Vådrumsfakta er en brancheanvisning om pvc-beklædning i vådrum
(badeværelser), for medlemmer af Gulvbranchens Vådrumskontrol.
Gulvbranchens Vådrumskontrol - efterfølgende benævnt GVK - er en
kontrolordning oprettet af leverandører af pvc-banevarer og
entreprenører, der anvender denne materialetype som beklædning i
vådrum. Kontrolordningen blev etableret i 1979.
Vådrum
Definitioner
Ved vådrum forstås rum påvirket af vand eller høj relativ
luftfugtighed. Vådrum hører til de mest kritiske rum, både på grund
af den direkte vandpåvirkning og den fugtbelastning, der ofte
forekommer i længere perioder. Desuden kan eventuelle utætheder
resultere i alvorlige følgeskader på omgivende konstruktioner.
Der skelnes mellem vådrum med vandpåvirkning af både gulv og
væg, fx baderum og storkøkkener, og vådrum med kun lejlighedsvis
vandpåvirkning af gulvet, fx WC-rum, bryggers og laboratorium. Som
baderum regnes alle rum med bruser eller badekar. I WC-rum,
bryggers, laboratorierum mv. uden vandpåvirkning (eller stor
fugtpåvirkning) af væggene regnes disse ikke som vådrumsvægge.
|
Vådrumstype |
Vandpåvirkning af |
| Gulv |
Vægge |
| Badeværelser |
Ja |
Ja |
| WC-rum med gulvafløb |
Ja |
Normalt ikke |
| Bryggers, vaskerum etc. med gulvafløb |
Ja |
Normalt ikke |
| Produktionslokaler i levnedsmiddelindustrien
mv. |
Ja |
Ja |
WC-rum uden gulvafløb regnes ikke som vådrum, men af hygiejniske
grunde bør gulve i sådanne rum alligevel udføres som
vådrumsgulve.
Lovkrav mv.
Bygningsreglementerne
Vådrum skal udføres efter bygningsreglementet BR08, afsnit
4.6 stk. 5, hvor kravene er formuleret på følgende måde:
Vådrum, herunder baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb
skal opfylde følgende krav:
1) Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de
fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der
normalt forekommer i vådrum.
2) Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger,
rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte.
3) Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger,
rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte i den
vandbelastede del af rummet.
4) Vand på gulvet skal afledes til gulvafløb.
5) I den del af vådrummet, hvor der må forventes jævnlig
vandpåvirkning, må der ikke udføres rørgennemføringer i
gulvet.
6) Ved brug af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der
indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes
et egnet vandtætningssystem.
Udover denne egentlige tekst er der i bygningsreglementet en
vejledningstekst til afsnit 4.6 stk. 5, som er formuleret på
følgende måde:
Bemærk at wc-rum uden gulvafløb ikke betragtes som vådrum.
Områderne i og omkring bruseniche og badekar må forventes udsat for
jævnlig vandpåvirkning.
I By- og Byg-anvisning 200 beskrives, hvorledes gulve og vægge i
vådrum kan udføres, samt eksempler på planlægning, projektering og
udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger.
I SBi-anvisning 216 er desuden skrevet følgende
uddybende anvisningstekst til afsnit 4.6 stk. 5:
Vådrum
Vådrum defineres i SBi-anvisning 200, 'Vådrum'
(Brandt, 2001) som rum påvirket af vand, eller hvor der er høj
relativ luftfugtighed. Vådrum direkte påvirket af vand skal altid
have gulvafløb
Kravene til vådrum skal sikre:
- at der ikke sker indtrængning af vand i fugtfølsomme
konstruktioner
- at vådrummet fungerer som tilsigtet; herunder at det kan bruges
uden risiko for personskade.
Gulve og vægge i vådrum
For at hindre opfugtning skal gulve og vægge - inkl. samlinger,
gennemføringer mv. - udføres vandtætte. Det kan fx ske ved at
anvende materialer, som i sig selv er vandtætte, eller ved at
anvende en vandtæt overfladebeklædning. Til skeletvægge og til
gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre
organiske materialer, skal der anvendes vandtætningssystemer eller
-konstruktioner, der er MK-godkendte, fx vandtætte flise- eller
malesystemer. Det skal sikres, at vand, der rammer væggen, ledes ud
på gulvets overflade.
