Undergulve der udlægges på arbejdsstedet som en flydende masse
kaldes for støbteundergulve, tyndpuds gulve eller afretningslag.
Efter størkning fås en sammenhængende flade der kan benyttes til
montering af den egentlige gulvbelægning.I særlige tilfælde kan den
støbtegulvoverflade efter en overflade coatning benyttes som den
færdige gulvflade. Denne type af gulve behandles under afsnittet om
fugefrigulve.
Underlaget for det afretningslaget skal have styrke og planhed,
som beskrevet i udbudsmaterialet.
Før udlægningen af afretningslaget skal den bærende
konstruktions overflade være ren og fri for mørtelklatter,
cementslam og spild af olie, maling og tilsvarende. Underlaget skal
også være fri for huller, revner og sprækker, idet disse kan
medføre gennemsivning af primer og flydemørtel.
Den bærende konstruktion leveres ofte med forholdsvis store
ujævnheder, fx leveres støbte gulve ofte med en tolerance på ± 8 mm
på et 2 meter retholt (klasse A i CtO´s publikation,
Gulvkonstruktioner af beton).
På dette underlag skal gulventreprenøren i de fleste tilfælde
aflevere et færdigt gulv med en tolerance på ± 2 mm på et 2 meter
retholt.
Der må derfor foretages en udligning mellem de to tolerancer ved
afretning af dækket, før lægning af gulvbelægning er mulig.
Afretning/opretning, kan fx ske med flydemørtel, puds, sand
eller granulerede materialer.
Forbruget af afretningsmateriale kan bestemmes ud fra:
- den forventede tolerance for planheden af den dækkonstruktion,
som gulvet skal lægges på, fx ± 8 mm
- den ønskede tolerance for planheden af færdig gulvoverflade,
fx ± 2 mm
- behovet for udligning af koteforskelle, fx ved elevatorer,
trappereposer, døre o.l.
- ønske om vandrethed/acceptabel pilhøjde (må færdigt gulv følge
dækelementets overside helt eller delvis, eller skal der afrettes
til vandret overflade?).
Materiale
|
Toleranceklasse
|
0,25 m
retholt
|
2 m
retholt
|
Afretning:
|
|
|
|
Cementbaseret
afretningsmateriale
|
I
II
III
|
± 2,0 mm
± 1,2 mm
|
± 8 mm
± 5 mm
± 3 mm
|
Cement- eller
anhydritbaseret
flydemørtel
|
II
III
|
± 0,9 mm
± 0,6 mm
|
± 3 mm
± 2 mm
|
Støbeasfalt
|
II
III
|
± 0,6 mm
|
± 2 mm
|
Spartling:
|
|
Håndspartling
|
III |
± 0,6 mm
|
± 2 mm
|
Tabel 1. Opnåelige tolerancer ved
forskellige former for afretning/spartling
Ved håndspartling over større arealer skal det eksisterende
underlag have en tolerance på højst ± 3 mm på et 2 m retholt.
Eksisterende
tolerance
|
Ny tolerance
± 2
|
± 8 mm
|
11 kg/m2
|
± 5 mm
|
7 kg/m2
|
± 4 mm
|
5 kg/m2
|
± 3 mm
|
4 kg/m2
|
Tabel 2. Vejledende materialeforbrug for
udligning af tolerancer i mm/2 m med afretnings- eller
spartelmasse.
Ved opretning i tykke lag og på store arealer er det normalt
både af tekniske og økonomiske årsager mest fordelagtigt at anvende
flydemørtel eller tilsvarende.
For at udligne tolerancer skal der mindst regnes med et
materialeforbrug, som angivet i tabel 2.
For afretning med cementbaseret flydemørtel skal der dog regnes
med et minimumsforbrug på 16 kg/m2.
Anhydritbaseret flydemørtel kræver en lagtykkelse på mindst 25
mm svarende til 45 kg/m2.
Formålet med spartling er
- at udjævne underlaget til den planhed, der kræves for
gulvbelægningen, som skal udlægges ovenpå
- at sikre et godt underlag for limning.
Spartelmasse vælges under hensyntagen til underlaget og dets
beskaffenhed.
Der findes spartelmasser til flere forskellige formål, fx til
finspartling eller til opretning i tykkere lag.
Spartelmasser kan være tilsat fibre, der skal modvirke
svindrevner under hærdning samtidig med, at de i nogen grad øger
bøjetrækstyrken.
