Zoneinddeling

Grundlæggende krav og anbefalinger

Dette kapitel af Vådrumsfakta indeholder de krav og anbefalinger, der er gældende for pvc-arbejder i vådrum, således at det ved udførelse af pvc-arbejder normalt vil være muligt alene at anvende Vådrumsfakta.

Det er valgt at bygge kapitlet op med baggrund i By og Byg Anvisning 200, dvs. så dele af teksten er uddrag af By og Byg Anvisning 200. Årsagen til dette er et ønske om at undgå risikoen for, at der kommer uoverensstemmelser mellem teksten i Vådrumsfakta og teksten i By og Byg Anvisning 200.

Derudover er der tilføjet en del uddybende tekst, som gælder specifikt for pvc-arbejder i vådrum.

Tekstafsnit fra By og Byg Anvisning 200 er markeret med grå bundfarve.

Zoneinddeling
I bygningsreglementerne stilles der særlige krav til gulv og vægge i den vandbelastede del af vådrum. For at gøre dette begreb operationelt, opdeles vådrum i to zoner afhængigt af vandbelastningen. Zonerne betegnes vådzone og fugtig zone, se figurerne 3 - 6.

Vådzone
Vådzonen omfatter den del af rummet, hvor der jævnligt optræder direkte vandpåvirkning. Her stilles de strengeste krav til konstruktioner, materialer og overfladebehandlinger. Vådzonen omfatter hele gulvet, de nederste 100 mm af alle vægge samt vægge ved bruseniche, badekar og håndvask med brusearmatur. Vådzonen på vægge går helt til loft. I særligt høje rum kan området over normal lofthøjde, dvs. mindst 2,3 m, dog betragtes som fugtig zone.

Anvendes fastmonterede skærmvægge, der slutter tæt mod væg, afgrænser disse vådzonen på væggene, se figur 4. I bryggers, vaskerum mv. med gulvafløb, men uden vandpåvirkning af væggene, omfatter vådzonen gulvet og de nederste 100 mm af alle vægge. Der stilles ingen krav til den øvrig del af vægoverfladerne.

Små vådrum
I små vådrum, dvs. vådrum med et areal mindre end 3,25 m2 eller med en bredde på 1,3 m og derunder, omfatter vådzonen alle vægoverflader, se figur 7.

Fugtig zone
Fugtig zone er vægområdet uden for vådzonen. Også her må der påregnes større påvirkninger end i boligens øvrige rum, fx fra stor relativ luftfugtighed og lejlighedsvis vandpåvirkning. Der stilles derfor også i fugtig zone skærpede krav til materialevalg og konstruktionsopbygning.

Figur 3. Vådzone og fugtig zone i vådrum med bruseniche. Vådzonen omfatter hele gulvet og væggene omkring brusenichen indtil 500 mm fra dens afgrænsning. Vådzonen på væggene går helt til loft. I særligt høje rum kan området over normal loftshøjde dog betragtes som fugtig zone. Det skraverede område viser, hvor der skal være fald på gulvet, og hvor der ikke må være rørgennemføringer. Området går 500 mm ud fra brusenichens afgrænsning. (Figur 1 i By og Byg Anvisning 200).

Figur 4. Vådzone og fugtig zone i vådrum med fastmonterede skærmvægge med en bredde på mindst 250 mm omkring bruseniche. Vådzonen omfatter hele gulvet og væggene inden for skærmvæggene. Vådzonen på væggene går helt til loft.I særligt høje rum kan området over normal loftshøjde dog betragtes som fugtig zone. Hvis gulvet i brusenichen samtidig er afgrænset fra det øvrige gulv, fx forsænket, kan der føres rør gennem gulvet helt op til skærmvæggenes yderside. (Opkant som afgrænsning bør så vidt muligt undgås). (Figur 2 i By og Byg Anvisning 200).

Figur 5. Vådzone og fugtig zone i vådrum med badekar. Vådzonen omfatter hele gulvet og væggene indtil 500 mm fra badekarret. Vådzonen på væggene går helt til loft. I særligt høje rum kan området over normal loftshøjde dog betragtes som fugtig zone. Der må ikke være rørgennemføringer nærmere end 500 mm fra karret - markeret med den stiplede linie. Anvendes fastmonterede skærmvægge med en bredde på mindst 250 mm omkring badekarret, regnes kun væggene inden for skærmvæggene som vådzone, og der kan føres rør gennem gulvet helt op til skærmvæggenes yderside. (Figur 3 i By og Byg Anvisning 200).

Figur 6. Væg ved håndvask medregnes kun til vådzone, hvis der er armatur med bruser på håndvasken. Vådzonen går da fra gulv til 500 mm over håndvasken, og 500 mm ud til begge sider. Er der bruser, skal der etableres gulvafløb, og gulvet skal have fald mod afløbet i det skraverede område. Rørgennemføringer i gulv må ikke udføres nærmere end 500 mm fra gulvafløb. Såfremt bruser på håndvask er eneste bruser i vådrummet, gælder reglerne for brusenicher, se figur 3 og 4. (Figur 4 i By og Byg Anvisning 200).

Figur 7. I små vådrum, dvs. mindre end 3,25 m2, eller med en bredde på 1,3 m eller derunder, omfatter vådzonen hele rummet. I sådanne rum kan brusepladsen ikke afskærmes effektivt, og den bør derfor placeres længst muligt væk fra dør og evt. vindue, fx i hjørnet mellem WC og håndvask som vist. I små rum bør døren være udadgående for at sikre, at den kan åbnes - også når det anvendes af personer, der kræver bistand. (Figur 5 i By og Byg Anvisning 200).

Belastningsklasser

Belastningen af vådrum afhænger især af, hvor ofte og hvor længe vådrummet bruges, og om der er gode ventilationsmuligheder. Desuden har det betydning, om der ud over vand- og fugtbelastningen er store mekaniske belastninger. Der skelnes mellem følgende belastningsklasser:

Klasse L (Lav)
Få daglige bade af kortere varighed, god udluftning efter brug. Lav belastning findes typisk i enfamiliehuse, sommerhuse og lignende.

Klasse N (Normal)
Flere daglige bade, også af længere varighed, og evt. mangelfuld udluftning. Normal belastning findes typisk i tæt-lavt byggeri, etageboliger og lignende.

Klasse H (Hård)
Vådrum med større eller hyppigere vandbelastning eller med større mekaniske belastninger end normalt i boliger. Hård belastning findes typisk i fælles baderum, storkøkkener og produktionslokaler i levnedsmiddelindustrien, hvor rengøring sker ved trykspuling, hedtvandsrenser eller skumrengøring.

For at hindre at vand trænger ned i etageadskillelser eller ud i vægge, skal forbindelser mellem gulve og vægge udføres vandtætte.

En vandtæt membran i gulvet eller en vandtæt belægning på gulvet skal derfor føres ubrudt mindst 100 mm op ad vægge - over færdigt gulv - og overlappes eller samles med væggens vandtætte beklædning eller behandling. Overlapninger skal være mindst 30 mm, for overlapning udført med PE-folie dog mindst 50 mm.

For pvc er 60 mm opføring dog tilstrækkelig, forudsat at der også benyttes pvc-beklædning på væggen, og at de to beklædninger svejses sammen.

Belægninger, beklædninger og behandlinger skal være gennemgående og må ikke afbrydes og udelades ved badekar og fast inventar. Gulvbelægninger eller vandtætte membraner i gulve skal slutte vandtæt til gulvafløb.

Sammen med faldet på gulvet - og evt. dørtrinnet - bevirker den vandtætte forbindelse mellem gulv og vægge, at gulvet virker som et bassin, der kan opsamle en vis vandmængde.

I et vådrum med helt eller delvist tilstoppet afløb sikres herved, at vand fra en utæt vandinstallation, defekt vaskemaskine eller fra overløbende håndvask eller badekar først med forsinkelse løber ud i tilstødende rum. Der opnås således tid til at gribe ind og hindre vandskade.

Bassinvirkning ved dør
For at sikre, at gulvet virker som et bassin, skal der være en niveauforskel mellem gulv ved dør og gulv ved afløb på mindst 30 mm, se figur 8.

Figur 8. Eksempel på dørkarm uden bundstykke eller med bundstykke uden anslag forsænket i plan med gulvet i tilstødende rum. Gulvet i vådrummet er med pvc-belægning på afretning på beton og gulv i tilstødende rum er trægulv på strøer. Vådrumsgulvet er af hensyn til kørestolsbrugere hævet ved dør og tilsluttet gulv i tilstødende rum med dækskinne. (Figur 7 A i By og Byg Anvisning 200).

Gulv

Alternativt skal der ved dørtrin ved karme med bundstykke være mindst 20 mm mellem gulv og bundstykke, se figur 22 A.

Vandtætte gulvbelægninger skal i alle tilfælde forbindes tæt med karmbundstykke, henholdsvis gulve i tilstødende rum, se figur 22 B og 22C. Såfremt gulv omkring dør har fald mindre end 1%, skal der være en mindst 10 mm høj afgrænsning, fx en metalskinne, til at hindre vand i at løbe ud af døråbningen.

Niveauet af gulv ved døren - eller alternativt bundstykke underside eller overside af skinne - skal være det højeste i rummet.

Af hensyn til bevægelseshæmmede kan niveauspringet ved dørtrin reduceres ved at fjerne eller udelade anslagslisten på bundstykket. Der kan om nødvendigt anbringes en flytbar rampe ved døren for udligning af resthøjden. Indrettes vådrum for kørestolsbrugere, kan bundstykke i dørkarm udelades eller forsænkes, se figur 22 C.

Hårdt belastede vådrum
I vådrum med hård belastning må dæk, gulve og vægge ikke udføres med træbaserede materialer, og vægge ikke udføres som skeletvægge.

Se dog afsnittet - Hårdt belastede vådrum, side 21 i By og Byg Anvisning 200.

I Vådrumsfakta er det ved en række figurer og tabeller angivet, i hvilke belastningsklasser (L: Lav, N: Normal, H: Hård) løsningerne kan anvendes, gældende for henholdsvis gulve, vægge i vådzone og vægge i fugtig zone. Løsninger med grøn og gul farvemarkering kan anvendes, gul dog kun under nærmere angivne betingelser.