For at sikre mod vandskader i forbindelse med tilstopning af
afløb skal vådrummets gulv udformes som et bassin, der kan
indeholde en vis mængde vand, uden at det trænger ind i omgivende
bygningsdele. Gulvet skal have fald mod afløb i de områder, hvor
der forventes jævnlig vandpåvirkning. Normalt anvendes et fald på
1-2 %. Gulvet må ikke have bagfald eller lunker, og derfor bør
gulvet også i resten af rummet udføres med fald, som eventuelt kan
reduceres. Også gulvflader under indbyggede badekar skal have fald,
og de skal udføres, så eventuelt indtrængende vand kan slippe ud og
synliggøre vandindtrængningen.
Kravene er uddybet i SBi-anvisning 200, 'Vådrum'
(Brandt, 2001), der også beskriver, hvordan gulve og vægge i vådrum
kan udføres, så kravene opfyldes. Alternativt kan man vælge
konstruktioner eller vandtætningssystemer, som har en særskilt
godkendelse. Godkendelserne kan være i form af en MK-godkendelse
eller en Europæisk Teknisk Godkendelse. MK-godkendelser udstedes af
ETA-Danmark.
Installationer i vådrum
Vådrummets installationer skal udføres iht. DS 439 'Norm for vandinstallationer' (Dansk
Standard, 2000b) og DS 432 'Norm for afløbsinstallationer' (Dansk
Standard, 2000c). Der bør i videst mulig udstrækning anvendes
VA-godkendte installationsgenstande, og for nogle
installationsgenstande er der krav om, at der foreligger en
VA-godkendelse. VA-godkendelser udstedes af ETA-Danmark.
Hvor det er muligt, bør rør føres i lukkede installationskanaler
og -skakte med inspektionslemme, der er så store, at der kan ske
aflæsning af målere og nødvendige udbedringer i kanalen eller
skakten. Det er en fordel at anbringe inspektionslemme, så adgang
sker fra tørre rum.
Vandinstallationerne planlægges, så rørstrækningerne bliver
kortest mulige, og så eventuelle utætheder i rør eller samlinger
meldes synligt. Vandinstallationer må ikke udføres med skjulte
samlinger. Gulvafløb skal være beregnet til den pågældende gulvtype
og skal anbringes let tilgængeligt, dvs. ikke skjult eller
overdækket.
Bygningsreglementet og dermed kravene til vådrum gælder både ved
nybyggeri og ved væsentlige ombygninger. Ved mindre ændringer, fx
udskiftning af pvc-gulvbelægning i en bruseniche, er det ikke
nødvendigt at overholde de nugældende krav. Det anbefales dog, at
sikkerheden mod vandgennemtrængning forbedres, hvor det er muligt,
bl.a. på grund af de ændrede badevaner, som har gjort
påvirkningerne større end tidligere.
Under alle omstændigheder skal der udvises agtpågivenhed - også
ved ændringer, som umiddelbart virker små - fx kan udskiftning af
pvc med fliser ikke altid betragtes som en mindre ændring, idet
flisebeklædning stiller større krav til stivheden af underlaget,
som derfor eventuelt må udskiftes.
Kontrolordningen
Kontrolordningens formål er at medvirke til, at materialevalg og
arbejdsudførelse foregår under betryggende kontrol og i
overensstemmelse med bygningsreglementernes krav til gulve og vægge
i vådrum.
Vådrumsfakta er blevet til i samarbejde med GVK-udvalget og
kontrolordningens leverandør- og entreprenørmedlemmer. Ideen er at
give råd og vejledning til kontrolordningens medlemmer om
materialevalg og arbejdsudførelse.
Redigering af Vådrumsfakta er forestået af GVKs sekretariat i
samarbejde med GVK-udvalget.
Indholdet i afsnittet PVC-beklædning i vådrum er uddrag af
By og Byg Anvisning 200, indsat med tilladelse fra Statens
Byggeforskningsinstitut.

Figur 1. By og Byg Anvisning 200 -
Vådrum
Målgruppe
Den primære målgruppe for Vådrumsfakta er kontrolordningens
entreprenør- og leverandørmedlemmer. Derudover retter Vådrumsfakta
sig til gulvbranchens kunder og samarbejdspartnere, fx arkitekter,
ingeniører og personer, der forestår vedligehold og renovering af
vandtætte beklædninger i vådrum.
Opbygning
Vådrumsfakta indeholder 3 afsnit.
I dette afsnit omtales kontrolordningens formål m.m.
Desuden omtales målgrupper, brug og ophavsret.