Spartling foretages normalt som håndspartling, men der findes
dog spartelmasser, som er velegnede til pumpning på samme måde som
flydemørtel.
Pumpbare spartelmasser anvendes normalt på underlag med
planhedstolerancer fra 3 - 5 mm på 2 m retholt.
Forbruget af spartelmasse til klæbegrund er som
tommelfingerregel ca. 1,5 - 1,6 kg spartelmasse pr. m2
for hver mm tykkelse.
På et underlag, som i forvejen opfylder tolerancekravene for
planhed, kan der regnes med, at der skal benyttes ca 1 mm på
sugende underlag, fx flydemørtel, og 2 mm på ikke-sugende underlag,
fx støbeasfalt. I øvrigt henvises der til tabel 2.
Eksempelvis kan der regnes med, at forbruget af spartelmasse for
afretning til ± 2 mm på et 2 meter retholt kan forventes at
udgøre:
- Afretning af bræddegulv med fiberspartelmasse - ca. 6
kg/m2. Bræddesamlinger må forventes synlige pga.
årstidsvariationer i fugtindhold i brædderne.
- Spartling af bræddegulv for udlægning af træfiberplader - ca. 3
kg/m2.

Figur 7. På stabile bræddegulve kan der
anvendes fiberspartelmasse eller spartelmasse på netarmering uden
efterfølgende afdækning med træfiberplader.
. Læs nærmere herom i afsnittet om Renovering.
For in situ støbt beton, slidlag, støbeasfalt, anhydrit mv. kan
forbruget af spartelmasse bestemmes ud fra forskellen i planhed
mellem underlaget og den ønskede planhed af den spartlede
overflade.
Partiel opretning af lunker i undergulv er forsvarlig at
gennemføre ved håndspartling.
Ved planhedstolerancer højere end ± 3 mm på et 2 meter retholt
anbefales afretning ved pumpning af spartelmasse eller
flydemørtel.
Primning
Før spartling skal underlaget primes. Primning foretages for at
forbedre vedhæftningen til underlaget, binde støvrester og sikre en
ensartet sugeevne af underlaget.
Styrke
Spartelmassen skal normalt have samme styrke som den underliggende
konstruktion.
Definitioner
Type |
Tykkelse
|
Bemærkninger |
Pletspartling
|
< 1 mm
|
Der foretages ikke en spartling af hele gulvfladen, men kun en
pletvis reparation. Metoden er velegnet på overflader der i
princippet er belægningsklare, men måske har fået enkelte skader i
byggeprocessen som f.eks. huller fra tabt værktøj, o.a. En
overflade er belægningsklar når den overholder de ønskede
planhedstolerancer, har en beskaffenhed der muliggør fuldflade
klæbning af belægning (klæbegrund) og den er nedtørret til det for
belægningen maksimalt tilladelige fugtniveau.
|
Glitning
|
1-3 mm
|
Hele gulvfladen spartles med glat spartel, således at der
dannes en klæbegrund.
Underlagets form følges - ingen opretning. Lunker o.lign
bibeholdes.
Den eksisterende overflade parallelforskydes.
Metoden kan anvendes på gulve, hvor overfladen har den ønskede
planhed, men ikke den ønskede klæbegrund.
|
Spartling
|
3-8 mm
|
En vis selvnivellerende effekt opnås, hvilket vil sige, at
mindre lunker kan for ventes at blive udspartlet. Der skal en vis
højde / tykkelse til for at produkterne flyder selv, se
produktblade for nærmere information.
Der spartles typisk med rive. Pigrulle kan også anvendes til at
sikre at produkterne flyder som forventet.
|
Opretning/
Afretning/
Tyndpuds/
flydemørtel
|
> 8 mm
|
Gulvet afrettes til planflade. (± 2 mm på 2 meter
rethold)
Det aktuelle forbrug kan kun estimeres ved at tage udgangspunkt i
de aktuelle forhold på pladsen og afhænge af planheden af det
undergulv der skal oprettes og krav til det gulv der skal
afleveres.
|
Vægtfylden for spartelmasser ligger typisk i intervallet fra 1,4
- 1,7 kg/mm/m2. Der henvises til databladene for de
konkrete produkter, der ønskes benyttet.
Støbte underlag kan udføres som:
- Beton
- Cementbaseret afretning
- Cementbaseret flydemørtel
- Anhydritbaseret flydemørtel
- Støbeasfalt
I det følgende gennemgås de enkelte typer og deres egenskaber
nærmere.
