Konstruktioner

I dette afsnit gennemgås de krav, der skal stilles til den grundlæggende konstruktion for anvendelse af PVC i vådrum.

4.3.0.1  Vandtæthed

22.02.2017| Tilbage til top | Print Afsnit

PVC-gulvbelægninger og -vægbeklædninger er vandtætte i sig selv, hvis de rigtige materialer anvendes, og arbejdet udføres korrekt.

  • Krav til materialer er gennemgået i afsnittet "Materialer", du kan læse mere om dette emne ved at benytte dette link.
  • Krav til arbejdets udførsel er gennemgået i afsnittet "Montering af PVC i vådrum", du kan læse mere om dette emne ved at benytte dette link.

For at hindre at vand trænger ned i etageadskillelser eller ud i vægge, skal gulve, vægge og overgangen mellem gulv og væg i vådrum være udført således at konstruktionen er vandtæt. Dette kan gøres ved enten at udføre et vandtæt lag (en membran) i gulv/vægkonstruktionen eller ved at beklæde gulv og væg med en vandtæt belægning som PVC.

I dette afsnit behandles udelukkende løsninger der er baseret på vandtættebanevare i PVC. For øvrige løsninger henvises til SBi 252.

Vandtætte beklædninger inklusive samlinger må ikke kunne brydes på grund af bevægelser i konstruktioner eller materialer, fx dimensionsændringer som følge af variationer i fugtindhold eller temperatur, fx fugtbevægelser i pladematerialer eller nedbøjning af gulve.

Den vandtætte gulvbelægning skal føres ubrudt mindst 100 mm op ad vægge - over færdigt gulv - og overlappes eller samles med væggens vandtætte beklædning. Overlapninger skal være mindst 30 mm ved PVC vægbeklædning.

Anvendes en godkendt PVC på gulv og væg kan samlingen udføres ved at føre gulvbelægningen 60 mm op ad væggen og svejse den sammen med vægbeklædningen.

Belægninger, beklædninger og behandlinger skal være gennemgående og må ikke afbrydes og udelades ved badekar og fast inventar. Gulvbelægninger eller vandtætte membraner i gulve skal slutte vandtæt til gulvafløb, se figur 10.

Vandtæthed -1

Figur 10. Det vandtætte lag i et baderum skal være gennemgående og dække alle væg- og gulvflader, herunder skjulte overflader under badekar og i cisterneskakte, så det sikres, at vand ikke kan trænge ind i de bagvedliggende konstruktioner. Vand fra hele gulvet skal afledes til afløb, det gælder også vand på gulvet under et badekar og i en installationsskakt, der er monteret på gulvet, dvs. der skal være fald på gulvet. Melding af eventuelt udsivende vand fra en skakt eller under et badekar, kan fx ske ved at lave et meldehul, så vandet i givet fald løber ud på et synligt sted. Gulvet under badekar og bunden i skakte skal derfor udføres med fald mod meldehul eller melderør. Der skal være adgang, fx med en adgangslem, til rørsamlinger, der er skjult i installationsskakten eller under badekarret.

 

Efterfølgende en række eksempler på vandtætte overgange mellem væg og gulv.

Overgang gulv-væg svejsning PVC
Figur 11. Eksempel på PVC-vægbeklædning på skeletvæg og PVC-gulvbelægning på undergulv af plademateriale, begge med spånplade som underlag. Gulvbelægningen er i det viste eksempel ført 60 mm op ad væggene (svarende til minimumskravet) og er samlet med PVC-beklædningen på væggene ved trådsvejsning.
Gulv LG-MR-HR
Væg i vådzone LG-MR-HR
Væg i fugtig zone LG-MR-HR

Overgang gulv-væg overlap PVC -1

Figur 12a. Eksempel på overlapssamling af PVC-gulvbelægning og PVC-vægbeklædning. Gulvbelægningen er ført 100 mm op ad væggen. Vægbeklædningen er monteret således at den overlapper gulvbelægningen med min 40 mm.