2. afsnit omtaler de krav, kontrolordningen stiller til
sine medlemmer, herunder krav om ansvar og uddannelse samt krav til
pvc-belægninger og -beklædning- er, der må benyttes i vådrum, som
skal opfylde byggelovgivningens krav.
3. afsnit indeholder som tidligere nævnt uddrag af By og
Byg Anvisning 200 - Vådrum. Anvisning 200 knytter sig til
Bygningsreglement 1995 (BR 95) og til Bygningsreglement for småhuse
1998 (BR-S 98). Anvisningens tekst er visse steder suppleret med
erfaringer fra kontrolordningens mangeårige arbejde.
Kvalitetsmateriale i form af attester, skemaer mv. er
tilgængeligt på Gulvbranchens hjemmeside.
Brug
Vådrumsfakta indeholder en række løsningsforslag, som kan
benyttes i forbindelse med pvc-beklædning på gulv og vægge i
vådrum. Det skal understreges, at det ved udbud af pvc-arbejder i
vådrum er nødvendigt at foretage konkrete valg imellem disse
løsninger. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til
Vådrumsfakta.
Ophavsret
Ophavsretten til Vådrumsfakta tilhører Gulvbranchens
Vådrumskontrol. Gengivelse af tekstudsnit og illustrationer kan ske
med kildeangivelse.
Virksomheden
GVKs entreprenørmedlemmer er virksomheder, der udfører gulv- og
vægbeklædning med pvc i vådrum. Enhver momsregistreret virksomhed,
som opfylder GVKs betingelser for udførelse af vådrum med pvc, kan
efter ansøgning til GVK-udvalget optages som entreprenørmedlem i
GVK-ordningen.
Mindst én ledende medarbejder i virksomheden skal have
gennemført og bestået et introduktionskursus for vådrumsansvarlige.
Denne medarbejder er ansvarlig for, at kontrolordningens krav til
virksomheden er opfyldt, og medarbejderen bliver derfor benævnt
vådrumsansvarlig.
Materialer
Pvc-beklædning i vådrum skal udføres med banevarer, som har
dokumentation for at besidde bestemte egenskaber, fx tykkelse af
svejsbart lag, vandtæthed m.m. Kravene til pvc-banevarer til brug i
vådrum fremgår af tabel 1 og desuden af By og Byg Anvisning
200.
Svejsecertifikat
Pvc-beklædning i badeværelser skal udføres af håndværkere med
svejsecertifikat. Svejsecertifikatet viser, at håndværkeren har
gennemgået et kursus og bestået en prøve i udførelse af vådrum med
pvc-belægning.
Et svejsecertifikat er personligt og forsynet med foto og
identifikationsnummer. Det er Træfagenes Byggeuddannelse, der står
for udstedelse og registrering af svejsecertifikater.
Svejsecertifikatet er gyldigt i 3 år, hvorefter det skal
fornys.
Kvalitetskontrol
Håndværkeren skal udføre egenkontrol af arbejdet under
udførelsen. Ved arbejdets færdiggørelse skal der udføres
slutkontrol i henhold til Vådrumsattesten, en særlig blanket, som
bl.a. oplyser om arbejdsstedets beliggenhed, bygherrens eller
kundens navn, pvc-belægningens navn og underlagstypen, den er
anvendt på. I slutkontrollen indgår bl.a. tæthedsprøvning af
svejsningerne.
Slutkontrollen skal underskrives af den, der har udført
arbejdet, og påføres svejsecertifikatnummer.
Anmeldelse
Alle pvc-arbejder i vådrum skal anmeldes til GVK. Anmeldelse
foretages af virksomheden på en Vådrumsattest.
Figur 2. Vådrumsattest. Kravet om
anmeldelse til GVK gælder uanset om pvc-belægningen benyttes på
organisk eller uorganisk underlag. Vådrumsattesten skal
underskrives af den vådrumsansvarlige i virksomheden.
Rutine
Det kræver rutine at udføre pvc-arbejder i vådrum, derfor skal
medlemmer af kontrolordningen mindst lave 10 vådrum inden for et
kalenderår. Sker det ikke, ophører medlemskabet normalt ved årets
udgang. GVK-udvalget kan dog på anmodning fra medlemsvirksomheden
dispensere fra kravet om 10 vådrum inden for et kalenderår.
Efteruddannelse
Vådrumsansvarlige skal holde sig ajour med anvisninger og regler
for udførelse af pvc-beklædning på gulve og vægge i vådrum. Derfor
skal de løbende - og mindst hvert 6. år - deltage i et
efteruddannelseskursus. GVK udbyder efteruddannelse efter behov,
men der afholdes normalt et kursus om året.
