Introduktion og definitioner

4.2.0.1  Definition af vådrum

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Introduktion og definitioner

Ved vådrum forstås rum påvirket af vand eller høj relativ luftfugtighed, fx badeværelser, bryggers, vaskerum og storkøkkener. Vådrum direkte påvirket af vand skal altid have gulvafløb. Rum med gulvafløb betragtes altid som vådrum, fordi det må forudses, at gulvafløbet kan blive anvendt, og gulvet derfor vil blive påvirket af vand. WC-rum og bryggers uden gulvafløb regnes ikke som vådrum, men af hygiejniske grunde bør gulve i sådanne rum alligevel udføres som vådrumsgulve. Køkkener i boliger betragtes ikke som vådrum.

Der skelnes mellem vådrum med vandpåvirkning af både gulv og væg, fx baderum og storkøkkener, og vådrum med kun lejlighedsvis vandpåvirkning af gulvet, fx WC-rum, bryggers og laboratorium. Som baderum regnes alle rum med bruser eller badekar. I WC-rum, bryggers, laboratorierum mv. uden vandpåvirkning (eller stor fugtpåvirkning) af væggene regnes disse ikke som vådrumsvægge.

Vådrumstype  Vandpåvirkning af 
Gulv Vægge
Badeværelser Ja Ja
WC-rum med gulvafløb Ja Normalt ikke
Bryggers, vaskerum etc. med gulvafløb Ja Normalt ikke
Produktionslokaler i levnedsmiddelindustrien mv. Ja Ja

 

Vådrum skal jf. bygningsreglementet være vandtætte. Kravet gælder for gulv, vægge og sammenføjningen mellem dem samt eventuelle rørgennemføringer. Bygningsreglementet forholder sig ikke til, hvorledes kravet skal opfyldes. Dette betyder i praksis, at der må stilles en række krav til de konstruktioner og materialer, der kan anvendes i et vådrum. Kravene er reguleret via de såkaldte MK-godkendelser (materiale og konstruktions godkendelser), der fastlægger hvilke kombinationer af konstruktioner og materialer, der kan anvendes.


SBi har i anvisning 252 beskrevet en række principper for udformning af vådrum, der sikrer, at bygningsreglementets krav om vandtæthed er opfyldt.


PVC har en række egenskaber, der gør det særdeles anvendeligt i forbindelse med vandtætning af vådrum.

Vådrumsfakta indeholder et uddrag af SBi's krav og anbefalinger. Vådrumsfakta fokuserer udelukkende på vådrum udført i PVC og for denne type af vådrum, vil Vådrumsfakta kunne anvendes alene.

Det er valgt at bygge kapitlet op med baggrund i SBi Anvisning 252. Årsagen til dette er et ønske om at undgå risikoen for, at der kommer uoverensstemmelser mellem teksten i Vådrumsfakta og teksten i SBi 252

Der er tilføjet en del uddybende tekst, som gælder specifikt for vådrum beklæt med PVC.

4.2.0.2  Lovkrav m.v.

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Lovkrav mv.
Bygningsreglementerne

Vådrum skal udføres efter bygningsreglementet BR15, afsnit 3.3.2 Stk. 1 & 2, afsnit 4.6 stk. 5 og afsnit 6.3.1.2, hvor kravene er formuleret på følgende måde:

Afsnit 3.3.2

  1. I boligers adgangsetage skal der mindst indrettes 1 wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse
  2. Der skal være håndvask i wc-rum eller forrum til wc-rum.

Afsnit 3.3.2. omhandler krav til vådrums indretning og placering med særligt fokus på indretning i forhold til personer med fysiske funktionsnedsættelse.

Afsnit 4.6 Stk 5 omhandler kravene til fugt og holdbarhed. Afsnit omhandler krav til luftskifte og ventilation med særlig fokus på bade-, wc-rum og bryggerser.