	Må ikke anvendes
	Den gule kan anvendes, når de nærmere angivne betingelser i den tilhørende note er opfyldt
	Kan kun anvendes i belastningsklasse L
	Kan kun anvendes i belastningsklasse L og N
	Kan anvendes i alle belastningsklasser

Gulve i vådrum kan udføres i tre hovedvarianter:

• Med uorganisk undergulv på tunge dækkonstruktioner, fx beton eller letbeton.
• Med undergulv af træpladematerialer på træbjælkelag.
• På betonudstøbning på træbjælkelag (normalt kun ved renoveringsarbejder).

I vådrum på terrændæk, over krybekældre, hulrum eller rørkanaler med en fri højde mindre end 0,6 m samt over andre utilgængelige rum, skal dæk udføres af uorganiske materialer, fx beton- eller letbetondæk.

Til gulve på beton- eller letbetondæk må der ikke anvendes træ og træplader, da dækkene kan opsamle vand fra eventuelle utætheder i gulve og vægge, hvilket kan føre til opfugtning og efterfølgende råd og svampeskader i træmaterialet.

I klasse H, dvs. i vådrum, hvor der forventes hårdere belastning end i boliger, må dæk og gulve ikke udføres med træbaserede materialer. Dette gælder eksempelvis fælles baderum i skoler eller sportshaller, produktionslokaler i levnedsmiddelindustrien og storkøkkener.

Fald mod gulvafløb
Gulve, som udsættes for jævnlig vandpåvirkning, fx i forbindelse med brusebad, skal have fald mod gulvafløb. Faldet skal være mellem en og to procent - under badekar og fast inventar dog mindst to procent.

I flg. Arbejdstilsynets vejledning A.1.11 skal gulve i arbejdsrum på faste arbejdssteder, som fx storkøkkener, produktionslokaler, baderum på plejehjem, hospitaler og andre lignende rum så vidt muligt være vandrette og plane. Skal gulvet kunne spules kan et fald på en procent dog accepteres.

I områder, hvor der ikke forventes jævnlig vandpåvirkning, må gulvet udføres uden fald. Vådrumsgulve må dog ikke have bagfald/lunker, så der kan stå vand på gulvet, da dette medfører ulemper ved brugen, bl.a. øget risiko for at personer glider.

Det må dog påregnes, at der på vandrette gulvflader kan forekomme mindre mængder vand på grund af vandets overfladespænding, tolerancer på udførelsen og pvc-belægningens ruhed.

Står der vand på gulvet, som dækker et areal med en længde på mere end 250 mm eller har en dybde på mere end 0,8 mm målt på en 250 mm lang strækning, betragtes det som en lunke.

For vandrette gulvflader med areal på 2 x 2 m eller derover er gulvbranchens normale planhedskrav ± 2 mm på 2 m dog gældende, jf. kapitel 2 i Gulvfakta.

I baderum uden gulvafløb skal badekar og håndvask forsynes med overløbssikring. Dette gælder også, hvis badekar eller håndvask blot er anbragt i et område af baderummet, som ikke har forbindelse til gulvafløb.

Kombinationer af gulvkonstruktion og pvc-gulvbelægning

Muligheden for at bruge pvc-belægning på vådrumsgulve afhænger af den anvendte konstruktionsopbygning. Kombinationsmulighederne fremgår af tabel 3.

Gulvkonstruktion	Pvc
Beton udstøbt på stedet (in situ) 1)
Beton/letbeton som elementer 2)
Beton/letbeton som færdige elementer 3)
Udstøbning på træbjælkelag
'Vandtætte' plader på træbjælkelag 4)
Krydsfiner på træbjælkelag
Spånplader på træbjælkelag

Tabel 3. Kombinationer af gulvkonstruktioner og pvc-belægning i vådrum. (Del af tabel 1 i By og Byg Anvisning 200).
1) Der skal være kvalitetssikring af beton og arbejdsudførelse også ved udstøbning af udsparringer, fx omkring gulvafløb.
2) Samlinger mellem elementer skal være vandtætte. Dette gælder også samlinger mod væg.
3) Fabriksfremstillede elementer, der leveres med færdig overfladebelægning.
4) Ved "vandtætte" plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning. De skal herudover forsynes med en vandtæt belægning.

I belastningsklasse L (enfamiliehuse, sommerhuse og lign.) må der lægges pvc på undergulv af krydsfiner eller spånplader.

I belastningsklasse N (tæt-lavt byggeri, etageboliger og lign. med træbjælkelag) må spån- eller krydsfinerplader ikke længere benyttes som undergulv for pvc. Ønskes der pvc på gulvet, skal undergulvet være af "vandtætte" plader eller beton, herunder betonudstøbning på træbjælkelag.

Træ og træbaserede materialer må ikke benyttes som undergulv i belastningsklasse H - jævnfør ovennævnte tabel om gulve i vådrum.

Gulve med undergulv af plademateriale på træbjælkelag

Udførelse af vådrum på træbjælkelag kræver, at underliggende rum er tilgængeligt og med en fri højde på mindst 0,6 m. Gulve af denne type bør ikke anvendes ved periodisk opvarmede bygninger, fx sommerhuse. Det skyldes, at der sker dimensionsændringer i pladerne ved skiftevis opfugtning og udtørring.

Kun ét vandtæt lag

Selv om et gulv med undergulv er korrekt udført med vandtæt belægning, vil der altid være risiko for, at det bliver utæt. For at hindre råd- og svampeskader i bjælkelag og undergulv må der normalt kun være ét vandtæt lag, og det skal være anbragt oven på undergulvet. Derved opnås, at vand ikke kan ophobes i konstruktionen, men hurtigt vil vise sig på undersiden og melde om nødvendig reparation. To vandtætte lag i en konstruktion kan dog anvendes, hvis der er sikkerhed for, at der ikke kan ophobes fugt imellem dem, fx kan en pvc-belægning anvendes direkte oven på et vandtæt plademateriale eller en vandtæt membran. Et eksempel er pvc-gulvbelægning udlagt på en rustfri stålmembran, som igen er udlagt på en spånplade.

Træbjælkelag og undergulv - Styrke og stivhed

For træbjælkelag i vådrum gælder de samme krav til styrke og stivhed som i beboelsesrum. Bjælke- og strøafstande bør derfor ikke være større end angivet i tabel 4. Ved etablering af baderum i eksisterende ejendomme fjernes de gamle gulvbrædder, hvilket tillader inspektion af bjælkelaget.

Krydsfiner eller spånplader kan da udlægges, enten på veksler mellem de eksisterende bjælker, eller oven på bjælker. Ved bjælkeafstande større end 600 mm kræves der i sidstnævnte tilfælde anvendelse af tykkere plader end angivet i tabel 4.

Tabel 4. Vådrumsgulve med undergulve af plader på træbjælkelag. Plademateriale med tykkelser samt understøtnings- og skrueafstande for pvc-gulvbelægning. (Del af Tabel 2 i By og Byg Anvisning 200).

Alle former for undergulve omtalt i By og Byg Anvisning 200, dvs. beton (herunder betonudstøbning på træbjælkelag), letbeton, krydsfiner og spånplader kan anvendes som undergulv for pvc, ligesom der kan anvendes gipsplader eller vandtætte plader, såfremt der foreligger en MK-godkendelse på deres anvendelse som undergulv i vådrum. I givet fald skal betingelserne i godkendelsen nøje overholdes. I praksis vil det normalt sige, at leverandørens lægningsvejledning skal følges. Desuden kan andre uorganiske underlag anvendes i den udstrækning, dette ikke strider mod BR's krav. Oftest udføres undergulvet som let konstruktion med krydsfiner eller spånplade. By og Byg Anvisning 200's anvisninger vedrørende denne konstruktion er gengivet i det følgende.

Krydsfiner og spånplader

Undergulve udført af konstruktionskrydsfiner eller gulvspånplader skal være omfattet af en anerkendt kontrolordning og forsynet med kontrolmærker, se Gulvfakta kapitel 11, TRÆ 32: "Krydsfiner" eller TRÆ 37: "Spånplader", sidstnævnte udgivet af Træbranchens Oplysningsråd.

Undergulve for belægninger af fliser eller andre uelastiske materialer skal udføres af krydsfiner, der har mindre fugtbetingede bevægelser end spånplade. Herved mindskes risikoen for revner i den uelastiske belægning.

Ved anvendelse af krydsfinerplader er dækfinerens kvalitet afgørende for det færdige gulvs udseende. Som undergulv for pvc-belægning bør derfor benyttes særlige pudsede eller letpudsede krydsfinerplader med jævn overflade. Overfladen på spånplader udgør et bedre underlag til tynde gulvbelægninger end krydsfiner, da overfladen er mere jævn og ensartet.

Eksisterende bræddegulve
Ved etablering af badeværelser i eksisterende ejendomme fjernes de gamle gulvbrædder, hvilket tillader inspektion af bjælkelaget. Underlag for etablering af fald i form af krydsfiner eller spånplader kan da udlægges enten på veksler mellem de eksisterende bjælker eller ovenpå bjælker.

Figur 9. Eksempler på vandtætte gulve med undergulv af træ på træbjælkelag.(Figur 9 i By og Byg Anvisning 200).
C Nyt bjælkelag med bjælkeafstand højst 0,6 m. Undergulvet er udført af 22 mm gulvspånplader, der er limet og skruet på lægter og med limet fer og not i ikke-understøttede samlinger. Lægterne er af varierende tykkelse for at opnå fald. Lægterne er limet og skruet til bjælkerne. Gulvet er udført med vandtæt pvc-belægning, som er klæbet til spånpladen.

Gulv

D Ældre bjælkelag med bjælkeafstand højst 1,0 m. Bræddegulvet er fjernet og erstattet med 25 mm konstruktionskrydsfiner (eller evt. tyndere krydsfiner, hvis der indlægges understøtninger/ veksler i bjælkelaget). På krydsfineren er udlagt lægter med lægteafstand højst 0,3 m. Lægterne er af varierende tykkelse for at opnå fald og er limet og skruet til krydsfineren. På lægterne er limet og skruet 16 mm gulvspånplade, som er med limet fer og not i alle ikke-understøttede samlinger, og som er belagt med pvc-belægning. 

Gulv

Vandtætte plader

Vandtætte plader er betegnelsen for plader, som kan have forskellig sammensætning, men som har det til fælles, at de inklusive samlinger mv. er vandtætte i sig selv. Plader af denne type skal have en MK-godkendelse, hvoraf det fremgår, under hvilke betingelser de kan bruges. Vandtætte plader beskyttes med et vandtæt flisesystem eller en pvc-beklædning på samme måde som andre plader.