Beton
Beton benyttes ofte som underlag for gulve. Beton fremstilles af
sten, grus, cement og vand, og kræver omhyggelig proportionering og
arbejdsudførelse, hvis der skal opnås høje styrker, tilstrækkelig
planhed og en færdig overflade uden slamlag.
Betongulve vil normalt ikke kunne udføres med en planhed, så de
kan anvendes direkte som underlag for en gulvbelægning.
For yderligere informationer om betondæk, se Gulvkonstruktioner
af beton, Cementfabrikkernes Tekniske Oplysningskontor (CtO), 1994.
CtO-publikationen angiver de belastnings- og styrkeklasser, som er
gengivet i tabel 3.
Belastningsklasse
|
A
|
B
|
C
|
D
|
Typisk
anvendelse
|
Bolig
|
Let
erhverv
|
Erhverv
|
Industri
|
Minimum
betonstyrke
|
20 MPa
|
25 MPa
|
30 MPa
|
35 MPa
|
Tabel 3. Belastnings- og styrkeklasser for
betongulve i henhold til "Gulvkonstruktioner
af Beton"
Cementbaseret afretningsmateriale
Cementbaserede afretningslag udføres af cementmørtel, dvs. en
blanding af cement, sand og vand. De udlægges normalt i tykkelser
over 40 mm. De bør udlægges så tidligt som mulig efter udstøbning
af betondæk.
Cementbaserede afretningslag kan også anvendes som færdig
gulvoverflade (slidlag).
Styrker
Færdigblandede, cementbaserede afretningslag leveres med angivelse
af vejledende styrke, se tabel 4 eller 5.
Cement- og anhydritbaseret flydemørtel
Flydemørtel er beregnet til udlægning på store arealer ved hjælp
af specielle pumpemaskiner.
Flydemørtler indeholder store mængder af plastificeringsmidler,
og behøver derfor kun beskeden bearbejdning for at flyde ud til en
jævn plan flade.
Inden spartling og gulvlægning skal flydemørtlen afslibes for at
fjerne slamlag og "overfladehud" i overfladen. Afslibningen
foretages nemmest kort efter udlægningen.
Flydemørtler opfører sig som vand i forhold til utætheder,
revner m.v.
Materiale |
Belastningsklasse |
Trykstyrke efter 28 døgn (MPa) |
Bøjningstrækstyrke efter 28 døgn (MPa)
|
Tværtræk- og vedhæftningsstyrke efter 28 døgn
(MPa) |
*Laboratorieprøve
|
**Praksis kontrol
|
Middel |
Min. |
Middel |
Min. |
Middel |
Min. |
Cement- eller anhydritbaseret flydemørtel/
afretningslag |
Bolig |
12 |
3 |
2,7 |
1,0 |
0,6 |
0,8 |
0,5 |
Let erhverv |
20 |
4 |
3,0 |
1,5 |
0,9 |
1,1 |
0,8 |
Erhverv |
30 |
5 |
4,5 |
2,0 |
1,5 |
1,5 |
1,2 |
Industri |
35 |
6 |
5,4 |
2,5 |
2,0 |
2,0 |
1,7 |
Tabel 4. Vejledende styrkekrav i MPa (28
døgns styrke) for afretningslag med vedhæftning til
underlaget.
Materiale |
Belastningsklasse |
Trykstyrke efter 28 døgn (MPa) |
Bøjningstrækstyrke efter 28 døgn (MPa)
|
Tværtræk- og vedhæftningsstyrke efter 28 døgn
(MPa) |
*Laboratorieprøve
|
**Praksis kontrol
|
Middel |
Min. |
Middel |
Min. |
Middel |
Min. |
***Cement- eller anhydritbaseret flydemørtel/
afretningslag |
Bolig |
12 |
2,5 |
2,0 |
1,0 |
0,6 |
0,8 |
0,5 |
Let erhverv |
20 |
2,5 |
2,0 |
1,5 |
0,9 |
1,1 |
0,8 |
Erhverv |
30 |
4,0 |
3,0 |
2,0 |
1,5 |
1,5 |
1,2 |
Industri |
35 |
5,0 |
3,5 |
2,5 |
2,0 |
2,0 |
1,7 |
****Støbeasfalt |
Bolig |
variabel |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
Let erhverv |
variabel |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
Erhverv |
variabel |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
Industri |
variabel |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
Tabel 5. Vejledende styrkekrav i MPa (28
døgns styrke) for afretningslag uden vedhæftning til underlaget, fx
på glidelag af plastfolie eller lign. Styrker gælder aftræk med Ø
50 mm træklegeme. Ved afretningslag uden vedhæftning til underlaget
friskæres med Ø 50 mm bor i 5 mm dybde for etablering af et
veldefineret trækareal.