I afsnit 4.6 stk 5 foreskriver BR15 at, vådrum, herunder baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb, skal opfylde følgende krav:

  1. Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum.
  2. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte.
  3. Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte i den vandbelastede del af rummet.
  4. Vand på gulvet skal afledes til gulvafløb.
  5. I den del af vådrummet, hvor der må forventes jævnlig vandpåvirkning, må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet.
  6. Ved brug af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes et egnet vandtætningssystem.

Udover denne egentlige tekst er der i bygningsreglementet en vejledningstekst til afsnit 4.6 stk. 5, som er formuleret på følgende måde:

Områderne i og omkring bruseniche og badekar må forventes udsat for jævnlig vandpåvirkning.

Bygningsreglementet og dermed kravene til vådrum gælder både ved nybyggeri og ved væsentlige om- og tilbygninger. Det er ikke nødvendigt at overholde de nugældende krav ved mindre ændringer, fx udskiftning af PVC eller fliser i et eksisterende baderum.

Der kan dog være forhold, fx geometriske begrænsninger, gamle træbjælkelag og eksisterende bræddeskillevægge, som kræver særlig opmærksomhed. Ved renovering af eksisterende badeværelser gælder som udgangspunkt, at konstruktioner, som var lovlige på udførelsestidspunktet, fortsat kan anvendes.

En del af de ældre konstruktioner, fx slaggepladevægge med malede overflader, er imidlertid ikke så sikre mod vandgennemtrængning som nyere vægtyper, fx betonvægge eller vægge med vandtætningsmembran. Deres vandtæthed bør derfor forbedres, fx med en vandtætningsmembran, når vådrummet renoveres, især fordi vandbelastningen i dag generelt er større end tidligere.

Vægge af murværk eller letbeton er vandsugende, og de bør derfor altid forsynes med en vandtætningsmembran i vådzonen, fx i og omkring bruseniche og omkring badekar.

Ændringer kræver altid agtpågivenhed, også selv om de umiddelbart virker små. Eksempelvis kan udskiftning af PVC-gulvbelægning med fliser ikke altid betragtes som en mindre ændring. Det skyldes, at flisebelægning stiller større krav til stivheden af underlaget, som derfor må udskiftes, Se afsnitet om "lette undergulve" for krav til træbjækelaget. Desuden vil det normalt være nødvendigt at udskifte afløbet, hvis et gulv med PVC-belægning skal ændres til et gulv med fliser eller omvendt

I Vådrumsanvisningen SBi 252 defineres den vandbelastede del af våsrummet som de områder, der kan forventes at udsættes for direkte vandpåvirkning fx ved badning eller rengøring.(jf BR10 afs. 4.6 stk 5-3) Alle gulvflader betragtes som vandbelastede.

Alle vægflader med en afstand til bruser, badekar eller håndvask på under 2 m betragtes som vandbelastede, i det mindste lejlighedsvis. Bemærk at den vandbelastede del af vådrummet ikke er det samme som vådrummets vådzone, hvor der må forventes jævnlig - ofte daglig - vandpåvirkning. Vægflader og gennemføringer skal i hele rummet være så tætte, at der ikke er risiko for, at fugtig luft kan trænge ind til fugtfølsomme konstruktioner. I praksis bør alle vægge derfor udføres vandtætte og med vandtætte gennemføringer.

I SBi 252 findes følgende supplerende tekst, der tolker bygyningsreglementet:

Ad stk 5-4 :
At vand på gulvet skal afledes til gulvafløb betyder, at der ikke må være bagfald eller lunker (vandpytter) noget sted på gulvet. Gulve må derfor i praksis udføres med fald overalt for at undgå risikoen for lunker. Lunker defineres som vandansamlinger på gulvet med en udstrækning, der er større end 250 mm (største dimension) og/eller dybere end 1 mm. I tvivlstilfælde hældes vand på gulvet, og lunkestørrelser og -dybder måles 5 minutter efter.