I brochurer, annoncer og lign. formuleres medlemskab
af GVK - således:
| Tilsluttet Gulvbranchens
Vådrumskontrol |
|
| Det indregistrerede mærke (logo) kan
benyttes |
GVKs leverandørmedlemmer fremstiller eller forhandler
pvc-banevarer til brug i vådrum. Enhver virksomhed, der forhandler
pvc-banevarer og har dokumentation for at opfylde kvalitetskravene
i BY og Byg Anvisning 200, kan efter ansøgning til GVK-udvalget
optages som leverandørmedlem af GVK-ordningen. Prøvning og
dokumentation skal være udført på et uvildigt og anerkendt
institut.
Materialet pvc og dets egenskaber
Pvc, der er en forkortelse for Poly Vinyl Chlorid, er et
kunststof med en række gode egenskaber, der bl.a. gør det velegnet
til gulvbelægning og vægbeklædning. I daglig tale betegnes det ofte
vinyl.
For at opnå de ønskede egenskaber tilsættes der forskellige
hjælpematerialer ved fabrikationen, fx stabilisatorer, blødgørere,
farvestoffer og eventuelt fyldstoffer. Pvc-belægninger er ofte
forsynet med en rengøringsvenlig og slidstærk overfladebeskyttelse
i form af polyuretan eller tilsvarende. Pvc har desuden god
modstandsevne mod vand og de fleste sure og alkaliske
materialer.
Pvc-banevarer er velegnede til brug i vådrum, fordi de kan
samles vandtæt ved svejsning, hvorved der opnås en
overfladebeklædning, som er vandtæt i hele sin udstrækning. Desuden
har den færdige pvc-belægning en glat, lukket overflade, som gør
rengøring nem. I badeværelser kan overfladen hurtigt tørres af med
en skraber af den type, der anvendes til vinduespudsning, så
aflejring af kalkpletter undgås. Da pvc endvidere er resistent
overfor en lang række kemikalier, kan der anvendes mange
forskellige midler til rengøring. Den glatte overflade betyder
også, at den er hygiejnisk, idet der ikke er fuger, som kan samle
snavs og bakterier.
Langvarig påvirkning af olie, asfalt, gummi mv. kan medføre, at
farvestoffer kan vandre ind i pvc'en og medføre misfarvning. Pvc
tåler ikke cigaretgløder og visse organiske opløsningsmidler.
Pvc-belægninger til brug i vådrum skal være banevarer af en af
følgende typer:
Homogene vinylbelægninger
Homogen vinyl består af et eller flere kompakte lag med
ensartet materialesammensætning og farve. Eventuelt mønster går
igennem hele belægningen.
Heterogen vinyl
Heterogen vinyl består af et slidlag og andre kompakte lag, som kan
variere i sammensætning og mønster. Belægningen kan indeholde en
armering.
Begge typer skal opfylde kvalitetskravene i tabel 1 og må af
hensyn til svejsbarheden højst indeholde 50% fyldstof i hvert
lag.
Egenskaber
Pvc, som opfylder den europæiske standard DS/EN649, skal
overholde specifikke krav til:
- Længde, bredde, rethed og fladevægt
- Dimensionsstabilitet og formstabilitet efter
varmeeksponering
- Tykkelse, fleksibilitet og modstandsevne mod
indtrykningsmærker
- Farveægthed mod kunstigt lys
Udover de egenskaber, der indgår i klassifikationen, stilles der
til brug som vandtæt beklædning i vådrum en række kvalitetskrav,
som fremgår af nedenstående tabel.
| Egenskab |
Prøvningsmetode |
Værdi |
| Tykkelse af svejsbart lag |
DS/EN 428 |
≥ 2,0 mm til gulv
≥ 1,5 mm til væg
|
| Vandtæthed |
DS/EN 13553 |
Tæt |
| Fugtstabilitet |
DS 1097.3 |
Dinensionsændring < 0,3 % |
| Varmestabilitet |
DS/EN 434 |
Dimensionsændring < 0,3 % |
| Mærker ved punktbelastning |
DS 1097.5 |
Dybde af mærker ≤ 0,8 mm |
| Trækstyrke af svejsefuge |
DS/EN 684 |
≥ 8,0 N/mm |
| Brødtøjning af svejsefuge |
DS/EN 684 (supplement) |
> 15 % |
Tabel 1. Kvalitetskrav til pvc-banevarer, der anvendes som
gulvbelægning eller vægbeklædning i vådrum. (Tabel 7 i By og Byg
Anvisning 200)
Leverandøren skal oplyse de tekniske egenskaber og skal kunne
dokumentere, at pvc-banevarerne ved en prøvning har opfyldt
ovennævnte krav. For materialer, der er optaget på GVKs
materialeliste, foreligger der dokumentation for, at materialerne
er prøvet, og at kvalitetskravene er opfyldt.