Overgang gulv-væg overlap fliser -1

Figur 12b Eksempel på samling mellem skeletvæg med to lag plader med vandtæt, godkendt flisesystem med membran, og undergulv af krydsfiner med PVC-belægning. Væggens vandtætningsmembran overlapper den opbøjede PVC-gulvbelægning med 50 mm. Væggen er spartlet over den opbøjede belægning for at opnå en jævn overgang, og belægningen er primet. Over udspartlingen og i overdækningen er der armeret med væv for at opnå god vedhæftning mellem flisesystemets vandtætningsmembran og gulvbelægningen. Flisebeklædningen er afsluttet 100 mm over gulv for at beskytte flisekanten mod opsprøjt og mod stød og slag.
Gulv LG-MR-HR
Væg i vådzone LGr-MGr-HR
Væg i fugtig zone LGr-MGr-HR

Overgang gulv-væg overlap malerbehandling -1

Figur 12c: Eksempel på samling mellem skeletvæg med malebehandling og gulv med PVC-belægning på undergulv af spånplade. Den vandtætte malebehandling overlapper PVC-gulvbelægningen med 30 mm. Samlingen er spartlet for at opnå en jævn overgang til belægningen. Over udspartlingen og i overdækningen er der armeret med væv for at opnå god vedhæftning mellem den vandtætte malebehandling og den vandtætte membran i gulvet. Gulvbelægningen er her ført 130 mm op ad væggene, så malebehandlingen afsluttes 100 mm over gulvet. Malebehandling må på skeletvægge og vægge, som indeholder organisk materiale, kun anvendes i fugtig zone.
Gulv LG-MR-HR
Væg i vådzone LR-MR-HR
Væg i fugtig zone LGr-MGr-HR

4.3.0.2  Gulvkonstruktioner.

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Muligheden for at bruge pvc-belægning på vådrumsgulve afhænger af den anvendte konstruktionsopbygning. Kombinationsmulighederne fremgår af nedenstående
tabel 2

PVC - belastningsklasser

Tabel 2. Kombinationer af gulvkonstruktioner og pvc-belægning i vådrum. (Del af tabel3 i SBi Anvisning 252).

  1. Der skal være kvalitetssikring af beton og arbejdsudførelse også ved udstøbning af udsparringer, fx omkring gulvafløb.
  2. Samlinger mellem elementer skal være vandtætte. Dette gælder også samlinger mod væg.
  3. Fabriksfremstillede elementer, der leveres med færdig overfladebelægning.
  4. Ved "vandtætte" plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning. De skal herudover forsynes med en vandtæt belægning.
  5. Ved 'dobbeltgulv' forstås, at der er udført to gange vandtætning, og at der mellem vandtætningslagene er udstøbt med uorganisk materiale.

 

I belastningsklasse L (enfamiliehuse, sommerhuse og lign.) må der lægges pvc på undergulv af krydsfiner eller spånplader.

I belastningsklasse M (tæt-lavt byggeri, etageboliger og lign. med træbjælkelag) må spån- eller krydsfinerplader ikke længere benyttes som undergulv for pvc. Ønskes der pvc på gulvet, skal undergulvet være af "vandtætte" plader eller beton, herunder betonudstøbning på træbjælkelag.

Træ og træbaserede materialer må ikke benyttes som undergulv i belastningsklasse H - jævnfør ovennævnte tabel 1 om gulve i vådrum.
Undergulve udført i beton eller som beton udstøbninger betegnes ofte som "tunge undergulve" (variant 1. - 4. i tabel 1.), mens undergulve udført som pladeundergulve ofte betegnes som "lette undergulve" (variant 5. - 8. i tabel 2.)

 

 

4.3.0.3  Tunge undergulve

13.07.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Tunge undergulve består oftest af beton støbt på stedet, men de kan også opbygges af beton- eller letbeton elementer. Tunge undergulve er uorganiske og betragtes ofte som vandtætte i sig selv. Det betyder principielt, at de kan anvendes uden yderligere vandtætning.

I praksis skal betonlag være mindst 60 mm tykt og støbt af en god beton for at være vandtæt i sig selv. Som god beton betragtes beton med en trykstyrke på mindst 20 MPa.
Det er endvidere en forudsætning, at eventuelle fuger og samlinger mellem dækelementer mv. er tætte, og forbliver med at være det. Fuger og samlinger må ikke kunne nedbrydes, fx af differensbevægelser. Desuden skal samlinger mellem gulv og vægge være tætte, dette kræver ofte en særlig indsats, fx at man udfører en vandtæt inddækning af overgangen mellem gulv og væg med armeringsstrimmel og vandtætningsmembran eller anvender en gulvbelægning af PVC.

Normalt vil der oven på dækket enten blive udlagt et afretningslag eller udstøbt yderligere en betonplade, eventuelt på et lag isoleringsmateriale af hensyn til lydforhold.