Ad stk5-5:
De gulvområder, der jævnligt må forventes at blive påvirket af vand, er områderne omkring bruseniche, badekar og gulvafløb

Ad stk 5-6:
Vandtætningssystemer betragtes som egnede, hvis de er beskrevet i denne anvisning eller er omfattet af en godkendelse tilpasset nationale danske krav, fx en MK-godkendelse eller en ETA

For yderligere information om afsnit 3-3-2 og 6.3.1.2 henvises til BR10 og SBi 252.


I By- og Byg-anvisning 252 beskrives, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres, samt eksempler på planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger.
Ved at følge anvisningerne sikres at:

  • der ikke sker indtrængning af vand i fugtfølsomme konstruktioner
  • vådrummet fungerer som tilsigtet; herunder at det kan bruges uden risiko for personskade.

For at hindre opfugtning skal gulve og vægge - inkl. samlinger, gennemføringer mv. - udføres vandtætte. Det kan fx ske ved at anvende materialer, som i sig selv er vandtætte, eller ved at anvende en vandtæt overfladebeklædning. Til skeletvægge og til gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes vandtætningssystemer eller -konstruktioner, der er MK-godkendte, fx vandtætte flise- eller malesystemer. Det skal sikres, at vand, der rammer væggen, ledes ud på gulvets overflade.

For at sikre mod vandskader i forbindelse med tilstopning af afløb skal vådrummets gulv udformes som et bassin, der kan indeholde en vis mængde vand, uden at det trænger ind i omgivende bygningsdele. Gulvet skal have fald mod afløb i de områder, hvor der forventes jævnlig vandpåvirkning. Normalt anvendes et fald på 1-2 %. Gulvet må ikke have bagfald eller lunker, og derfor bør gulvet også i resten af rummet udføres med fald, som eventuelt kan reduceres. Også gulvflader under indbyggede badekar skal have fald, og de skal udføres, så eventuelt indtrængende vand kan slippe ud og synliggøre vandindtrængningen.

Installationer i vådrum
Vådrummets installationer skal udføres iht. DS 439 'Norm for vandinstallationer' (Dansk Standard, 2000b) og DS 432 'Norm for afløbsinstallationer' (Dansk Standard, 2000c). Der bør i videst mulig udstrækning anvendes VA-godkendte installationsgenstande, og for nogle installationsgenstande er der krav om, at der foreligger en VA-godkendelse. VA-godkendelser udstedes af ETA-Danmark.

Hvor det er muligt, bør rør føres i lukkede installationskanaler og -skakte med inspektionslemme, der er så store, at der kan ske aflæsning af målere og nødvendige udbedringer i kanalen eller skakten. Det er en fordel at anbringe inspektionslemme, så adgang sker fra tørre rum.

Vandinstallationerne planlægges, så rørstrækningerne bliver kortest mulige, og så eventuelle utætheder i rør eller samlinger meldes synligt. Vandinstallationer må ikke udføres med skjulte samlinger. Gulvafløb skal være beregnet til den pågældende gulvtype og skal anbringes let tilgængeligt, dvs. ikke skjult eller overdækket.

Etablering af bad i ældre bygninger.

Ved nyetablering af badeum i eksisterende/ældre bygninger gælder som udgangspunkt de samme krav, som ved nybyggeri. Der er dog næsten altid forhold, som kræver særlig opmærksomhed. Når gamle træbjælkelag eller bindingsværksvægge mv. indgår i vådrum, skal der fx tages specielle hensyn til stivheden, så vådrummets konstruktioner ikke skades af eventuelle deformationer i de tilstødende bygningsdele. De særlige forhold ved eksisterende bygninger betyder, at opbygningen af konstruktionerne ofte afviger fra nybyggeri.

Ved etablering af bad i ældre bygninger vil der være særlig risiko for, at der opstår revner mellem de nye og de gamle bygningsdele. Det kan skyldes, at de gamle konstruktioner får store deformationer, når de belastes, og/eller at konstruktionerne svinder efter ibrugtagning.