Lægning af undergulve skal foregå efter, at bygningen er lukket, og varmeanlæg er sat i gang. Fugtindholdet i bjælkelag og træplader må i gennemsnit højst være 13%, og ingen enkeltværdier bør være over 15%. Overside af bjælker skal eventuelt afrettes for krumning.

Pladesamlinger på tværs af bjælker eller strøer kan udføres uden understøtning, mens andre samlinger skal understøttes. Alle samlinger, som ikke er understøttede, skal udføres med limet fer og not eller med limede sløjfer. Alle frie kanter langs vægge skal understøttes.

Pladerne limes på bjælker eller strøer og fastgøres derudover med selvskærende skruer med afstande og dimensioner som angivet i tabel 4. Der benyttes en PVAc lim, som går under handelsbetegnelsen vinterlim. Skruerne skal have delgevind, dvs. den del, der går gennem den fastholdte plade, skal være gevindfri. Skruerne skal forsænkes 1-2 mm. Hvis gulve skal udføres med pvc-gulvbelægning, må der ikke spartles over skruerne, idet de i så fald vil kunne aftegne sig i belægningen, hvis pladerne svinder. Eksempler på gulvkonstruktioner er vist på figur 9.

Da variationer i luftfugtigheden kan bevirke, at pladerne udvider sig, skal der holdes fri afstand til vægge og rørgennemføringer.

Den nødvendige fri afstand er 1 mm for krydsfiner og 2 mm for spånplader pr. m gulvbredde og gulvlængde. Afstanden bør dog højst være 5 mm, se figur 10.

Figur 10. Fri afstand ved vægge. Undergulve af træ skal af hensyn til fugtbetingede bevægelser have en fri afstand til vægge på 2-5 mm. (Figur 10 i By og Byg Anvisning 200).

Fald mod gulvafløb
Undergulvets fald kan udføres på forskellig måde afhængigt af forholdene. Der omtales i det følgende to forskellige muligheder, som især er anvendelige ved pvc-gulvbelægning.

Opbygning af fald med krydsfiner- eller spånplader, opdelt i trekantede stykker
Mindst 14,5 mm tyk konstruktionskrydsfiner eller mindst 16 mm tyk gulvspånplade opdeles i trekantede stykker, der limes og skrues på kileskårne lægter, udlagt med retning og fald mod gulvafløb. Maksimale understøtningsafstande fremgår af tabel 4. De kileskårne lægter suppleres af kantlægter langs begrænsende vægge. Alle lægter skal understøttes på og fastgøres med lim og skruer til underlag af bjælker, veksler eller trempler, se figur 11 A.

Opbygning af fald med krydsfiner- eller spånplader, der presses mod kiler
Faldet opbygges ovenpå et vandret underlag, fx udført af konstruktionskrydsfiner, med mindst 14,5 mm tyk konstruktionskrydsfiner eller mindst 16 mm tyk gulvspånplade, der limes og skrues fast på kileskårne lægter. Lægterne er udlagt med retning og fald mod gulvafløb. De kileskårne lægter suppleres af kantlægter langs begrænsende vægge. Maksimale understøtningsafstande fremgår af tabel 4.

Alle lægter skal understøttes på det vandrette underlag eller direkte på bjælker, veksler eller trempler, se figur 11 B. Lægterne fastgøres til underlaget med lim og skruer. Gulve med fald på træbjælkelag vil normalt ligge højere end gulve i tilstødende rum. Det skyldes, at opbygningen normalt må foretages ovenpå bjælkelaget. Nedskæring i bjælker for at opnå fald på gulvet må kun udføres, såfremt bjælkernes dimensioner ved beregning undtagelsesvis er fundet tilstrækkelige hertil. Hvis to modstående vægge under vådrummets vægge er bærende, kan niveauforskellen undgås ved at anvende lavere og tættere liggende bjælker til bjælkelaget i vådrummet end i de øvrige rum.

Figur 11. Undergulve for pvc-belægning med fald mod gulvafløb. (Figur 11 i By og Byg Anvisning 200).

A Nyt bjælkelag med bjælkeafstand ca. 0,4 m. Gulvet er opdelt i fem trekantede, plane flader, hver med fald mod afløb. Strøer med retning mod afløb er kileskårne, og de mellemliggende tværstrøer er afpasset i højde herefter. Kantstrøen ved gulvafløb er delt ud for afløbet. Hver halvdel af strøen er kileskåret og med smigskåret overside. Afstanden mellem strøer er højst 0,6 m. For strøer, der ikke er tilstrækkeligt understøttet af bjælkerne, er der udført underlag i form af trempler anbragt mellem bjælkerne. Kantstrøer kan placeres forskudt og kan derved indgå som fodrem i skillevægge. Strøerne er fastgjort på bjælker med lim og skruer. Undergulv er af 22 mm gulvspånplader til pvc-belægning. Spånpladerne er med limet fer og not i alle ikke-understøttede samlinger, og de er limet og skruet på strøerne.

B Ældre bjælkelag med bjælkeafstand ca. 1,0 m, hvorpå der er udlagt 25 mm konstruktionskrydsfiner (eller evt. tyndere krydsfiner, hvis der indlægges understøtninger/veksler i bjælkelaget). Undergulvet (ikke vist) er udført af 14,5 mm konstruktionskrydsfiner eller 16 mm gulvspånplader, der danner en flade i form af en flad kegle. Undergulvet ligger på et underlag af kileskårne lægter, som ligger med retning mod afløb og med en afstand af højst 0,35 m for krydsfiner og 0,30 m for spånplader. Langs alle kanter er der udlagt kantlægter. Kantlægten bag gulvafløb er både kileskåret og med smigskåret overside. Pladerne er med limet fer og not i alle ikke-understøttede samlinger. Pladerne tvinges ned og limes og skrues fast på lægterne.

Opspartlet fald
Fald i undergulvet kan udføres på forskellig måde afhængigt af forholdene. Normalt anvendes en af de før nævnte metoder.

I små badeværelser, dvs. mindre end 2 m², eller i afgrænsetede områder, fx brusenicher, kan der i nødstilfælde udføres fald ved spartling med fiberspartelmasse, der under hærdning opnår fast forbindelse med undergulvet. Spartelmassen skal have en tykkelse på mindst 3 mm, hvilket betyder, at gulvafløbet må hæves lidt over undergulvet. Se figur 12 og 23 C.

Figur 12. Undergulv for pvc med 10 mm forsænket bruseniche. Ældre bjælkelag med bjælkeafstand ca. 1,0 m. Mellem bjælkerne er lagt 19 mm konstruktionskrydsfiner, som er limet og skruet til et underlag af 50 x 100 mm trempler. Uden for brusenichen er lagt 22 mm spånplader som undergulv for pvc-belægning. Spånpladerne er ført frem til brusenichen og afsluttet med en smigskåret liste. Se figur 23 C. I forsænkningen er fald mod gulvafløbet udført ved spartling med fiberspartelmasse.

Fugtbetingede bevægelser
Træ, krydsfiner og spånplader får betydelige dimensionsændringer med varierende fugtindhold. Ved arbejdsudførelsen bør fugtindholdet ikke overstige 13% i gennemsnit, og ingen enkeltværdi bør være over 15%. Er fugtindholdet højere - eller er der risiko for opfugtning - bør udførelse af belægning på gulve og beklædning på vægge vente, til træet er tørret.
Samlinger skal udformes sådan, at de fugtbetingede bevægelser, der naturligt vil forekomme, kan ske uden risiko for dannelse af revner eller utætheder i belægninger og beklædninger.

For undergulve til pvc stilles der en række krav, som er anført nedenfor. Hvis ikke andet er aftalt, påhviler det den, der udfører undergulvet, at opfylde kravene.

Hvis gulventreprenøren overtager undergulvet fra anden entreprenør, må kravene betragtes som indfaldskrav. Det bør i så fald stikprøvevis kontrolleres, at kravene er overholdt.

• Underlaget skal danne en ren, glat flade uden grater, revner og niveauforskelle i pladesamlinger.
• Undergulve skal have samme planhed, som kræves af det færdige gulv, normalt ± 2 mm på et 2 m retholt. For vandrette vådrumsgulve med areal under 2 x 2 m gælder dog, at afvigelser målt som fordybninger højst må være 0,8 mm på en målestrækning af 0,25 m. Se afsnittet fald mod gulvafløb på side 3.4.
• Undergulvet skal have ønsket/aftalt fald mod gulvafløb. Hvis intet andet er aftalt skal faldet i badeværelser i private hjem være mindst 1 %. På faste arbejdssteder dog højst 1 %. Se nærmere herom på side 4 i dette kapitel.
• For støbte gulve må der ikke forekomme cementslam, afsmitning, voks eller andre urenheder.
• Undergulve udført af gulvspånplader eller konstruktionskrydsfiner skal være omfattet af en godkendt kontrolordning og forsynet med kontrolmærker.
• Den fri afstand til vægge og evt. rør skal for gulvspånplader og konstruktionskrydsfiner være mindst 2 mm og højst 5 mm.
• Skruer i pladebelægninger skal undersænkes 1-2 mm og må ikke overspartles, fordi svind i pladerne ellers kan medføre, at de vil aftegne sig i overfladen.

Alle former for vægge, der er omtalt i By og Byg Anvisning 200, dvs. skeletvægge med pladebeklædning, beton, gasbeton og pudset murværk kan anvendes som underlag for pvc-beklædning. Udførelsen af vægge skal ske i overensstemmelse med anvisningerne i By og Byg Anvisning 200.

Desuden kan der anvendes andre vægkonstruktioner, såfremt der foreligger en MK-godkendelse på deres anvendelse i vådrum.

I givet fald skal betingelserne i godkendelsen nøje overholdes. I praksis vil det bl.a. sige, at leverandørens vejledning skal følges.

Oftest udføres vægge som skeletkonstruktioner med pladebeklædning af krydsfiner, spånplader, gipsplader eller kalciumsilikatplader. By og Byg Anvisning 200's anvisninger vedrørende denne type af konstruktioner er gengivet i det følgende.