Betonudstøbninger
Ved støbning af yderligere en betonplade over dækket anvendes for tykkelser mellem 30 og 70 mm, en perlestensbeton og for tykkelser mellem 60 og 100 mm en ærtestensbeton. Ved lagtykkelse over ca. 40 mm benyttes en revnearmering bestående af 6 mm rundstål pr. 100 mm i begge retninger eller tilsvarende armeringsnet. Armeringen føres op i eventuelle sokler for vægge. Armeringsnettet skal forbindes til udligningsforbindelse (jordforbindes), se afsnit 6 i Stærkstrømsbekendtgørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2001). Bekendtgørelsen kræver desuden, at maskevidden i armeringsnettet højst er 100 mm som beskrevet ovenfor.

Betonen skal have en trykstyrke på mindst 20 MPa (beton C20/25 iht. DS/EN 206-1). Er betonpladen under ca. 60 mm tyk, kan den udføres direkte på underlaget (dækket), hvis vedhæftningen er god. Ved tykkelser over ca. 60 mm udstøbes betonen på et glidelag, fx af to lag 0,15 mm PE-folie, eller på et lag isoleringsmateriale, som samtidig kan bidrage til at reducere trinlyd.

Afretningslag
Afretningslag udføres normalt af velgraderet cementmørtel C 100/400 (slidlagsbeton) i 15 til 30 mm tykkelse eller af fiberbeton 0-4 mm i op til 40 mm tykkelse. Før afretningslaget udlægges, bør vedhæftningen sikres, fx med en betonklæber eller ved at overfladen svummes med cementvælling C 100/100.

Svind
Beton og afretningslag svinder under hærdningen. Svindet afhænger af betonens sammensætning, tykkelse, temperatur og fugtforhold. Betonens svind er størst i begyndelsen og klinger derefter af.
For en normalt hærdende cementtype kan man forvente, at svindet er overstået efter 4-8 uger ved en temperatur på ca. 20 °C. Ud over temperaturen vil tiden afhænge af den anvendte betonsammensætning, luftfugtighed samt om udtørring er ensidig eller tosidig. Der findes også specialbetoner, fx aluminatbetoner, som hærdner og svinder i løbet af få døgn.

Gode hærdningsbetingelser opnås fx ved at afdække betonen med tætsluttende plastfolie straks efter udstøbningen og bibeholde afdækningen i mindst 3 døgn.

Vandtæthed
En betonplade anses for at være vandtæt i sig selv, hvis den er udført som beskrevet ovenfor. Som en ekstra sikkerhed anbefales det dog, at der sker yderligere vandtætning omkring bruseniche, badekar og gulvafløb. Det kan fx ske ved at monterer en gulvbelægning af PVC.

Samlingen mellem gulv og væg skal altid tætnes. Dette kan gøres ved at føre PVC'en 100 mm op ad væggen. Anvendes der også PVC på væggene, kan hulkehlens højde (ombukket) til 60 mm såfremt gulv og væg PVC svejses sammen, se også afsnit xxxx.

Gulvafløb
Gulvafløb til indstøbning bør være VA-godkendte til indstøbning i beton og godkendt til vinyl. Der bør om muligt anvendes afløb med lodret udløbstud, idet trækning af rør i etageadskillelser bør undgås for at sikre godt fald på afløbsrøret og undgå svækkelser af etageadskillelsen. For placering af gulvafløb, henvises til afsnitttet vedrørende VVS-konstruktioner.

Gulvvarme i tunge undergulve
I tunge undergulve kan gulvvarme etableres ved at indstøbe varmeslanger i betonen, se også afsnittet om gulvvarme. Vær opmærksom på at gulvvarme ikke ændrer de overordnede krav til vådrum vedrørende vandtæthed og fald til afløb. Man anbefaler generelt, at gulvvarmen undlades under toiletter og fastmonteret inventar. På betongulve kan faldet spartles efter selve betonpladen er udstøbt. Opbygningen af fald og eventuelle forsænkninger i bruseområdet kan medføre at afstanden fra slangerne til oversiden af det færdige gulv kan variere, dette kan medfører mindre variationer i gulvets overfladetemperatur. Til vandtætning kan der bl.a. anvendes pvc. Du kan læse mere om, hvorledes pvc-arbejdet skal udføres på i afsnittet om montering af pvc i vådrum. For øvrige typer af vådrumssikring henvises til SBi anvisning 252.

gulvvarme2

4.3.0.4  Lette undergulve.

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Lette undergulve dækker over gulvkonstruktioner opbygget af plademateriale på træbjælkelag

I vådrum kan lette dækkonstruktioner med træbjælkelag udføres med undergulv af plademateriale. Det kræver dog, at underliggende rum er tilgængelige og har en fri højde på mindst 0,6 m, se nedenstående figur 13.