Gamle træbjælkelag er ofte meget slappe, og ligesom bindingsværksvægge vil de få store deformationer, når de belastes. For at modvirke revner i nye lette vægge og mellem lette vægge og gulve og lofter, skal væggene opstilles på bjælker eller på veksler eller trempler, der er indsat mellem bjælkerne.

Fugtindholdet i træbjælkelag, bindingsværksvægge, bræddeskillevægge og trægulve vil ofte være højt i ældre bygninger, der har været dårligt opvarmede, eller som gennem længere tid har stået uopvarmede. Opvarmes bygningen, fx efter installation af varmeanlæg, vil træet udtørre, og udtørringen vil blive ledsaget af et svind. Før vådrummet udføres, skal fugtindholdet i de eksisterende trækonstruktioner derfor være bragt ned under 13 % i gennemsnit, fx ved at installere varmeanlæg og tage det i brug.

4.2.0.3  Zoneinddeling

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Zoneinddeling
Zonerne i vådrum omfatter gulve og vægge. Der er kun krav til vægge i vådrum, hvor der er risiko for vandpåvirkning af væggene, dvs. især, hvor der er en bruser i rummet. Skråvægge i vådrum skal regnes som almindelige.
Zonerne omfatter ikke lofter.

Vådzone
Vådzonen omfatter den del af rummet, der jævnligt - ofte dagligt - er direkte påvirket af vand. Her stilles de strengeste krav til konstruktioner, materialer og overfladebehandlinger.

Vådzonen omfatter:
- hele gulvet
- de nederste 100 mm af alle vægge
- vægge ved bruseniche, badekar og håndvask med brusearmatur.

Vådzonen på vægge går helt til loft. I særligt høje rum kan området over normal lofthøjde, dvs. mindst 2,3 m, dog betragtes som fugtig zone(se i øvrigt afsnittet om fugtig zone).

Brusenicher
Ved brusenicher forstås bruseområder, hjørner og egentlige nicher med vægge på tre sider.

Rummets bredde afgør, om væggen over for bruseren skal regnes med til bruseområdet, se figur 1. Hvis rummet er smallere end 1,3 m, er den modstående væg en del af bruseområdet, og alle rummets vægge regnes som vådzone.

Smalt vådrum

Figur 1. Bruseområdet eller brusenichen er området omkring bruseren. Det er typisk afgrænset af vægge, brusevinger, badeforhæng eller bruserdøre. Er rummet smallere end 1,3 m, som vist på figuren, er modstående væg en del af bruseområdet, og alle vægge i rummet regnes som vådzone.

I små vådrum, dvs. vådrum med et gulvareal mindre end 3,25 m2 eller med en bredde på 1,3 m og derunder ved bruseområde/bruseniche, omfatter vådzonen alle vægoverflader, se figur 2

z2 Lille vådrum

Figur 2. Eksempel på indretning af et vådrum med et areal mindre end 3,25 m2. Vådzonen omfatter hele rummet. I sådanne rum kan brusepladsen ikke afskærmes effektivt, og den bør derfor placeres længst muligt væk fra dør og evt. vindue, fx i hjørnet mellem WC og håndvask som vist. I små rum bør døren være udadgående for at sikre, at den kan åbnes - også når det anvendes af personer, der kræver bistand.

