel 5. Vejledende styrkekrav i MPa (28 døgns styrke) for afretningslag uden vedhæftning til underlaget, fx på glidelag af plastfolie eller lign. Styrker gælder aftræk med Ø 50 mm træklegeme. Ved afretningslag uden vedhæftning til underlaget friskæres med Ø 50 mm bor i 5 mm dybde for etablering af et veldefineret trækareal.

* Laboratorieprøve: Værdi opnået ved afprøvning i laboratorium.

** Praksis kontrol: Værdi, der skal kunne opnås, hvis der skal foretages kontrol på byggepladsen. Du kan læse om, hvorledes afretningsmaterialers trækstyrke kan bestemmes på byggepladsen i Gulvbranchens publikation "Trækstyrke vejledning"

*** Anhydritbaseret flydemørtel på membran må ikke udstøbes i en lagtykkelse under 30 mm. Cementbaseret flydemørtel på membran må ikke udstøbes i en lagtykkelse under 35 mm.

**** Styrkeegenskaberne for støbeasfalt er afhængig af materialets sammensætning. Leverandøren bør derfor altid tages med på råd i det konkrete tilfælde.

Lægningskonditioner
Inden udlægning af flydemørtel skal bygningen være lukket, og overflade- og rumtemperatur skal være over 10°C. Der må ikke være træk i rummet under udlægning og hærdning.

Planhed
Normalt må det påregnes, at der skal spartles inden gulvlægning, da det kun sjældent er muligt at udlægge flydemørtler, så limning af gulvbelægning kan foretages direkte på overfladen.

Da flydemørtel er selvnivellerende, er opbygning med fald på gulvoverfladen ikke mulig, det er dog muligt i nogen udstrækning at følge overfladens facon på et elementdæk med pilhøjde.

Styrke
Der kan opnås styrker af flydemørtler svarende til styrkeklasserne for beton.

Flydemørtlernes styrkeklasser bestemmes ved laboratorieforsøg, idet det er vanskeligt at bestemme styrken på den udlagte mørtel.

Tykkelser ved opretning
Der kræves en vis tykkelse af flydemørtler for at opnå den selvnivellerende virkning.

Cementbaserede flydemørtler bør normalt udlægges i en gennemsnitstykkelse på mindst 10 mm og vil normalt ikke kunne udlægges i tykkelser under 6 mm.

Anhydritbaserede flydemørtler bør normalt udlægges i en gennemsnitstykkelse på mindst 25 mm og vil normalt ikke kunne udlægges i tykkelser under 15 mm.

Figur 4. Afretningslag med vedhæftning til underlaget. Cement- eller anhydritbaseret

Anhydritbaseret flydemørtel udlagt løst på membran skal mindst have en tykkelse på 30 mm. Cementbaseret flydemørtel på membran kræver en tykkelse på mindst 35 mm.

Cementbaseret flydemørtel armeres med Ø5 mm rundjern pr. 150 mm i begge retninger eller tilsvarende armeringsnet.

Figur 5. Afretningslag uden vedhæftning til underlaget. På betondæk med høj restbyggefugt eller betondæk med risiko for indtrængende eller opstigende fugt, fx terrændæk og kældergulve, benyttes PE-folie eller lign. som kombineret fugtspærre og glidelag mellem betondæk og afretningslag.

Flydemørtel udlagt på isoleringsmateriale (elastisk mellemlag) skal have en tykkelse på 40 - 45 mm. Cementbaseret flydemørtel armeres med Ø5 mm rundjern pr. 150 mm i begge retninger eller tilsvarende armeringsnet.

Fugt
Nogle flydemørtler kræver, at fugtindholdet i underlaget er under 90% RF, afsnittet om fugt for mere information.

Flydemørtel kræver tid til udtørring. Som en grov tommelfingerregel kan der regnes med ca. 1 døgn pr mm tykkelse ved lagtykkelser op til 20 mm.

Ved større tykkelser stiger udtørringstiden betragteligt, dvs. den bliver højere end svarende til 1 døgn pr. mm.

Anhydrit- og gipsbaserede flydemørtler er meget følsomme over for fugtpåvirkning.

Støbeasfalt

Støbeasfalt består af asfaltbitumen tilsat mineralske fyldstoffer som grus og kalk. Materialet gøres bearbejdeligt ved opvarmning.

Gulvene kan betrædes umiddelbart efter udlægning, og gulvbelægning kan pålimes, så snart støbeasfalten er afkølet.