Vægge i vådzone	Pvc
Beton udstøbt på stedet (in situ)
Beton/letbeton - elementer/blokke
Tegl etc.
Skeletvæg med "vandtætte" plader *)
Skeletvæg med kalicumsilikatplader
Skeletvæg med vådrumsgipsplader
Skeletvæg med fibergipsplader
Skeletvæg med krydsfiner/spånplader
Skeletvæg med laminatplader **)
Skeletvæg med brædder
Slaggepladevæg, monierskilevæg
Bræddeskillevæg, bindingsværksvæg

Obs! I klasse H, dvs. hvor vandpåvirkningen må forventes at blive større eller hyppigere end normalt i boliger, eller hvor der forventes større mekaniske belastninger, må vægge ikke udføres som skeletvægge.

Tabel 5. Kombinationer af vægopbygning i vådzone og beklædning med pvc-banevarer. Muligheden for at bruge pvc-beklædning på vægge i vådzonen afhænger af den anvendte konstruktionsopbygning. Kombinationsmulighederne fremgår af tabellen. ( Del af tabel 3 i By og Byg Anvisning 200).

Vægge i vådzone	Pvc
Beton udstøbt på stedet (in situ)
Beton/letbeton - elementer/blokke
Tegl etc.
Skeletvæg med "vandtætte" plader *)
Skeletvæg med kalicumsilikatplader
Skeletvæg med vådrumsgipsplader
Skeletvæg med fibergipsplader
Skeletvæg med krydsfiner/spånplader
Skeletvæg med laminatplader **)
Skeletvæg med brædder
Slaggepladevæg, monierskilevæg
Bræddeskillevæg, bindingsværksvæg

* Ved "vandtætte" plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning. De skal herudover forsynes med en vandtæt belægning eller opsættes på et vandtæt underlag.

** Laminatplader omfatter både massive laminatplader og laminatbeklædte plader.

Tabel 6. Kombinationer af vægopbygning i fugtig zone og beklædning med pvc-banevarer. Muligheden for at bruge pvc-beklædning på vægge i fugtig zone afhænger af den anvendte konstruktionsopbygning. Kombinationsmulighederne fremgår af nedenstående tabel. (Del af tabel 4 i By og Byg Anvisning 200).

Anvendelsesområdet for skeletvægge afhænger af væggens opbygning og af det vandtætningsprincip, som anvendes, se tabel 5 og 6. Væggene skal være vandtætte fra gulv til loft.

Vandtæthed af skeletvægge kan opnås ved hjælp af:

• en vandtæt beklædning
• et vandtæt lag af folie under en beklædning af fugtbestandige plader eller brædder
• en vandtæt malebehandling.

Et vandtæt lag af folie, der udføres som en del af vægopbygningen, skal være en polyetylenfolie (PE-folie) med en tykkelse på mindst 0,20 mm, eller anden folie af god kvalitet og med lang levetid. For PE-folie kan kvaliteten fx sikres ved at kræve, at den overholder SPF Verksnorm 200/2001 (Plast- och Kemibranscherna, 1992).

Vandtætning med beklædning skal udføres som beskrevet under pvc-arbejdet, side 3.16 - 3.24.

Kun ét vandtæt lag
For at hindre råd- og svampeskader som følge af fugtophobning, må der kun være ét vandtæt lag. To vandtætte lag i en konstruktion kan dog anvendes, hvis:

• der er sikkerhed for, at der ikke kan ophobes fugt mellem de to vandtætte lag, fx kan en vandtæt pvc- beklædning anvendes direkte ovenpå et plademateriale med vandtæt overflade
• det materiale, der lukkes inde mellem de to vandtætte lag, betragtes som "offermateriale", så vand ikke trænger ind til den bagved liggende konstruktion.

Ingen dampspærre i ydervæg
I ydervægge udført som skeletvægge anbringes der normalt dampspærre på isoleringens varme side, fx mellem skelet og indvendig beklædning. I vådrum med en skeletvæg som ydervæg vil den vandtætte beklædning eller malebehandling også fungere som dampspærre.

For at undgå, at der ophobes fugt mellem to dampspærrende lag, skal den normale dampspærre derfor udelades, se figur 13. Da kravet til den vandtætte beklædnings dampdiffusionsmodstand er beskedent, bør der altid foretages en fugtteknisk vurdering af hele vægkonstruktionen for at sikre, at der ikke indbygges lag i væggen, som kan forårsage kondensdannelse, fx en tæt vindspærre.

Figur 13. Den vandtætte vægbeklædning fungerer i vådrum også som fugtspærre. Der må normalt ikke anbringes yderligere dampspærrende lag bag fugtfølsomme pladebeklædninger, fx gips- eller træbaserede plader, da dette vil medføre risiko for fugtophobning i pladematerialet. For ydervægge betyder dette, at dampspærren bag pladebeklædninger skal udelades. (Figur 18 i By og Byg Anvisning 200).

Opbygning
I vådrum kræves større stivhed af skeletvægge end i "tørre" rum for at modvirke skadelige deformationer og brud i vandtætte lag. Større stivhed kan tilvejebringes ved en kombination af mindre stolpeafstande, kraftigere stolper, udførelse med to lag plader og anvendelse af større pladetykkelse. Kravene afhænger af vægbeklædninger og -behandlinger.

Ved ophængning af installationsgenstande, inventar eller andet udstyr, der udsætter vægge for større belastninger, skal der træffes forholdsregler, fx ved at indsætte løsholter eller traverser, eller ved at indbygge særlige montagestel, så belastningerne kan optages uden risiko for brud i vandtætte lag.

Placering af stolper og løsholter skal planlægges, så indbygning af montagestel til toilet og håndvask samt fremføring af vand- og afløbsledninger kan ske, uden at skeletvæggene svækkes, fx på grund af at stolper skæres over. Montagestel for væghængte toiletter skal forankres til gulv efter leverandørens anvisninger.

Lastoverførsel til skeletvægge fra omgivende bygningsdele kan medføre, at væggene deformeres med risiko for utætheder i vandtætte lag. Tilslutninger skal derfor udføres, så bevægelser kan optages uden risiko for brud i vandtætte lag, beklædninger og malebehandlinger. Ved loft kan benyttes særlige loftskinner til at optage nedbøjninger fra dæk, og mellem vægge indbyrdes kan der udføres fuger, som kan optage bevægelser i materialer og konstruktioner. Alternativt kan vægge dimensioneres for de forekommende belastninger.

Plader opsættes normalt på et skelet af stål eller træ. Alle pladekanter skal være undertøttede. Ved renoveringsopgaver kan pladerne i visse tilfælde opsættes direkte på en eksisterende væg, forudsat at den er tilstrækkeligt plan og har den fornødne styrke/stivhed. Skeletvægge skal udføres med stolpeafstande, pladetykkelser og skrueafstande som angivet i det følgende.

Vådrumsgipsplader
Vådrumsgipsplader er betegnelsen for specielle gipskartonplader med silikoneimprægneret kerne og højere densitet end normale gipskartonplader. Der skal anvendes to lag plader i hele rummet.
Vådrumsgipsplader skal opfylde følgende mindstekrav:

Pladetykkelse: 12,5 mm
Densitet: 960 kg/m³
Bøjningsstyrke: 4,5 MPa
Elasticitetsmodul: 4000 MPa
Længdeudvidelse: Højst 0,04 % ved ændring fra 50 % RF til 90 % RF.

Pladerne opsættes på et skelet af forzinket stål eller træ med en stolpeafstand fra midte til midte på højst 450 mm.

Der skal benyttes 70 mm stålprofiler eller træskelet med en stolpedimension på mindst 45 mm × 70 mm. For at undgå fuge på fuge i de to lag plader skal de forskydes en stolpeafstand for hinanden, se figur 14.

Plader fastgøres med rustbeskyttede gipspladeskruer. Skrueafstande i det yderste lag plader må højst være 200 mm langs kanter og højst 300 mm i mellemunderstøtninger. Der skrues i alle stolper.

Fibergipsplader
Fibergipsplader er betegnelsen for gipsplader med fiberarmering og uden kartonoverflade. Der skal enten anvendes to lag 12,5 mm tykke plader i hele rummet eller ét lag 15 mm tykke plader med reduceret stolpeafstand.

Fibergipsplader til skeletvægge i vådrum skal opfylde følgende mindstekrav:

Pladetykkelse: 12,5 mm (15 mm for anvendelse i ét lag)
Fiberindhold: 12 %
Densitet: 1100 kg/m³
Bøjningsstyrke: 6 MPa
Længdeudvidelse: Højst 0,05 % ved ændring fra 50 % RF til 90 % RF.

Pladerne opsættes på et skelet af forzinket stål eller træ. Der skal benyttes 70 mm stålprofiler eller træskelet med en stolpedimension på mindst 45 mm × 70 mm. Anvendes der to lag plader, må stolpeafstanden fra midte til midte højst være 450 mm. For at undgå fuge på fuge i de to pladelag skal de forskydes en stolpeafstand for hinanden, se figur 14. Anvendes kun ét lag plader, skal stolpeafstanden reduceres til højst 300 mm fra midte til midte.

Pladerne fastgøres med rustbeskyttede fibergipsskruer. Langs kanter og i mellemunderstøtninger må skrueafstande højst være 250 mm. Der skrues i alle stolper.

Figur 14. Opsætning af gipslader i to lag. Gipspladerne skal opsættes med forskudte samlinger. (Figur 19 i By og Byg Anvisning 200).

Krydsfiner eller spånplader
Træplader - krydsfiner eller spånplader i 12 eller 16 mm's tykkelse - kan anvendes i ét lag til skelet-vægge i vådrum, når pladerne er godkendte som konstruktionskrydsfiner eller gulvspånplader. Træplader kan kun anvendes som underlag for pvc.

Pladerne opsættes på skelet af forzinket stål eller træ. Der skal benyttes 70 mm stålprofiler eller træskelet med en stolpedimension på mindst 45 x 70 mm. Stolpeafstanden må højst være 400 mm ved 12 mm plader og 600 mm ved 16 mm plader. Træplader fastgøres med selvskærende skruer med skrueafstande på højst 10 gange pladetykkelsen. Alle pladekanter skal være understøttede. Samlinger mellem plader udføres med fer og not eller sløjfer, som i alle tilfælde skal være limede.