Fugtig zone
Fugtig zone er vægområdet uden for vådzonen. Også her må der påregnes større påvirkninger end i boligens øvrige rum, fx fra stor relativ luftfugtighed og lejlighedsvis vandpåvirkning. Der stilles derfor også i fugtig zone skærpede krav til materialevalg og konstruktionsopbygning.
.
z3 våd-fugtig zone
Figur 3. Vådzone og fugtig zone i vådrum med bruseniche. Vådzonen omfatter hele gulvet, de nederste 100 mm af væggene og væggene omkring brusenichen indtil 500 mm fra dens afgrænsning.Vand fra gulvet skal afledes til gulvafløb, dvs. gulvet skal have fald mod afløb. Området, som er afgrænset af den prikkede linje, viser, hvor der skal være fald på gulvet, og hvor der ikke må være rørgennemføringer. Området går 500 mm ud fra brusenichens afgrænsning. Da der ikke må være lunker eller bagfald på gulvet, anbefales det at udføre gulvet med et lille fald mod afløbet overalt. Gulvbelægninger eller vandtætte membraner i gulve skal slutte vandtæt til gulvafløb.

z4 våd-fugtig zone

Figur 4. Vådzone og fugtig zone i vådrum med fastmonterede skærmvægge med en bredde på mindst 250 mm omkring bruseniche. Skærmvægge kan også udføres som døre, forudsat at dørene går helt til gulv og slutter tæt til den væg, hvorpå de er ophængt. Vådzonen omfatter hele gulvet, de nederste 100 mm af væggene og væggene inden for skærmvæggene.. Er gulvet i brusenichen afgrænset fra det øvrige gulv, fx forsænket, kan der føres rør gennem gulvet helt op til skærmvæggenes yderside. Da der ikke må være lunker eller bagfald på gulvet, anbefales det at udføre gulvet med et lille fald mod afløbet overalt. Opkanter som afgrænsning bør så vidt muligt undgås og må i givet fald ikke være over 25 mm høje. Anvendes der opkanter, vil det være nødvendigt med et ekstra afløb uden for brusenichen for at opfylde kravet om vandafledning fra gulvet
z5 våd-fugtig zone badekar
Figur 5. Vådzone og fugtig zone i vådrum med badekar i hjørnet. Vådzonen omfatter hele gulvet, de nederste 100 mm af væggene og væggene indtil 500 mm fra badekarret. På gulv- og vægkonstruktioner, som kræver vandtætning, skal det vandtætte lag være gennemgående og må ikke afbrydes eller udelades ved badekar og fast inventar. Eksempelvis skal gulvbelægningen føres indunder badekaret og samles vandtæt med vægbeklædning, der ligeledes er ført ned bag badekaret.
z6 våd-fugtig zone vask med brus
Figur 6. Væg ved håndvask medregnes kun til vådzone, hvis der er armatur med bruser på håndvasken. Vådzonen går da fra gulv til 500 mm over håndvasken og 500 mm ud til begge sider. Er der bruser, skal der etableres gulvafløb, og gulvet skal have fald mod afløbet i området afgrænset af den prikkede linje. Rørgennemføringer i gulv må ikke udføres nærmere end 500 mm fra gulvafløb. Såfremt bruser på håndvask er eneste bruser i vådrummet, gælder reglerne for brusenicher, se figur z2 og figur z4.
z7 våd-fugtig zone vask i bryggers
Figur 7. Bryggers, wc-rum og vaskerum med gulvafløb betragtes som vådrum, men der er normalt kun vandpåvirkning på gulvet (inkl. de nederste 100 mm af væggene), der regnes som vådzone. Vand fra gulvet skal afledes til gulvafløb, dvs. gulvet skal have fald mod afløb. Faldet kan indskrænkes til de nærmeste 500 mm fra afløbet, og det resterende gulv kan udføres vandret. Da der ikke må være lunker eller bagfald på gulvet, anbefales det at udføre gulvet med et lille fald mod afløbet overalt.