Vådrum - træbjælkelag.jpg

Figur 13 Anvendelsesområder for vådrum på træbjælkelag, beton- og letbetondæk.
a) På træbjælkelag må der kun udføres vådrum, hvor underliggende rum - herunder
     kældre og kryberum - er tilgængelige og har en fri højde på mindst 0,6 m.
b) På terrændæk og over utilgængelige rum, herunder rum med en fri højde under
     0,6 m, fx lave kryberum, skal vådrum udføres på beton- eller letbetondæk.
     Gulvene skal udføres uden træ og træplader. Vådrum i klasse H skal i alle tilfælde
      udføres på beton- eller letbetondæk.


Lette konstruktioner skal udformes, så skadelige deformationer undgås. Lette dækkonstruktioner med træbjælkelag er fugtfølsomme, og de skal derfor beskyttes effektivt mod fugt med en vandtæt gulvbelægning,.

Kun ét vandtæt lag!
Selvom et gulv med undergulv er korrekt udført med vandtæt lag eller belægning, vil der altid være risiko for, at det bliver utæt. For at hindre råd- og svampeskader i bjælkelag og undergulv må der normalt kun være ét vandtæt lag, og det skal være anbragt oven på undergulvet. Det forhindrer, at vand ophobes i konstruktionen. Eventuelle utætheder vil hurtigt vise sig på undersiden af træbjælkelaget, så reparation kan iværksættes.

To vandtætte lag i en konstruktion kan dog anvendes, hvis der er sikkerhed for, at der ikke kan ophobes fugt mellem dem. Eksempelvis kan en vandtæt belægning anvendes direkte oven på et vandtæt plademateriale eller en vandtæt membran, fx PVC-gulvbelægning udlagt på en rustfri stålmembran, som igen er udlagt på en spånplade. Tilsvarende vil en dobbeltkonstruktion, som beskrevet i afsnitte "Dobbeltgulve" , kunne anvendes, forudsat at materialerne mellem de to vandtætte lag kan tåle permanent opfugtning.

Styrke og stivhed af træbjælkelag og plader.

Der gælder de samme krav til styrke og stivhed, for træbjælkelag i vådrum udført i PVC , som i beboelsesrum. Bjælke- og strøafstande bør derfor ikke være større end angivet i tabel 4. Etableres baderum i eksisterende ejendomme, skal de gamle gulvbrædder fjernes, så bjælkelaget kan inspiceres, og det kan vurderes, om der skal ske forstærkning, udveksling mv.

Træplader, der skal anvendes som undergulv i vådrum, skal være CE-mærkede træplader til konstruktionsbrug iht. EN 13986 af enten krydsfiner eller spånplade. Krydsfinerplader skal mindst være kvalitet EN 636-S2 mærket Flooring og spånplader mindst kvalitet EN 312-P5 eller P7 mærket Flooring, se TRÆ 60, Træplader (Adelhøj, Munch-Andersen & Lund Johansen, 2012).

Tabel 3. Vådrumsgulve med undergulv af træplader på træbjælkelag. Plademateriale med tykkelser samt understøtnings- og skrueafstande for elastiske og uelastiske gulvbelægninger. Se også Figur 2.


Vådrumssgulve - træplader - Tabel 1

1) 16 mm spånplader og 15 mm krydsfiner må kun benyttes ved opkiling af gulve for opnåelse af fald.

I figur 14 og 15 ses eksempler på gulvopbygninger med anvendelse af organiske plader.