Beklædningerne må intet steds være tyndere end 2 mm på gulve og
1,5 mm på vægge. De skal af hensyn til klæbning have plan
bagside.
Leverandøren skal desuden kunne anvise hvilke materialer, der
kan anvendes sammen med pvc-beklædningen, fx primere, klæbestoffer
og svejsetråd.
Pvc-beklædninger med dokumentation for at opfylde
kvalitetskravene optages på en materialeliste, som udgives af
GVK.
Materialelisten kan rekvireres på sekretariatet, tlf. 72 16 00
00.
I Gulvfakta er pvc-banevarer, der opfylder kvalitetskravene,
mærket med symbolet
 |
| Godkendt til vådrum |
| Gulvfakta udgives af
Gulvbranchen |
Produktændringer
Hvis en godkendt pvc-banevare eller svejsetråds sammensætning
ændres, skal der foretages genprøvning, og leverandøren skal
fremsende fornyet dokumentation til GVK.
Løbende kvalitetskontrol
Hvis GVK godkendelse af pvc-banevarer, opført på GVKs
materialeliste, ønskes opretholdt, skal beklædningen hvert år
genprøves for en eller flere af de krævede egenskaber.
GVK-udvalget beslutter, hvilke egenskaber årets genprøvning skal
omfatte. Kombinationer fremgår af tabel 2.
| Egenskab |
Prøvningsmetode |
| Tykkelse af svejsbart lag |
DS/EN 428 |
| Vandtæthed |
DS/EN 13553 |
| Fugtstabilitet |
DS 1097.3 |
| Varmestabilitet |
DS/EN 434 |
| Trækstyrke af svejsefuge |
DS/EN 684 |
| Brudtøjning af svejsefuge |
DS/EN 684 |
Tabel 2. Kombinationer for genprøvning af
godkendte pvc- banevarer. De udvalgte egenskaber vil inden for en
4-års periode være genprøvet.
Supplerende egenskaber
Ved valg af gulvbelægning til vådrum kan der være behov for at
stille supplerende krav, fx til gangsikkerhed og
varmebestandighed.
Gangsikkerhed
Der findes ingen prøvningsmetode, som tager hensyn til alle de
faktorer, der kan have indflydelse på gangsikkerheden.
En væsentlig faktor er dog friktionskoefficienten. Udover
friktionskoefficienten afhænger gangsikkerheden især af gulvets
renhed, hårdhed, overfladestruktur og overfladebehandling.
Pvc-belægninger fås i forskellige varianter, som hver især
findes i mange farver og mønstre.
Nogle vinylbelægninger fås med forøget skridmodstandsevne, som
frembringes af kvartskorn, aluminiumskorn eller lignende, der kan
ligge i overfladen eller i hele belægningens tykkelse. Vinyl med
forøget skridmodstandsevne klassificeres i henhold til DS/EN 13845
og bliver i Gulvfakta benævnt henholdsvis ESf for
fodtøjstest og ESb for barfodstest.
Ønsket om - eller kravet til - gangsikre gulve i badeværelser i
private boliger og institutioner, kan opfyldes ved at vælge en
gulvbelægning med kvarts- eller aluminiumskorn, eller en
gulvbelægning med en skridsikker prægning i overfladen.
GVKs materialeliste indeholder flere pvc-belægninger, der giver
en god gangsikkerhed.
| I Gulvfakta benyttes
symbolerne |
 |
| Skridsikkerhed |
 |
| Skridmodstandsevne |
Varmebestandighed
Normalt føles gulve med pvc-belægning lune og behagelige at
opholde sig på - også med bare fødder.
Er der alligevel ønske om varme i gulvet, bør leverandøren tages
med på råd om anbefalet overfladetemperatur.
| I Gulvfakta benyttes
symbolet |
 |
| Egnet i forbindelse med gulvvarme |
| I brochurer, annoncer og lignende formuleres
medlemskab af GVK - såleder: |
| Tilsluttet Gulvbranchens
Vådrumskontrol |
|
| Det indregistrerede mærke (logo) kan
benyttes |