4.2.0.4  Belastningsklasser

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Belastningsklasser
Vand- og fugtbelastningen af et vådrum afhænger af, hvor ofte og hvor længe vådrummet bruges, om der er gode ventilationsmuligheder, og om der luftes ud. Desuden har det betydning, om der ud over vand- og fugtbelastning er store varierende mekaniske belastninger af vådrummets overflader og konstruktioner. På baggrund af den forventede belastning skelnes der mellem følgende vådrumsklasser

Vand- og fugtbelastningen af et vådrum afhænger af, hvor ofte og hvor længe vådrummet bruges, om der er gode ventilationsmuligheder, og om der luftes ud. Desuden har det betydning, om der ud over vand- og fugtbelastning er store varierende mekaniske belastninger af vådrummets overflader og konstruktioner. På baggrund af den forventede belastning skelnes der mellem følgende vådrumsklasser:

  • Klasse L (Lav): Vådrum med lav vand- og fugtbelastning, dvs. få daglige bade og god udluftning efter brug.
    Lav vand- og fugtbelastning findes fx i vådrum i enfamiliehuse, sommerhuse til eget brug og bygninger med begrænset anvendelse.
  • Klasse M (Middel): Vådrum med middel vand- og fugtbelastning, dvs. flere daglige bade og/eller mangelfuld udluftning.
    Middel vand- og fugtbelastning findes fx ofte i tæt-lave boliger, etageboliger, hoteller, sommerhuse til udlejning og baderum til mindre arbejdspladser.
  • Klasse H (Høj): Vådrum med høj vand- og fugtbelastning, eller hvor der er større mekaniske belastninger af vådrummets overflader og konstruktioner end normalt i boliger, fx mange daglige bade, perioder med vand på gulvet, direkte påsprøjtning af vand på overflader eller brug af rulleborde og mobile maskiner.
    Høj vand- og fugtbelastning findes fx i fælles baderum i sportshaller, restaurationskøkkener, storkøkkener, produktionslokaler i levnedsmiddelindustrien, indendørs pool-område i enfamiliehuse og sommerhuse

For de vådrum i klasse Høj, hvor vandbelastningen er særligt kraftig, fx med længerevarende perioder med vand på gulvet og/eller direkte kraftig højtryksspuling af vådrummets overflader, må der ske en særlig vurdering af belastningen og eventuelt træffes særlige forholdsregler; især omkring gennemføringer og samlinger af vådrumskonstruktionen. Vådrum med særlig kraftig vandbelastning findes fx visse steder i levnedsmiddelindustrien.


Et vådrum tildeles, ved planlægning, projektering og udførelse, den vådrumsklasse, som bedst dækker den påtænkte brug. Ved tvivl om hvilken vådrumsklasse, der skal anvendes, vælges den højeste af de relevante vådrumsklasser, for at opnå acceptabel sikkerhed mod vand- og fugtskader

 

Belastningsklasser Betydning
LR-MR-HR Må ikke anvendes
LG-MG-HR Løsninger med gulv kan anvendes i belastningsklasse L og M når særligebetingelser er opfyldt, se figur- og tabeltekster
LG-MR-HR Kan kun anvendes i belastningsklasse L
LGr-MGr-HR Kan kun anvendes i belastningsklasse L og m
LG-MG-HG Kan anvenses i alle belastningsklasser

 

 

Tabel 1. Anvisningens farvemarkering af belastningsklasser. L: Lav, M: Middel og H: Høj.

Løsninger, som er markeret med grøn og gul, kan anvendes. Løsninger markeret med gul kan dog kun anvendes, såfremt betingelserne i figur- eller tabelteksten er opfyldt. Rød farvemarkering angiver, at løsningen ikke kan anvendes i den pågældende klasse.

 

 

4.2.0.5  Bassinvirkning

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Dørtrin og eventuel opkant bevirker sammen med den vandtætte forbindelse mellem gulv og vægge og faldet på gulvet, at gulvet virker som et bassin, der kan opsamle en vis vandmængde, se figur 1a og 1b. Det højeste sted i rummet skal være gulvets overflade ved døren. Det vandtætte lag i gulvet eller den vandtætte gulvbelægning skal i alle tilfælde forbindes vandtæt med bundkarmen eller gulvet i det tilstødende rum.