* Laboratorieprøve: Værdi opnået ved afprøvning i
laboratorium.
** Praksis kontrol: Værdi, der skal kunne opnås, hvis der skal
foretages kontrol på byggepladsen. Du kan læse om, hvorledes
afretningsmaterialers trækstyrke kan bestemmes på byggepladsen i
Gulvbranchens publikation
"Trækstyrke vejledning"
*** Anhydritbaseret flydemørtel på membran må ikke udstøbes i en
lagtykkelse under 30 mm. Cementbaseret flydemørtel på membran må
ikke udstøbes i en lagtykkelse under 35 mm.
**** Styrkeegenskaberne for støbeasfalt er afhængig af
materialets sammensætning. Leverandøren bør derfor altid tages med
på råd i det konkrete tilfælde.
Lægningskonditioner
Inden udlægning af flydemørtel skal bygningen være lukket, og
overflade- og rumtemperatur skal være over 10°C. Der må ikke være
træk i rummet under udlægning og hærdning.
Planhed
Normalt må det påregnes, at der skal spartles inden gulvlægning,
da det kun sjældent er muligt at udlægge flydemørtler, så limning
af gulvbelægning kan foretages direkte på overfladen.
Da flydemørtel er selvnivellerende, er opbygning med fald på
gulvoverfladen ikke mulig, det er dog muligt i nogen udstrækning at
følge overfladens facon på et elementdæk med pilhøjde.
Styrke
Der kan opnås styrker af flydemørtler svarende til styrkeklasserne
for beton.
Flydemørtlernes styrkeklasser bestemmes ved laboratorieforsøg,
idet det er vanskeligt at bestemme styrken på den udlagte
mørtel.
Tykkelser ved opretning
Der kræves en vis tykkelse af flydemørtler for at opnå den
selvnivellerende virkning.
Cementbaserede flydemørtler bør normalt udlægges i en
gennemsnitstykkelse på mindst 10 mm og vil normalt ikke kunne
udlægges i tykkelser under 6 mm.
Anhydritbaserede flydemørtler bør normalt udlægges i en
gennemsnitstykkelse på mindst 25 mm og vil normalt ikke kunne
udlægges i tykkelser under 15 mm.

Figur 4. Afretningslag med vedhæftning til
underlaget. Cement- eller anhydritbaseret
Anhydritbaseret flydemørtel udlagt løst på membran skal mindst
have en tykkelse på 30 mm. Cementbaseret flydemørtel på membran
kræver en tykkelse på mindst 35 mm.
Cementbaseret flydemørtel armeres med Ø5 mm rundjern pr. 150 mm
i begge retninger eller tilsvarende armeringsnet.

Figur 5. Afretningslag uden vedhæftning til
underlaget. På betondæk med høj restbyggefugt eller betondæk med
risiko for indtrængende eller opstigende fugt, fx terrændæk og
kældergulve, benyttes PE-folie eller lign. som kombineret
fugtspærre og glidelag mellem betondæk og afretningslag.
Flydemørtel udlagt på isoleringsmateriale (elastisk mellemlag)
skal have en tykkelse på 40 - 45 mm. Cementbaseret flydemørtel
armeres med Ø5 mm rundjern pr. 150 mm i begge retninger eller
tilsvarende armeringsnet.
Fugt
Nogle flydemørtler kræver, at fugtindholdet i underlaget er under
90% RF, afsnittet om fugt for mere information.
Flydemørtel kræver tid til udtørring. Som en grov
tommelfingerregel kan der regnes med ca. 1 døgn pr mm tykkelse ved
lagtykkelser op til 20 mm.
Ved større tykkelser stiger udtørringstiden betragteligt, dvs.
den bliver højere end svarende til 1 døgn pr. mm.
Anhydrit- og gipsbaserede flydemørtler er meget følsomme over
for fugtpåvirkning.
Støbeasfalt
Støbeasfalt består af asfaltbitumen tilsat mineralske
fyldstoffer som grus og kalk. Materialet gøres bearbejdeligt ved
opvarmning.
Gulvene kan betrædes umiddelbart efter udlægning, og
gulvbelægning kan pålimes, så snart støbeasfalten er afkølet.