Undergulv træplader -1

Figur 14. Eksempel på vandtæt gulv med undergulv af spånplader på nyt træbjælkelag med bjælkeafstand højst 0,6 m. Undergulvet er udført af 22 mm gulvspånplader, der er limet og skruet på lægter. Samlinger på tværs af bjælker - uden understøtning - er med limet fer og not. Lægterne er kileskårne for at opnå fald. Lægterne er limet og skruet til bjælkerne. Gulvet er udført med vandtæt PVC-belægning, som er klæbet til spånpladerne.
Gulv LG-MR-HR

Undergulv træplader -2

Figur 15. Eksempel på vandtæt gulv med undergulv af træplader på ældre bjælkelag med bjælkeafstand højst 1,0 m. Bræddegulvet er fjernet og erstattet med 25 mm konstruktionskrydsfiner eller eventuelt tyndere krydsfiner, hvis der indlægges understøtninger eller veksler i bjælkelaget. På krydsfineren er der udlagt lægter med en lægteafstand på højst 0,3 m. Lægterne er kileskårne for at opnå fald, og de er limet og skruet til krydsfineren. 16 mm gulvspånplade er limet og skruet på lægterne, og samlinger uden understøtning er med limet fer og not. Gulvbelægningen er PVC-banevare.
Gulv LG-MR-HR

 

Udførelse af undergulv
Undergulve lægges, efter at bygningen er lukket og opvarmning er sat i gang. Fugtindholdet i bjælkelag og træplader må i gennemsnit højst være 13 %, og ingen målt enkeltværdi bør være over 15 %. Oversiden af bjælkerne skal eventuelt afrettes, så der opnås et plant underlag. Det kan fx ske ved påforing af mindst 45 mm tykke planker på bjælkesiderne.

Pladesamlinger på tværs af bjælker eller strøer kan udføres uden understøtning, mens andre samlinger skal understøttes. Alle samlinger, som ikke er understøttede, skal udføres med limet fer og not eller med limede sløjfer, dvs. en løs fer der anvendes, hvor pladerne er notede på alle sider. Alle frie kanter langs vægge skal understøttes.

Pladerne limes på bjælker eller strøer og fastgøres derudover med selvskærende skruer med dimensioner og afstande som angivet i tabel 3. Der benyttes en fugtbestandig lim af klasse D3 iht. DS/EN 204 og DS/EN 205 (Dansk Standard, 2001; 2003). Skruerne skal have delgevind, dvs. at den del af skruen, der går gennem den fastholdte plade, skal være gevindfri. Skruerne skal forsænkes 1-2 mm.

Ved PVC-gulvbelægning vil der altid være en risiko for at skruer, pladesamlinger o.lign. vil aftegne sig i belægningen. Skruehuller bør ikke spartles, de kan evt. fyldes med lim.

Friafstand - væg
Figur 16. Fri afstand ved vægge. Undergulve af træplader skal af hensyn til fugtbetingede bevægelser have en fri afstand til vægge på 1-5 mm.

Opbygning af fald
Ved anvendelse af lette undergulve bør fald opbygges i undergulvet. Faldet kan udføres på forskellig måde og valget af metode bør afpasses i fht forholdene. Der anvendes typisk en af følgende opbygninger:

A.Opbygning af fald med krydsfiner- eller spånplader, opdelt i trekantede stykker, se figur 17-A.

B. Opbygning af fald med krydsfiner- eller spånplader, der presses mod kileskårne lægter, se figur 17-B.

C. Opspartling af fald

I rum mindre end 2 m2 eller i afgrænsede områder, fx brusenicher, kan der i nødstilfælde udføres fald ved spartling af vandrette undergulve med en egnet fiberspartelmasse, eventuelt med tilhørende primer, der under hærdning opnår fast forbindelse med gulvene. Spartelmassen skal have en tykkelse på mindst 3 mm, hvilket betyder, at gulvafløbet må hæves lidt over den eksisterende gulvflade (metode C).

Fig11_400px


Figur 17-A.. Nyt bjælkelag med bjælkeafstand ca. 0,4 m. Gulvet er opdelt i fem trekantede, plane flader, hver med fald mod afløb. Strøer med retning mod afløb er kileskårne, og de mellemliggende tværstrøer er afpasset i højde herefter. Kantstrøen ved gulvafløb er delt ud for afløbet. Hver halvdel af strøen er kileskåret og med smigskåret overside. Afstanden mellem strøer er højst 0,6 m. For strøer, der ikke er tilstrækkeligt understøttet af bjælkerne, er der udført underlag i form af trempler anbragt mellem bjælkerne. Kantstrøer kan placeres forskudt og kan derved indgå som fodrem i skillevægge. Strøerne er fastgjort på bjælker med lim og skruer. Undergulv er af 22 mm gulvspånplader til pvc-belægning. Spånpladerne er med limet fer og not i alle ikke-understøttede samlinger, og de er limet og skruet på strøerne.