Er afløbet i et vådrum tilstoppet, gør bassinvirkningen det muligt at gribe ind, inden vand fra en utæt vandinstallation, en defekt vaskemaskine eller lignende løber ud i tilstødende rum. Figur 8 og 9 viser eksempler på gulve ved døre i vådrum.

Figur-9-ny

Figur 8a. Gulvet er ved døren er næsten vandret, dvs. med meget lille fald, og i plan med gulvet i det tilstødende rum af hensyn til kørestolsbrugere/gangbesværede. Selvom gulve må udføres med lille fald (næsten vandrette), må der ikke være lunker (vandpytter), og det anbefales derfor, at der altid udføres et veldefineret fald mod gulvafløb. Den lodrette afstand mellem gulvoverfladen ved døren og oversiden af gulvafløbet skal også her være mindst 30 mm for at sikre, at gulvet virker som et bassin. Hvis faldet på gulvet ved døren er under 1 % skal der suppleres med en mindst 10 mm høj vandtæt skinne i døråbningen for at hindre vand i at løbe ud ad døren.

Figur 8b. Eksempel på døråbning med en mindst 20 mm høj opkant. Vær opmærksom på at den lodrette afstand mellem gulvoverfladen ved døren og oversiden af gulvafløbet skal være mindst 30 mm for at sikre, at gulvet virker som et bassin.Af hensyn til kørestolsbrugere og gangbesværede må opkanten ikke være højere end 25 mm. Gulvet i vådrummet er i eksemplet vist med PVC-belægning. PVC-belægningen på gulvet er ført 60 mm op ad væggen og svejst til PVC-vægbeklædningen. Gulvet i det tilstødende rum er trægulv på strøer.

 

4.2.0.6  Fald mod gulvafløb

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Bygningsreglementet kræver, at vand på gulve i vådrum skal afledes til gulvafløb. Gulve skal derfor udføres med fald mod gulvafløb. Faldet er normalt ca. 1 % - under badekar og fast inventar bør det dog være mindst 2 %.

I større vådrum kan fald mod afløb reduceres, fx til 0,5 %, i de dele af rummet, der ikke udsættes for jævnlig vandpåvirkning, fx området uden for en forsænket bruseniche eller de områder, som i er vist afgrænset af prikkede linjer i figur 1 til figur 7 i afsnittet om zoneinddeling .

Gulve må dog ikke have bagfald eller lunker, fordi vand, der står på gulvoverfladen medfører større risiko for faldulykker (gulvet bliver glat) og større vandpåvirkning af gulvet. Ved udførelse af gulve er der altid en vis tolerance på den planhed, der kan opnås, og for at undgå risikoen for lunker (vandpytter) frarådes det derfor at udføre helt vandrette gulve.

I forbindelse med stationære arbejdspladser, hvor de ansatte står eller sidder det meste af dagen, bør faldet reduceres mest muligt. Hvor gulvet skal kunne spules, bør der dog være et fald på 1 %.

4.2.0.7  Afgrænsning af bruseplads

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Vand hindres bedst i at løbe ud over hele gulvet under badning ved at placere brusenichen i en forsænkning på ca. 10 mm i gulvet. En forsænkning tillader, at vand fra hele gulvfladen kan ledes til samme afløb. Gulvafløbet anbringes i forsænkningen, og gulvet udføres med fald - normalt på en til to procent. I den øvrige del af rummet kan gulvet udføres med et mindre fald mod forsænkningen, fx 0,5 procent. Det frarådes at udføre gulvet vandret, fordi det medfører stor risiko for, at der opstår bagfald eller lunker. Det forsænkede område bør være så stort, at vand fra bruseforhæng kan dryppe af inde i forsænkningen.

Opkanter omkring brusepladser bør så vidt muligt undgås. Hvis der udføres opkant, må den af hensyn til personer med fysisk funktionsnedsættelse højst være 25 mm høj, og der skal i givet fald også være gulvafløb i den del af gulvet, som ligger uden for brusenichen.

Vinyl 2 afløb