Træplader har større fugtbevægelser end de øvrige pladematerialer, der kan anvendes til vådrumsvægge. Pladekanter holdes derfor ca. 2 mm fri i indadgående hjørner, for at udvidelser i pladerne efter opsætning kan optages, se figur 15. Oversigt over pladetykkelser, stolpeafstande og skrueafstande fremgår af tabel 7.

Figur 15. Fri afstand ved hjørner. Træplader må ikke opsættes med knasfuge i hjørner, men skal normalt have en fri afstand til tilstødende bygningsdele på mindst 2 mm. (Figur 20 i By og Byg Anvisning 200).

Kalciumsilikatplader
Kalciumsilikatplader er betegnelsen for cementbaserede, fiberarmerede plader.

Kalciumsilikatplader kan til forskel fra træ- og gipsplader tåle opfugtning. De er derfor velegnede til at indgå i vægkonstruktioner i vådrum. Pladerne er normalt armeret med ca. 5 % fibre, fx cellulosefibre.

Kalciumsilikatplader skal opfylde følgende mindstekrav:

Pladetykkelse: 12 mm
Densitet: 850 kg/m³
Bøjningsstyrke: 6 MPa
Længdeudvidelse: Højst 0,1 % ved ændring fra 50 % RF til 90 % RF

Kalciumsilikatplader kan opsættes på et underlag af 12,5 mm vådrums- eller fibergipsplader eller 12 mm kalciumsilikatplader. Vægskelettet skal være af forzinket stål eller træ med en stolpeafstand fra midte til midte på højst 450 mm. Der skal benyttes 70 mm stålprofiler eller træ med en stolpedimension på mindst 45 x 70 mm. Det første pladelag fastgøres til underlaget med selvskærende skruer. Der skrues i alle stolper. Den yderste kalciumsilikatplade fastgøres med selvskærende skruer med en skrueafstand på højst 200 mm langs kanter og højst 300 mm i mellemunderstøtninger.

Tabel 7. Skeletvægge til vandtæt overfladebeklædning. Oversigt over pladetykkelser, stolpeafstande og skrueafstande. (Tabel 5 i By og Byg Anvisning 200).

Vandtætte plader
Vandtætte plader er betegnelsen for plader med forskellig sammensætning, men som har det til fælles, at de opsat som vægbeklædning i vådrum er vandtætte i sig selv. Plader af denne type skal have en MK-godkendelse, hvoraf det fremgår, under hvilke betingelser pladerne kan bruges. Til brug i vådzone skal vandtætte plader beskyttes med et MK-godkendt vandtæt flisesystem med membran eller en mindst 1,5 mm tyk pvc-beklædning på samme måde som andre pladebeklædninger. Hvis det fremgår af godkendelsen, kan pladerne i stedet opsættes på et vandtæt underlag af mindst 0,20 mm PE-folie.

Af det enkelte produkts MK-godkendelse fremgår kravene til væggens konstruktive opbygning.

Planhed
Det tilstræbes at udføre vægge plane og lodrette, medmindre der er tale om skråvægge eller flader, som med forsæt er gjort krumme. Der må forventes mindre afvigelser på planheden på grund af de tolerancer, som det i praksis er muligt at arbejde indenfor.

Skeletvægge med gipsplader kan opsættes med tolerancer som angivet i tabel 8.

Tabel 8. Overfladetolerancer for skeletvægge med gipsplader målt med 2 m retholt. Hvis ikke andet er anført i udbudsmaterialet, må arbejdet forventes udført som klasse "Normal".
For vægge af murværk, gasbeton og lignende kan krav om planhed medføre ekstra arbejder, fx pudsning eller spartling.

Udfaldskrav til vægunderlag
For vægge til brug for beklædning med pvc stilles der en række krav, der er anført nedenfor. Hvis intet andet er aftalt, påhviler det den, der udfører væggen, at opfylde kravene.

• Underlaget skal danne en fast, ren og glat flade fri for grater, revner etc.
• Afvigelse fra plan flade må højst være ± 3 mm på et 2 m retholt.

Gulvbelægning og vægbeklædning - generelt

Ved anvendelse af pvc skal følgende krav være opfyldt:

• Beklædningen skal fuldklæbes til gulv eller vægge.
• Alle samlinger i beklædningen skal trådsvejses.
• Der skal være så få samlinger og rørgennemføringer i beklædningen som muligt.
• Der må ikke være samlinger over pladestød i gulv eller vægge.
• Banesamlinger i brusenicher bør undgås.
• Opskæring for samlinger ved lodrette hjørner skal udføres som skråsnit.
• Der må ikke være samlinger nærmere ved gulvafløb end 200 mm.
• Rørgennemføringer skal udføres vandtætte om muligt med bøsninger, koblingsdåser etc.

Pvc-gulvbelægninger skal føres ubrudt mindst 100 mm op ad vægge og overlappes eller samles med væggens vandtætte beklædning eller behandling. 60 mm opføring er dog tilstrækkelig, forudsat at der også benyttes pvc-beklædning på væggen, og at de to beklædninger svejses sammen.

Overlapninger skal være mindst 30 mm, for overlapninger udført med PE-folie dog mindst 50 mm. For at beskytte samlingen mod opsprøjt skal bræddebeklædning og malebehandling holdes mindst 60 mm over gulv.

Forenelighed af materialer

Primere, klæbestoffer, spartelmasser, affedtningsmidler, fugemasser, svejsetråd og andre materialer, der anvendes som hjælpematerialer ved gulvbelægning og vægbeklædning, skal være forenelige såvel indbyrdes som med de valgte belægnings- og beklædningsmaterialer. Ingen materialer må kunne afgive skadelige luftarter.

Lægning - gulv

Pvc-gulvbelægningen skal føres op ad væggen og fastklæbes til denne.

Ved afløbsrør af støbejern og ved renoveringsopgaver, hvor rør ikke kan flyttes, benyttes vandtætte kraver, der svejses til gulvbelægning.

Svejsning

Pvc på gulve og vægge i vådrum skal svejses i banesamlingerne. Svejsning må ikke foretages, før limen er tilstrækkelig afhærdet, hvilket normalt tager op til et døgn.

Til svejsning af banesamlinger anvendes svejsetråd, der passer til den valgte beklædning, dvs. der er anvist af pvc leverandøren. Svejsningen udføres med det korrekte værktøj herunder trådsætter til svejsning i hjørner, jf. figur 17. Svejsetemperaturen skal afpasses efter pvc-beklædning og svejsetråd.

Figur 16. Udfræsning for svejsetråd i 2 mm pvc-banesamling.

Figur 17. Trådsætter til svejsning i hjørner. Efter svejsningen skal tråden afskæres i niveau med banernes overflade, så vand og snavs ikke samler sig i og omkring svejsefugen. Svejsefuger skal fremstå glatte og ensartede.

Figur 18. Svejsefuger i elastiske gulvbelægninger. Svejsefuger udføres ved såvel ind- som udadgående hjørner med skråsnit i den opbøjede belægning. Ved rørgennemføringer forkrøppes fugen, således at trådsvejsning af fugen ikke hindres af gennemføringen.
Ved rør, der ved renoveringsarbejde har måttet bibeholdes, skal afstanden mellem rør og væg være mindst 60 mm, for faldstammer dog mindst 100 mm. Røret inddækkes med en 60 mm høj pvc-manchet, som trådsvejses i den lodrette samling og til gulvbelægningen.

Figur 19. Eksempler på samlinger mellem vægge og gulve, som begge er med pvc-beklædning. (Figur 24 i By og Byg Anvisning 200).

A Pvc-vægbeklædning på skeletvæg og pvc-gulvbelægning på undergulv af plademateriale, begge med spånplade.
Vægbeklædningen er trådsvejst til gulvbelægningen i en højde på mindst 60 mm over gulv.

Gulv
Væg vådzone
Væg fugtig zone

B Pvc-vægbeklædning på skeletvæg med gipsplader og pvc-gulvbelægning på undergulv af spånplade. Vægbeklædningen overlapper gulvbelægningen med 50 mm. Samlingen er klæbet. Gulvbelægninger er her ført 150 mm op ad vægge, hvorved samlingen kommer til at ligge 100 mm over færdigt gulv. Herved beskyttes den klæbede samling mod opsprøjt. Inden montering af vægbeklædning er der udspartlet mellem gulvbelægning og væg for at opnå en jævn overgang.

Gulv
Væg vådzone
Væg fugtig zone

C Gulv med pvc-belægning på undergulv af spånplade på træbjælkelag. Der er påforet kiler på bjælkelaget for at opnå fald på gulvet. Belægningen er i det viste eksempel ført 60 mm op ad væggene og er samlet med pvc-beklædningen på væggene ved svejsning. Anvendelsesområdet for pvc på vægge afhænger af underlaget, se tabel 5 og 6 på side 3.11.

Gulv

D Gulv med pvc-belægning på undergulv af krydsfiner på træbjælkelag. Der er påforet kiler på bjælkelaget for at opnå fald på gulvet. Belægningen er i det viste eksempel ført 100 mm op ad væggene. Væggene er med pvc-beklædning som overlapper opføringen med 40 mm. Med den viste højde af opføringen opnås der netop en sokkelhøjde på 60 mm, svarende til mini-mumskravet. Anvendelsesområdet for pvc på vægge afhænger af underlaget, se tabel 5 og 6 på side 3.11.

Gulv

Figur 20. Eksempler på gulvafløb for gulve med pvc-belægninger på undergulv af træplade. Gulvafløb skal være med flanger, der nedfræses i plan med undergulvet og fastskrues heri. Gulvbelægningen føres ved opvarmning ned i gulvafløbet og forbindes vandtæt til dette ved klæbning til flangen og fastspænding med klemring i afløbet. Radius af klemringen bestemmes af gulvbelægningens tykkelse. (Figur 13 i By og Byg Anvisning 200).

A Gulvafløb for gulv med pvc-belægning. Undergulvet er udført af 16 mm spånplade på kileskårne lægter udlagt på underlag af krydsfiner på ældre træbjælkelag som vist i figur 11 B.

Gulv

B Gulvafløb for gulv med pvc-belægning. Undergulvet er udført af 19 mm krydsfiner på strøer med fald mod gulvafløb på nyt træbjælkelag som vist i figur 11 A.

Gulv

Figur 21. Eksempel på klosettilslutning i vådrum med pvc-belægning.
Faldstammen er afsluttet i niveau med undergulvets overside. Pvc-belægningen er bukket 20 mm ned i faldstammen og fastholdes af klosettilslutningen, som i det viste eksempel er af typen "Multikvik".