Figur 17-B. Ældre bjælkelag med bjælkeafstand ca. 1,0 m, hvorpå der er udlagt 25 mm konstruktionskrydsfiner (eller evt. tyndere krydsfiner, hvis der indlægges understøtninger/veksler i bjælkelaget). Undergulvet (ikke vist) er udført af 14,5 mm konstruktionskrydsfiner eller 16 mm gulvspånplader, der danner en flade i form af en flad kegle. Undergulvet ligger på et underlag af kileskårne lægter, som ligger med retning mod afløb og med en afstand af højst 0,35 m for krydsfiner og 0,30 m for spånplader. Langs alle kanter er der udlagt kantlægter. Kantlægten bag gulvafløb er både kileskåret og med smigskåret overside. Pladerne er med limet fer og not i alle ikke-understøttede samlinger. Pladerne tvinges ned og limes og skrues fast på lægterne.

I figur 18 er et eksempel på en løsning efter princip C. 

Figur13ny_400px

Figur 18: Ældre bjælkelag med bjælkeafstand ca. 1,0 m. Mellem bjælkerne er lagt 19 mm konstruktionskrydsfiner, som er limet og skruet til et underlag af 50 x 100 mm trempler. Uden for brusenichen er lagt 22 mm spånplader som undergulv for pvc-belægning. Spånpladerne er ført frem til brusenichen og afsluttet med en smigskåret liste.Se figur 23 C. I forsænkningen er fald mod gulvafløbet udført ved spartling med fiberspartelmasse.


Gulvvarme og lette undergulve
Der findes fortiden  2 MK-godkendte gulvvarmesystemer til lette undergulve der kan anvnedes i belagt med PVC. Det er vigtigt at leverandørernes vejledninger følges nøje. Særligt henledes opmærksomheden på at fald skal opbygges i bjælkelaget / strøkonstruktionen, spartling kan kun udførs i begrænset omfang, se også afsnittet om opbygning af fald.

Gulvvarme - Novopan

Figur 19: Eksempel på et gulvvarmesystem til lette undergulve, der kan anvendelse i et vådrum.

 

 

4.3.0.5  Dobbeltgulve

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Undertiden er det ved renoveringsopgaver i etageejendomme ikke muligt at udføre vådrum ved udstøbning af beton, fx hvor fundamentet eller bjælkelaget ikke kan optage den ekstra last fra betonen. Her kan anvendes lette betongulve, som består af to lette gulve adskilt af et vandfast støbelag.

Vand ledes til afløb fra begge lag. Det betyder, at såfremt det øverste vandtætte lag/gulv skulle blive utæt, er der endnu et lag, som kan sikre vandtætheden af den samlede konstruktion.

Den nederste del af konstruktionen opbygges typisk som en let gulvkonstruktion, som beskrevet i afsnitttet om "lette undergulve" ,

Gulvet afsluttes på normal vis med en vandtæt membran. Her kan med fordel anvendes en PVC-belægning, der kan være ned til 1,5 mm tyk.

Konstruktionen forsynes med gulvafløb, som PVC-membranen sluttes vandtæt til.

Eventuelle rørgennemføringer udføres vandtætte, se også afsnittet om VVS-installationer.

Det nederste vandtætte lag (PVC'en) inkl. manchetter og kraver føres mindst 50 mm op over den færdige gulvoverflade og tilsluttes gulvafløbet. Herefter monteres en ny overdel i gulvafløbet, som tillader, at der stadig kan afledes vand fra vandtætningslaget. Når den øverste del af afløbet er monteret, støbes et 20-30 mm tykt lag af vandfast støbemasse, fx fiberbeton eller beton med let tilslag, for at reducere vægten, se figur 21. Når støbemassen er hærdet, monteres en vandtæt gulvbelægning i form af enten et MK-godkendt flisesysteme med membran eller en PVC-gulvbelægning.

Let dobbeltgulv

Figur 21. Eksempel på let dobbeltgulv. Opbygningen består her af et gulv udført med krydsfiner lagt oven på eksisterende træbjælkelag. Det nederste vandtætte lag er en speciel 1,5 mm tyk PVC-belægning, hvorpå der er støbt et ca. 30 mm tykt lag af en vandfast støbemasse med let tilslag. Konstruktionen er afsluttet med et godkendt flisesystem med samme membran, som er anvendt til det nederste vandtætte lag.
Gulv LGr-MGr-HR

 

4.3.0.6  Vægge

06.07.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Vægge i vådrum skal i højere grad være sikret mod deformationer og revnedannelser end vægge i tørre rum. Det betyder, at de skal være stivere end vægge i tørre rum, og at nye vægge skal understøttes stabilt. Desuden skal utilsigtet belastning af ikke-bærende vægge undgås. Skråvægge skal altid regnes som vægge.
Se "Eksempler på udførsesldetaljer" for information om montering af PVC på skråvægge.