Støbeasfaltgulve betragtes som ikke-sugende underlag, hvilket
der må tages hensyn til ved valg af gulvlim.
Inden gulvlægning skal der derfor spartles i en lagtykkelse på
mindst 2 mm med en spændingsfattig spartelmasse for at etablere en
god klæbegrund.
I forbindelse med renoveringsopgaver skal revner i eksisterende
støbeasfaltgulve limes sammen med en speciel epoxytype eller
smeltes sammen ved hjælp af varme, for at undgå revner i
spartelmassen.

Figur 6. Afretningslag af støbeasfalt.
Asfalten udlægges på et damptryk- udligningslag af
alu-folie.
Styrke
Styrken af asfaltgulvet bestemmes af forholdet mellem bindemiddel
og tilslag.
Planhed
Støbeasfaltgulve kan udføres med en planhedstolerance på ± 2 mm på
2 m.
Fugt
Støbeasfalt er diffusionstæt og anvendes ofte som fugtspærre i
forbindelse med fugtfølsomme gulvbelægninger.
Inden spartling skal bygningen være lukket, og overfladeog
rumtemperatur skal være over 10°C. Der må ikke være træk i rummet
under udlægning og hærdning.
Beton- eller pudsunderlag skal være hvidtørre før primning.
Der må som hovedregel ikke spartles på spån-, krydsfinerog
træfiberplader. Småreparationer kan dog udføres med
polyesterspartelmasse eller tilsvarende.
Eventuelle ujævnheder i pladesamlinger bør som hovedregel slibes
væk.
Ved spartling på anhydritbaseret afretningslag er det meget
vigtigt, at primeren samt det øverste lag af anhydritten er helt
tørre, før der spartles.
Før der spartles på gamle støbeasfaltgulve, skal eventuelle
revner i støbeasfalten lukkes.Dette gøres som regel ved
sammenlimning med epoxy. Gulve, der har været vedligeholdt med
polish el.lign. skal affedtes og/eller slibes, før der
spartles.
Mellemlag anvendes i svømmende gulve til at sikre, at gulvfladen
kan bevæge sig frit i forhold til den bærende konstruktion.
Mellemlagene kan også tjene andre formål, fx benyttes asfalt til
afretning og isoleringsmaterialer til at forbedre varme- og
lydisolering.
Mellemlaget må vælges ud fra ønsket om at få et rimeligt stift
gulv, der ikke skades af de belastninger, som gulvet er beregnet
til, og som heller ikke medfører gener, fx rystelser ved gang eller
generende hældninger af møbler og inventar på grund af gulvets
nedbøjninger.
Af hensyn til lyddæmpning og gangbehagelighed kan der omvendt
være ønsker om at gøre mellemlaget så eftergiveligt som muligt. Ved
valg må der i givet fald tages hensyn til begge forhold.
Ofte kombineres mellemlagene. I svømmende undergulve af
plademateriale skal underlaget for isoleringsmaterialer fx have en
planhed næsten svarende til planhedskravet for den færdige
gulvbelægning. Dette kan fx opnås ved at oprette med løst granulat,
før isoleringsmaterialet udlægges.
Isoleringsmaterialer
Isoleringsmaterialer anvendes i gulvkonstruktioner til at forbedre
lyd- og varmeisoleringen.
Ved strø- eller bjælkekonstruktioner kan der indlægges blød
mineraluld mellem strøer og bjælker, hvor det bl.a. kan absorbere
lyd.
I svømmende gulvkonstruktioner benyttes isoleringen til at
hindre transmission af trinlyd fra gulvet til den bærende
konstruktion samtidig med, at den overfører belastningen.
Af hensyn til trinlyd skal isoleringslaget være så eftergiveligt
som muligt, mens det, af hensyn til trægulvets styrke og stivhed,
skal være så hårdt som muligt.
Den nødvendige stivhed af isoleringslaget bestemmes ud fra den
forventede belastning, isoleringslagets tykkelse og gulvmaterialet.
Der kan groft regnes med, at mineraluld skal have en densitet på
75-130 kg/m3 og polystyren 30-40 kg/m3 afhængigt af lagtykkelse,
pladetykkelse og belastning.
Mellem isoleringsplader og pladegulv udlægges ofte korkparkolag,
ribbepap eller lignende for undgå generende lyd.
Andre mellemlag
Andre typer af mellemlag er omtalt i afsnittet om Trægulve, og Undergulve af
pladematerialer.