Gulv

Figur 22. Eksempler på afslutning ved bundstykke i dør mod tilstødende rum.

A Dørkarm med bundstykke. Dørkarmen er hævet og pvc-belægningen ført mindst 20 mm op ad en planke under bundstykket.

Gulv

B Dørkarm med bundstykke. Pvc-belægningen er ført mindst 20 mm op ad bundstykket og er beskyttet med et vinkelprofil af rustfrit stål eller messing.

Gulv

C Dørkarm uden bundstykke eller med bundstykke uden anslag forsænket i plan med gulv i tilstødende rum. Gulvet i vådrummet er med pvc-belægning på afretning på beton, og gulv i tilstødende rum er trægulv på strøer. Vådrumsgulvet er af hensyn til kørestolsbrugere hævet ved dør og tilsluttet gulv i tilstødende rum (eller forsænket bundstykke) med dækskinne. Den lodrette afstand mellem gulvflade ved dør og overside gulvafløb skal være mindst 30 mm.

Gulv

Figur 23. Eksempler på forsænkede brusenicher.

A Gulvet i brusenichen er forsænket 50 mm i forhold til rummets øvrige gulv. I brusenichen skal pvc-belægningen føres mindst 110 mm op ad væggen.

Gulv

B Ved forsænkninger i vandbelastede områder skal der udvises særlig stor omhu med svejsearbejdets udførelse. Sammenskæring mellem pvc-belægning i bruseniche og pvc-belægning på den øvrige gulvflade skal holdes mindst 100 mm væk fra brusenichen. Figuren viser sammenskæringsteknik i og uden for det indvendige hjørne i en 50 mm dyb forsænkning.

Gulv

C Gulvet i brusenichen er forsænket 10 mm i forhold til rummets øvrige gulv. Overgangen mellem gulvfladerne er udført med en hældning på 30°, som gør det muligt at lade pvc-gulvbelægningen fortsætte ubrudt ned i niveauspringet.
Gulvet er opbygget af 19 mm konstruktionskrydsfiner på veksler mellem eksisterende bjælker, se figur 12.
I brusenichen er fald mod gulvafløb opbygget med fiberspartelmasse, og gulvafløbet er hævet 3 mm af hensyn til fiberspartelmassens mindstetykkelse.
For nogle typer pvc kan metoden nødvendiggøre et skråsnit i belægningens opbøjede del.

Gulv

Figur 24. Eksempel på opkant ved bruseniche. Opkanter ved brusenicher bør undgås af hensyn til gangbesværedes adgang til brusenichen. I vådrum med kun et gulvafløb bliver gulvet uden for brusenichen desuden afskåret fra, at vandspild m.m. kan løbe i afløbet. Hvis der udføres opkant ved brusenichen, bør denne af hensyn til en sikker arbejdsudførelse være mindst 50 mm høj med plan overside og let afrundede hjørner.

Gulv

Af hensyn til arbejdets korrekte udførelse og for at sikre et godt resultat skal følgende krav være opfyldt:

• Belægningsarbejdet skal ske i lukket og opvarmet bygning.
• Temperaturen i rummet skal under og efter limning ligge mellem 17 og 25°C. Luftfugtigheden mellem 35 % og 75% RF.
• Porefugtindholdet i støbte underlag må højst være 85% RF.
• Træbaserede underlag må højst have et fugtindhold på 13% træfugt.
• Underlaget skal have samme planhed som kræves af de færdige overflader.

• Der må ikke være kraftig træk eller stærkt solindfald under arbejdets udførelse.

Forhold i forbindelse med lægning og brug

Inden belægningsarbejdet påbegyndes, skal underlaget klargøres, herunder skal det kontrolleres, om udfaldskravene til underlaget er opfyldt.

Ved visse overflader, fx fibergips, kan afstøvning/støvsugning være nødvendig.

Primning skal ske i overensstemmelse med belægnings- og limleverandørens anbefalinger for at sikre en egnet klæbebund. Primeren skal være tør, inden belægningsarbejdet påbegyndes.

Limning foretages på fuld flade og i henhold til limleverandørens anvisninger. Ved sugende underlag anvendes vådlimning. Ved ikke-sugende underlag anvendes teknikker spændende mellem "sen vådlimning" og "tidlig hæftlimning". Kun vanddispergerede akryllime må anvendes til limning på flader. Ved detaljer som udadgående hjørner, dørtrin, opkant og flanger på gulvafløb kan der anvendes vandbaseret kontaktlim. Lægning af vinylen skal ske inden for en vis tid efter, at limen er påført (monteringstiden) for at sikre vådlimning og dermed den bedste vedhæftning. Monteringstiden afhænger af de materialer, der skal klæbes sammen, og af fugt- og temperaturforholdene i rummet. Eventuelle limrester fjernes umiddelbart efter arbejdets færdiggørelse.

Korrekt friskæring i banesamlinger er vigtig, da limfugen i første del af limens hærdefase ikke vil kunne fastholde belægningen til underlaget, hvis der sker sammenpresning i samlingen. Leverandørens anvisninger om udførelse af fri- og sammenskæringer skal følges.

Kontrol

Efter arbejdets færdiggørelse skal der udføres slutkontrol som led i den almindelige kvalitetssikring. Kvalitetssikringen er beskrevet i kapitel 4.

Samling til andre overfladebeklædninger

Samlinger mellem pvc-belægninger indbyrdes udføres med svejste samlinger. Dog kan samlinger mellem pvc-gulvbelægninger og pvc-vægbeklædninger udføres som overlapsamlinger.

Samling mellem pvc-gulvbelægning og væg beklædt med:

Pladebeklædning med flisesystem med vandtæt membran:
Gulvets pvc-belægning føres mindst 100 mm - men gerne 150 mm - op ad den færdige pladebeklædning. Overgangen mellem pvc-sokkel og væg spartles for at opnå en glat overgang. Over spartlingen armeres med væv for at opnå god vedhæftning mellem flisebeklædningens vandtætte membran og gulvbelægningen. Flisebeklædningen afsluttes mindst 60 - men gerne 100 - mm over gulv for at beskytte den mod opsprøjt og mod stød og slag. Se figur 25.
Pladebeklædning med malebehandling:
Gulvets pvc-beklædning føres mindst 100 mm - men gerne 130 mm - op ad den færdige pladebeklædning. Overgangen mellem pvc-sokkel og væg spartles for at opnå en glat overgang. Over spartlingen armeres med et ekstra lag væv. Den vandtætte malebehandling skal overlappe pvc-belægningen med mindst 30 mm. Den bedste løsning opnås ved at afslutte pvc-belægningen 130 mm over gulv. Derved opnås en sokkelhøjde på 100 mm og dermed en god beskyttelse af malebehandlingen mod opsprøjt og mekaniske skader.
Kalciumsilikatplader (eller bræddebeklædning) på PE-folie:
Gulvet udføres før den afsluttende pladebeklædning, og pvc-belægningen føres mindst 100 mm op ad væggen.

PE-folien og pladen opsættes med en overlapning af pvc-soklen på mindst 50 mm. Det anbefales dog, at pvc-soklen gøres 150 mm høj, så der bliver en fri afstand mellem gulvet og beklædningens underkant på 100 mm.

Figur 25. Samlinger mellem pladebeklædte skeletvæg og gulve. (Figur 25 i By og Byg Anvisning 200).
Vægge med vandtæt, MK-godkendt flisebeklædning, som overlapper den opbøjede pvc-gulvbelægning med 50 mm. Væggen er spartlet over den opbøjede belægning for at opnå en jævn overgang, og belægningen er primet. Over udspartlingen og i overdækningen er der armeret med væv for at opnå god vedhæftning mellem flisebeklædningens vandtætte membran og gulvbelægningen. Flisebeklædningen er afsluttet 100 mm over gulv for at beskytte flisekanten mod opsprøjt og mod stød og slag.

Gulv
Væg vådzone
Væg fugtig zone

Figur 26. Eksempler på samlinger mellem gulve og vægge med vandtætte malebehandlinger, dvs. malebehandlinger, som opfylder kravene for at opnå MK-godkendelse. (Figur 27 i By og Byg Anvisning 200).

A Malebehandling på skeletvæg og gulv med pvc-belægning på undergulv af spånplade. Den vandtætte malebehandling overlapper pvc-gulvbelægningen med 30 mm. Samlingen er spartlet for at opnå en jævn overgang til belægningen. Den er desuden armeret med et ekstra lag væv. Gulvbelægningen er her ført 130 mm op ad vægge for afslutning af malebehandlingen 100 mm over gulv.

Gulv
Væg vådzone
Væg fugtig zone

C Gulv med pvc-belægning på afretning på betondæk. Pvc-belægningen skal føres mindst 100 mm op ad væggene. I det viste eksempel er pvc-gulvbelægningen ført 130 mm op ad væggene, og malebehandlingen overlapper opføringen med 30 mm. Med den viste højde af opføringen opnås der en sokkelhøjde på 100 mm, hvilket beskytter overlapsamlingen mod opsprøjt. Malebehandling må på skeletvægge og vægge, som indeholder organisk materiale, kun anvendes i fugtig zone, og bør også på uorganisk underlag undgås i vådzonen - eller i hvert fald kun benyttes i belastningsklasse L.

Gulv
Væg vådzone
Væg fugtig zone

Figur 27. Bræddebeklædning på vandtæt folie. Eksempler på samling mellem vægge og gulve. Vægbeklædning med brædder må kun anvendes i fugtig zone. (Figur 22 i By og Byg Anvisning 200).

A Pvc-gulv på undergulv af spånplader lagt på kileskårne lægter på krydsfinerunderlag lagt mellem ældre bjælker. Pvc-gulvbelægningen er ført mindst 150 mm op ad vægge med svejste skråsnit ved hjørner. Væggen er opbygget med træskelet og gipsplade som underlag for 0,20 mm PE-folie. PE-folien overlapper pvc-soklen med 50 mm, og samlinger er klemt med en liste skruet i løsholt. Hulrum er opnået med lodrette 21 x 43 mm afstandslister anbragt over stolper. Træbeklædningen er skruet på vandrette 33 x 43 mm bærelister pr. 600 mm.