Der skelnes mellem tunge og lette vægge:

  • Tunge vægge bruges som betegnelse for vægge udført af uorganiske materialer, fx betonvægge, letbetonvægge eller murede vægge. Tunge vægge kan anvendes under alle forhold.
  • Lette vægge bruges som betegnelse for skeletvægge, fx stålskelet med pladebeklædning. Opfugtning af lette vægkonstruktioner kan medføre alvorlige følgeskader, og eventuelle utætheder skal derfor meldes hurtigt, så omfanget af følgeskader kan begrænses mest muligt. Fugt må ikke kunne ophobes i konstruktioner, der indeholder fugtfølsomme materialer. Vægge må ikke udføres som skeletvægge i belastningsklasse H, dvs. hvor vandpåvirkningen må forventes at blive større eller hyppigere end normalt i boliger, eller hvor der forventes større mekaniske belastninger.

PVC kan anvendes som vandtætning på de fleste vådrumsvægge.
Anvendeligheden afhænger af vådrummets belastningsklasse samt om PVC'en ønskes anvendt i den våde eller fugtige zone. Se også tabel 3 & 4, nedenstående.

Tabel 3: Anvendelse af PVC som vægbeklædning i vådzone

Vådzone - anvendelsen af PVC

Tabel 4: Anvendelse af PVC som vægbeklædning i fugtigzone

Fugtigzone anvendelse af pvc

4.3.0.7  Lette vægkonstruktioner

04.04.2016| Tilbage til top | Print Afsnit

Som underlag for PVC-vægbeklædning kan følgende plader benyttes:

  • vådrumsgipsplader
  • fibergipsplader
  • kalciumsilikatplader
  • cementbaserede plader
  • krydsfiner eller spånplader.

Vådrumsgipsplader
Vådrumsgipsplader er betegnelsen for specielle gipskartonplader med silikoneimprægneret kerne og højere densitet end normale gipskartonplader. Der skal anvendes to lag plader i hele rummet. Pladerne skal være mærket R og D iht. DS/EN 520 (Dansk Standard, 2009a).

Vådrumsgipsplader skal opfylde følgende mindstekrav:
Pladetykkelse: min 12,5 mm
Densitet: min 800 kg/m3
Bøjningsstyrke: Forside min 8,1 MPa, bagside 3,4 MPa
Elasticitetsmodul: min 4000 MPa
Længdeudvidelse: Højst 0,04 % ved ændring fra 50 % RF til 90 % RF.

Fibergipsplader
Fibergipsplader er betegnelsen for gipsplader med fiberarmering og uden kartonoverflade. Der skal enten anvendes to lag 12,5 mm tykke plader i hele rummet eller ét lag 15 mm tykke plader med reduceret stolpeafstand.

Fibergipsplader til skeletvægge i vådrum skal opfylde følgende mindstekrav:
Pladetykkelse: min 12,5 mm (15 mm for anvendelse i ét lag)
Densitet: min 1100 kg/m3
Bøjningsstyrke: min 4 MPa
Længdeudvidelse: Højst 0,045 % ved ændring fra 95 % RF til 85 % RF (

Kalciumsilikatplader
Kalciumsilikatplader er betegnelsen fiberarmerede plader der kan være fremstillet af cement, siliciumoxyd, hydrakalk eller lignende.
Kalciumsilikatplader kan til forskel fra træ- og gipsplader tåle opfugtning. De er derfor velegnede til at indgå i vægkonstruktioner i vådrum. Pladerne er normalt armeret med ca. 5 % fibre, fx cellulosefibre.

Kalciumsilikatplader skal opfylde følgende mindstekrav:
Pladetykkelse: min 12 mm
Densitet: min 850 kg/m3
Bøjningsstyrke: min 6 MPa
Længdeudvidelse: Højst 0,1 % ved ændring fra 50 % RF til 90 % RF

Cementbaserede plader
Cementbaserede plader (ud over kalciumsilikatplader) er betegnelsen for armerede plader fremstillet af cement med (let) mineralsk tilslag mv. Armeringen kan fx være jævnt fordelte fibre eller armeringsnet anbragt på pladernes yderside.
Cementbaserede plader kan - ligesom kalciumsilikatplader - tåle opfugtning uden at blive nedbrudt.