Støbeasfaltgulve betragtes som ikke-sugende underlag, hvilket der må tages hensyn til ved valg af gulvlim.

Inden gulvlægning skal der derfor spartles i en lagtykkelse på mindst 2 mm med en spændingsfattig spartelmasse for at etablere en god klæbegrund.

I forbindelse med renoveringsopgaver skal revner i eksisterende støbeasfaltgulve limes sammen med en speciel epoxytype eller smeltes sammen ved hjælp af varme, for at undgå revner i spartelmassen.

Figur 6. Afretningslag af støbeasfalt. Asfalten udlægges på et damptryk- udligningslag af alu-folie.

Styrke
Styrken af asfaltgulvet bestemmes af forholdet mellem bindemiddel og tilslag.

Planhed
Støbeasfaltgulve kan udføres med en planhedstolerance på ± 2 mm på 2 m.

Fugt
Støbeasfalt er diffusionstæt og anvendes ofte som fugtspærre i forbindelse med fugtfølsomme gulvbelægninger.

Inden spartling skal bygningen være lukket, og overfladeog rumtemperatur skal være over 10°C. Der må ikke være træk i rummet under udlægning og hærdning.

Beton- eller pudsunderlag skal være hvidtørre før primning.

Der må som hovedregel ikke spartles på spån-, krydsfinerog træfiberplader. Småreparationer kan dog udføres med polyesterspartelmasse eller tilsvarende.

Eventuelle ujævnheder i pladesamlinger bør som hovedregel slibes væk.

Ved spartling på anhydritbaseret afretningslag er det meget vigtigt, at primeren samt det øverste lag af anhydritten er helt tørre, før der spartles.

Før der spartles på gamle støbeasfaltgulve, skal eventuelle revner i støbeasfalten lukkes.Dette gøres som regel ved sammenlimning med epoxy. Gulve, der har været vedligeholdt med polish el.lign. skal affedtes og/eller slibes, før der spartles.

Mellemlag anvendes i svømmende gulve til at sikre, at gulvfladen kan bevæge sig frit i forhold til den bærende konstruktion.

Mellemlagene kan også tjene andre formål, fx benyttes asfalt til afretning og isoleringsmaterialer til at forbedre varme- og lydisolering.

Mellemlaget må vælges ud fra ønsket om at få et rimeligt stift gulv, der ikke skades af de belastninger, som gulvet er beregnet til, og som heller ikke medfører gener, fx rystelser ved gang eller generende hældninger af møbler og inventar på grund af gulvets nedbøjninger.

Af hensyn til lyddæmpning og gangbehagelighed kan der omvendt være ønsker om at gøre mellemlaget så eftergiveligt som muligt. Ved valg må der i givet fald tages hensyn til begge forhold.

Ofte kombineres mellemlagene. I svømmende undergulve af plademateriale skal underlaget for isoleringsmaterialer fx have en planhed næsten svarende til planhedskravet for den færdige gulvbelægning. Dette kan fx opnås ved at oprette med løst granulat, før isoleringsmaterialet udlægges.

Isoleringsmaterialer
Isoleringsmaterialer anvendes i gulvkonstruktioner til at forbedre lyd- og varmeisoleringen.

Ved strø- eller bjælkekonstruktioner kan der indlægges blød mineraluld mellem strøer og bjælker, hvor det bl.a. kan absorbere lyd.

I svømmende gulvkonstruktioner benyttes isoleringen til at hindre transmission af trinlyd fra gulvet til den bærende konstruktion samtidig med, at den overfører belastningen.

Af hensyn til trinlyd skal isoleringslaget være så eftergiveligt som muligt, mens det, af hensyn til trægulvets styrke og stivhed, skal være så hårdt som muligt.

Den nødvendige stivhed af isoleringslaget bestemmes ud fra den forventede belastning, isoleringslagets tykkelse og gulvmaterialet. Der kan groft regnes med, at mineraluld skal have en densitet på 75-130 kg/m3 og polystyren 30-40 kg/m3 afhængigt af lagtykkelse, pladetykkelse og belastning.

Mellem isoleringsplader og pladegulv udlægges ofte korkparkolag, ribbepap eller lignende for undgå generende lyd.

Andre mellemlag
Andre typer af mellemlag er omtalt i afsnittet om Trægulve, og Undergulve af pladematerialer.