Gulv
Væg vådzone
Væg fugtig zone

B Pvc-gulv som A. Bræddebeklædningen er opsat på 0,20 mmPE-folie opsat på en gipspladebeklædt skeletvæg og er skruet direkte på løsholter pr. 600 mm mellem stolperne. PE-folien overlapper pvc-soklen med 50 mm.

Gulv
Væg vådzone
Væg fugtig zone

E Gulv med pvc-belægning på spånplade på træbjælkelag. Der er påforet kiler på bjælkelaget for at opnå fald på gulvet. Pvc-belægningen er ført 150 mm op ad væggene. Vægbeklædningen er brædder med et bagved liggende vandtæt lag i form af 0,20 mm PE-folie. PE-folien overdækker opføringen af gulvmembranen med 50 mm. Med den viste højde af opføringen opnås der en sokkelhøjde på 100 mm, hvilket beskytter bræddebeklædningen mod opsprøjt.

Gulv
Væg vådzone
Væg fugtig zone

Samling mellem pvc-vægbeklædning og andre vægbeklædninger:

Kalciumsilikatplader (eller bræddebeklædning) på PE-folie:
Pvc-beklædningen opsættes først og sættes mindst 50 mm ind over det område, der skal dækkes af den anden beklædning. PE-folie og pladebeklædning (eller brædder) opsættes, så pvc-beklædningen overlappes med mindst 50 mm, og så samlingen bliver klemt af plade eller brædder.

Pladebeklædning med flisesystem med vandtæt membran:
Flisebeklædningens vandtætte membran påføres først og føres mindst 50 mm ind over det område, hvor der skal opsættes pvc. Pvc'en opsættes, så den overlapper den vandtætte membran med mindst 50 mm.

Pladebeklædning med malebehandling:
Malebehandlingen påføres først og føres mindst 50 mm ind over det område, hvor der skal opsættes pvc. Pvc'en opsættes, så den overlapper den vandtætte malebehandling med mindst 50 mm.

Samling mellem flisebeklædt gulv og væg med pvc-beklædning:

Inddækningen mellem gulv og væg føres op ad væggen til en højde på mindst 100 mm. Pvc-beklædningen opsættes, så den overlapper inddækningen med mindst 50 mm. Den bedste løsning opnås, hvis inddækningen føres 150 mm op ad væggen. Derved opnås en sokkelhøjde på 100 mm og en god beskyttelse af pvc-beklædningen mod opsprøjt og mekanisk overlast.

Fuger

Fuger i forbindelse med pvc-belægninger er enten svejsefuger mellem pvc-banerne, eller fugemassefuger anbragt som en ekstra sikkerhed i forbindelse med gennemføringer udført som manchetter omkring eksisterende rør.

Gulvvarme

Gulvvarmeanlæg anvendes ofte i vådrum, dels for at opnå bedre komfort, dels for at undgå radiatorer. Gulvvarmeanlæg kan normalt anvendes uden problemer i forbindelse med tunge dækkonstruktioner. I gulve med undergulv af træbaserede plader må gulvvarmeanlæg ikke anbringes, så der kan ske udtørring af træpladerne, og de bør derfor kun benyttes, hvis de kan indstøbes i afretningslag anbragt oven på membran/glidelag.

Ved indstøbning af varmerør eller -kabler i beton- eller afretningslag bør der være en betontykkelse på mindst 30-50 mm over rør eller kabler for at opnå en ensartet overfladetempeartur. Udføres gulvvarmeanlægget med varmemåtter eller -folier kan overstøbningens tykkelse reduceres.

Der bør benyttes gulvvarmeanlæg forsynet med egen varmekreds og automatik til begrænsning af temperaturen under gulvet.

Vand- og afløbsinstallationer skal udføres efter henholdsvis DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2000b), og DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard 2000a). Gulvafløb, armaturer mv. skal være VA-godkendte. Gulvafløb skal være godkendt til den aktuelle gulvkonstruktion og -belægning. Vand- og afløbsinstallationer, herunder tilslutning af afløb, skal udføres af autoriserede VVS-installatører.

Gulvafløb

• VA-godkendelsesordningen er med virkning fra februar 2005 ændret til fremover kun at omfatte visse installationsgenstande, som indgår i drikkevandssystemer.
• Gulvafløb og afløbsmaterialers kvalitetsmæssige egenskaber skal dog fortsat opfylde kravene i de danske bygningsreglementer.
• Som dokumentation herfor stilles der krav om, at produkternes egenskaber skal dokumenteres ved førstegangsprøvning på et akkrediteret prøvningslaboratorium.

• I praksis vil de fleste gulvafløb dog fortsat være VA-godkendte, fordi dette er én af måderne hvorpå producenten kan eftervise, at kravene i bygningsreglementerne er opfyldt.

Uddrag af "Afløbsnormen", DS432

• Et gulvafløb er en installationsdel, der består af en gulvafløbsskål med tilhørende karm og rist og et tilhørende lugtlukke, som normalt er en vandlås. Gulvafløbet kan være udført som en enhed.
• Gulvafløbsskålen fører afløb fra gulv til lugtlukke.
• En gulvafløbsskål er en sammenhængende installationsdel, der begynder ved risten og karmen.
• Gulvafløbsskåle og riste-/karmkonstruktioner skal være udført og monteret, så vand ikke kan trænge ud i gulvkonstruktionen.
• Afløbet skal være nemt at rense og må derfor ikke anbringes skjult, fx under et badekar eller skab.

Bemærk at nyetablering af vådrum på gamle konstruktioner skal ske efter samme retningslinier som ved nybyggeri.

Afløbsledninger og gulvafløb

Der skal altid anvendes en type gulvafløb, som passer til den konstruktion, det skal indbygges i.
Hverken bygningsreglementerne eller Afløbsnormen stiller krav om, at der skal være gulvafløb i bygningers vådrum. Gulvafløb er ikke nødvendige af hensyn til badekar og håndvask, der er forsynet med overløb. Disse installationsgenstande kan i stedet forsynes med egen vandlås, hvorfra afløbet kan føres gennem gulv eller væg direkte til afløbssystemet. Bemærk at ved ændring af et vådrum må eksisterende gulvafløb ikke afblændes, idet der herved kan opstå problemer, fx med lugtgener. I stedet må afløbsinstallationen ændres, og afløbet fjernes.
Af hensyn til hygiejne og komfort anbefales det dog, at alle vådrum forsynes med gulvafløb, så det er muligt at aflede vand, fx fra rengøring.
I et almindeligt vådrum bør der normalt kun være ét gulvafløb, som skal placeres tættest muligt på vandbelastningen. Afløbet skal placeres, så det er nemt at rense.

Rørføring

Rørføringer bør være så korte som muligt. Lodret rørføring udføres bedst i en installationsskakt, som er vandtæt adskilt fra vådrummet, men er tilgængelig gennem en lem fra et tilstødende rum. Kan lem ikke udføres mod naborum, skal den udføres, så den slutter tæt til væg og er afskærmet mod vandpåsprøjtning, fx med en skærmvæg. Lemme skal have en sådan størrelse, at inspektion og mindre reparationer mv. nemt kan udføres. Bedst er det, hvis lemme udføres i personhøjde.

Fastgørelse af armaturer mv.

Brug af vådrummet, herunder brug af armaturer, må ikke medføre, at væggenes vandtætte lag eller beklædning løsner sig eller brydes i fastgørelsespunkterne. Armaturer, koblingsdåser, bæringer og andre installationsgenstande skal derfor fastgøres stabilt, så der ikke kan opstå utætheder som følge af brug. Skeletvægge skal forstærkes med traverser eller løsholter, hvor installationsgenstande skal fastgøres. Rør skal fx fastgøres til stolper, løsholter eller traverser med rørbæringer. Ønskes rør dækket med panel, skal væggenes vandtætte lag eller beklædning være gennemgående bag rør og panel.

Rørsamlinger

Rørsamlinger og samlinger mellem rør og armaturer må ifølge DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2000b), ikke udføres utilgængeligt i vægge og gulve, men skal kunne efterses, repareres og udskiftes. Varmtvandsinstallationer må kun udføres med rørføring i tomrør.

Rørgennemføringer

Antallet af gennemføringer skal generelt reduceres til det mindst mulige, og især bør rørgennemføringer i gulve kun udføres, hvor anden rørføring ikke er mulig.

Rørgennemføringer i gulve må ikke udføres i brusenicher og indtil en afstand af 500 mm herfra, og de må ikke udføres inden for en afstand af 500 mm fra gulvafløb, se figur 3 til 6, på side 3.1 og 3.2.

For at undgå rørgennemføringer i gulve og de mest belastede dele af væggene kan rørene trækkes under loftet, fx over nedhængt loft.

Gennemføringer i gulve og vægge skal være vandtætte, hvilket bedst opnås ved at udføre dem med egnede bøsninger, koblingsdåser, montagekoblinger og afløbskoblinger. Til stående ledninger (faldstammer) af støbejern findes der dog ikke bøsninger eller koblinger. Gennemføringer må derfor udføres ved inddækning på stedet, fx med en krave i pvc, som svejses til belægningen, se figur 18, side 3.16.

For installationer med PEX- eller kobberrør kan der anvendes montagekoblinger med kompressionssamling og med drænhul for lækagemelding i bøsningsrøret. Bøsninger, koblingsdåser mv. skal fastgøres sådan, at der ikke opstår utætheder som følge af brug, og de skal sluttes vandtæt til:
1) de gennemførte rør
2) vandtætte lag i gulve og vægge
3) gulv- eller vægoverflader, se figur 28 og 29.

Vandtætte tilslutninger må ikke kunne brydes ved installationernes normale brug eller ved reparationer.

For at sikre tilstrækkelig plads ved rørgennemføringer skal den fri afstand mellem rør indbyrdes og til tilstødende gulv eller vægge opfylde kravene i figur 31 på side 3.28. Overholdelse af disse mål kan ved renoveringsarbejde medføre, at rør må flyttes, eventuelt til installationsskakt med lem for adgang til inspektion, reparation eller udskiftning.

Figur 28. Eksempler på vandtætte gennemføringer i vådrumsgulve og -vægge. Generelt bør bøsningsrør være fastholdt, så der ikke opstår utætheder som følge af brug, og så reparationer kan foregå uden at skade vandtætningen. (Figur 29 i By og Byg Anvisning 200).