Cementbaserede plader skal opfylde følgende krav:
Pladetykkelse: min 12,5 mm
Densitet: min 850 kg/m3
Bøjningsstyrke: min 6 MPa
Længdeudvidelse: < 0,1 % ved ændring fra 50 % RF til 90 % RF.

Krydsfiner eller spånplader
Træplader kan anvendes som underlag for PVC. Pladerne skal være CE-mærkede i henhold til DS/EN 13986 (Dansk Standard, 2004) og beregnede til bærende formål i de kvalitetsklasser, som fremgår af tabel 1

Krydsfinersplader i 12 eller 15 mm tykkelse, og spånplader i 12 eller 16 mm tykkelse kan anvendes i ét lag til skeletvægge i vådrum.
Opsætning:
Træplader har større fugtbevægelser end øvrige pladematerialer, der kan anvendes til vådrumsvægge. Pladekanter holdes derfor ca. 2 mm fri i indadgående hjørner, så udvidelser i pladerne efter opsætning kan optages, se figur 22.

Fig20

Figur 22.Fri afstand ved hjørner. Træplader må ikke opsættes med knasfuge i hjørner, men skal normalt have en fri afstand til tilstødende bygningsdele på mindst 2 mm.

Vandtætte plader
Vandtætte plader er betegnelsen for plader med forskellig sammensætning, men som har det til fælles, at de opsat som vægbeklædning i vådrum er vandtætte i sig selv. Plader af denne type skal have en MK-godkendelse, hvoraf det fremgår, under hvilke betingelser pladerne kan bruges. Til brug i vådzone skal vandtætte plader beskyttes med et MK-godkendt vandtæt flisesystem med membran eller en mindst 1,5 mm tyk pvc-beklædning på samme måde som andre pladebeklædninger. Hvis det fremgår af godkendelsen, kan pladerne i stedet opsættes på et vandtæt underlag af mindst 0,20 mm PE-folie.

Af det enkelte produkts MK-godkendelse fremgår kravene til væggens konstruktive opbygning.

Skelletkonstruktionen.
Tabel 5 angiver sammenhørende pladetykkelser, stolpeafstande og skrueafstande.

Tabel - underlagsplader

Tabel 5: Skeletvægge med plader til efterfølgende vandtæt beklædning. Oversigt over pladetykkelser, stolpeafstande og skrueafstande.

  1.  Evt. kan den bageste plade være vådrumsgips.
  2. Krydsfiner iht. EN 636 - del 1, 2 eller 3 (Dansk Standard, 2012), Spånplader iht. EN 312 - del 1, 5, 6 eller 7 (Dansk Standard, 2010).

Ved de pladetyper der skal opsættes i to lag skal lagene monteres med forskudte samlinger, se figur 23.

forskudtepladesamlinger

Figur 23: Gipsplader på stålskelet med forskudte samlinger

 

Planhed
Det tilstræbes at udføre vægge plane og lodrette, medmindre der er tale om skråvægge eller flader, som med forsæt er gjort krumme. Der må forventes mindre afvigelser på planheden på grund af de tolerancer, som det i praksis er muligt at arbejde indenfor.

Skeletvægge med gipsplader kan opsættes med tolerancer som angivet i tabel 6

Skelettype                              Toleranceklasse                          
Lav Normal Høj
Stål ± 5 mm ± 3 mm ± 2 mm
Træ ± 8 mm ± 5 mm ± 3 mm

 

Tabel 2. Overfladetolerancer for skeletvægge med gipsplader målt med 2 m retholt.

Hvis ikke andet er anført i udbudsmaterialet, må arbejdet forventes udført som klasse "Normal". For vægge af murværk, gasbeton og lignende kan krav om planhed medføre ekstra arbejder, fx pudsning eller spartling.

Udfaldskrav til vægunderlag
For vægge til brug for beklædning med pvc stilles der en række krav, der er anført nedenfor. Hvis intet andet er aftalt, påhviler det den, der udfører væggen, at opfylde kravene.

  • Underlaget skal danne en fast, ren og glat flade fri for grater, revner etc.
  • Afvigelse fra plan flade må højst være ± 3 mm på et 2 m retholt.