B Rørgennemføring i gulv med pvc-belægning på undergulv af 22 mm spånplade. Bøsningen er fastgjort ved tilspænding, hvor en møtrik på bøsningsrørets nederste ende har fungeret som modhold. Bøsningsrøret er ført gennem et hul i pvc-belægningen, som er et par mm mindre i diameter end bøsningsrøret. Tætning mellem bøsning og gulvoverflade er udført med O-ring, som er tilspændt med omløber (2). Tætning mellem bøsning og rør er ligeledes udført med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset (1).

Gulv

D Afløbskobling i gulv med pvc-belægning på undergulv af 19 mm krydsfiner. Bøsningsrøret er ført gennem et hul i pvc-belægningen, som er et par mm mindre i diameter end bøsningsrøret. Tætning mellem bøsning og gulvoverflade er udført med O-ring, som er tilspændt med omløber (2), hvor flangen på bøsningsrøret har fungeret som modhold. Tætning mellem bøsning og rør er ligeledes udført med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset (1).

Gulv

F Rørgennemføring i gulv med pvc-belægning på undergulv af 19 mm krydsfiner. Bøsningen er til brug med tomrør. Da bøsningen ikke er fastgjort ved tilspænding, skal tomrøret i stedet fastholdes, fx vha. en bukkefix anbragt under gulvet. Tomrøret er ført gennem et hul i pvc-belægningen, som er et par mm mindre i diameter end tomrøret. Tætning mellem bøsning og gulvoverflade er udført med O-ring, som er tilspændt ved at omløberen presses ned over tomrøret (2). Tætning mellem bøsning og rør er ligeledes udført med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset (1).

Gulv

G Afløbskobling i skeletvæg med 2 x 12,5 mm gipsplader med pvc-beklædning. Bøsningen er fastgjort ved tilspænding, hvor flangen på bøsningsrøret er anvendt som modhold. Bøsningsrøret er ført gennem et hul i pvc-belægningen, som er et par mm mindre i diameter end bøsningsrøret. Mellem bøsning og pvc-beklædning er der tætnet med O-ring, der er tilspændt med omløber (2), og mellem bøsning og rør med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset (1).

Væg vådzone
Væg i fugtig zone

Figur 29. Rørgennemføring med montagekobling i skeletvæg med pvc-beklædning på underlag af 2 x 12,5 mm vådrumsgipsplader. Montagekoblingen er fastgjort med skruer til en travers indsat i væggens skelet. Tætning mellem bøsning og pvc-beklædning er udført med O-ring, som klemmes ved tilspænding af omløberen, hvor flangen på bøsningsrøret virker som modhold.

Væg vådzone
Væg i fugtig zone

Rørgennemføringer, som er vist i figur 28 B og D, kræver adgang fra konstruktionens underside, når bøsningerne skal placeres og fastgøres. De er derfor ikke altid anvendelige i forbindelse med renovering eller nyetablering af badeværelse i ældre boliger. Rør, som ikke kan flyttes, kan evt. inddækkes med pvc-manchet, som vist i figur 18, eller hvis det er muligt med PAK-bøsning, som vist i figur 30.

Figur 30. Rørgennemføring i gulv med pvc-belægning på undergulv af 22 mm spånplade. Bøsningen er med overgangsmanchet for pvc-gulvbelægning. Overgangsmanchetten er nederst forsynet med en klæbeflade, som kan limes til gulvet, evt. med en fugthærdende silikone.

Gulv

Figur 31. Afstandskrav ved rørgennemføring. (Figur 31 i By og Byg Anvisning 200).
A Gennemføring af stående ledning (faldstamme) af støbejern eller rør, som ved renoveringsarbejde ikke kan flyttes. Inddækning udført på stedet.
For pvc-belægninger må det påregnes, at det kan være nødvendigt med afstande på op til 100 mm for at inddækninger kan udføres sikkert.
B Gennemføringer af vand- eller afløbsrør med præfabrikeret bøsning.
C Placering af gulvafløb i forhold til væg.

Installationsskakte

En bygnings installationer til vand, varme, afløb, ventilation og el må påregnes udskiftet 3-5 gange i bygningens levetid. Det er derfor vigtigt, at reparationer og udskiftninger kan udføres nemt og uden at beskadige nærliggende installationer og omgivende bygningsdele. For at reducere omfanget af vandskader bør der også være let adgang til inspektion af installationerne og hurtig melding om eventuelle lækager.

Korrekt brug og vedligehold af vådrum vil reducere påvirkningen af materialer og konstruktioner og derved forlænge levetiden. Som alle andre bygningsdele skal også pvc-beklædninger i vådrum efterses og vedligeholdes.

Ved den daglige brug af rummet skal der tørres af og luftes ud efter badning for at undgå begroninger som følge af højt fugtindhold.

Rengøring foretages med almindelige rengøringsmidler, som normalt efterlader en plejefilm på overfladen. Til hovedrengøring kan anvendes et grundrengøringsmiddel. Hvis overfladen har et hvidt slør, er det som regel kalk, der kan fjernes med et kalkfjerningsmiddel efterfulgt af afskylning med rigeligt vand. Til almindelig vedligehold hører også rensning af gulvafløb og ventilationskanal.

Vådrummet bør efterses regelmæssigt - dvs. mindst én gang om året - så eventuelle problemer opdages og udbedres, inden der opstår følgeskader. Ved eftersynet skal især forhold af betydning for pvc-beklædningens tæthed kontrolleres.

De projekterende og udførende bør aflevere nødvendige oplysninger om korrekt brug, eftersyn og vedligehold.

Brugs- og vedligeholdsvejledning skal afleveres til brugeren og bør informere om:

• Korrekt brug af vådrummet, herunder om nødvendigheden af at aftørre våde overflader og lufte godt ud efter badning for at nedsætte fugtbelastningen af rummet.
• Korrekt rengøring og vedligehold af pvc-gulvbelægninger, pvc-vægbeklædninger, installationer og inventar.
• At udluftningskanaler aldrig bør lukkes helt, fordi der permanent er behov for ventilation til at fjerne tilbageværende fugt i badeforhæng, håndklæder mv. Ved tøjtørring i vådrummet bliver ventilationsbehovet større.
• Hvordan gulvafløb, udluftningskanaler og ventiler til ventilationsanlæg renses.
• At intet må fastgøres i vægge i vådzonen, dvs. i og omkring brusenicher og badekar.
• Hvor og hvordan knager, kroge, holdere, forhæng, tørrestativer og støttegreb kan fastgøres uden beskadigelse af væggene.

• Vigtigheden af jævnlige eftersyn.

Ved eftersyn skal man især være opmærksom på:

• Svejsefuger i gulv- og vægoverflader skal være tætte. Utætheder/revner kan indikere, at der er bevægelser i underlaget.
• Eftersyn kan udføres visuelt med en lommelygte, der rettes mod fugen. Der skal være tæt forbindelse mellem beklædning og svejsefuge. Svejsefugerne må ikke være revnede.
• Med et vacuumpumpeudstyr kan det nemt konstateres, om en svejsefuge er tæt. Mange gulvlæggere er i besiddelse af sådant udstyr og kan bistå med kontrol af svejsefuger.
• Skimmelbegroning, som er et tegn på utilstrækkelig ventilation/udluftning, kan udgøre en helbredsrisiko.
• Vedhæftning af såvel vægbeklædning som gulvbelægning, der skal sidde fast til underlaget. Løs beklædning eller buler kan være et tegn på vandgennemtrængning.
• Gennemføringer for rør skal være tætte. For vandrør ved blandingsbatterier mv. løsnes pynterosetten, så kontrol af tætningsmateriale kan foretages.
• Fastgøring af armaturer og øvrige installationsgenstande skal være effektiv, idet bevægelser kan medføre utætheder og vandindtrængning ved fastgørelserne.

Utætheder i pvc-beklædninger optræder hovedsagelig i svejsefuger og starter som regel med en hårfin revne.

Hvis revnen når ind til limlaget under pvc-beklædningen, er der risiko for, at der opstår buler i pvc-beklædningen, fordi de i dag anvendte (miljøvenlige) lime ikke er vandfaste. Både revnedannelse og opbuling kan som regel udbedres.

a) Utæt svejsefuge: På den utætte strækning fjernes den gamle svejsefuge ved hjælp af et fræsejern. Fugen udtørres, og en ny svejsetråd indsvejses.

b) Lille bule i pvc-beklædningen i forbindelse med en utæt svejsefuge: Svejsefugen på den utætte strækning fjernes som nævnt under a, og samlingen åbnes ved hjælp af små klodser, således at indesluttet vand kan fordampe. Det bulede område blødgøres med varmluftblæser, og der føres en passende mængde ny lim ind under dette område ved hjælp af injektionssprøjte, spartel el.lign. Efter nedtrykning og afkøling af pvc'en indsvejses ny svejsetråd.

c) Lille bule uden forbindelse med svejsefuge: Der skæres et lille hul i belægningen. Derpå varmes belægningen forsigtigt op, så evt. indesluttet fugt kan fordampe. Der indføres en passende mængde ny lim ved hjælp af injektionssprøjte. Efter nedtrykning og afkøling af pvc'en indsvejses et stykke svejsetråd i hullet.

Hvis reparationer ikke udføres i tide, kan der opstå følgeskader, fx opbulning af træbaseret undergulv eller endnu værre råd og svamp i et træbaseret undergulv og i træbjælkelaget.

Vådrum.  By og Byg Anvisning 200, Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut, 2001.

Konstruktioner i småhuse. Styrke, fugt, isolering, brand. SBI-anvisning 189. J. Munch-Andersen m.fl., Statens Byggeforskningsinstitut, 1998.

Krydsfiner, TRÆ 37. Træbranchens Oplysningsråd, 1994.

Spånplader, TRÆ 32. Træbranchens Oplysningsråd, 1991.

BYG-ERFA blade:

Indbygning af små baderum i ældre etagelejligheder, BYG-ERFA 95 02 23.

Svejsefuger i vådrums pvc -beklædninger og belægninger, BYG-ERFA 96 06 25.

Gennemføring af rør i vådrumsgulve og vægge, BYG-ERFA 01 09 28.

Gulvafløb og afløbsledninger i badeværelser, BYG-ERFA 02 09 26.

Fugtskader i pladebeklædte skeletvægge omkring vådrum, BYG-ERFA 92 02 19.

At-vejledning A.1.11.
Arbejdsrum på faste arbejdssteder, pkt. 5. Gulve. Arbejdstilsynet juni 2007.