Flisegulve

Flisegulve er gulve, der er belagt med keramiske fliser eller natursten.

Om flisegulve

Flisegulve er almindelige i boliger, industribygninger og andre steder, hvor man har brug for fx robusthed, vandtæthed eller mulighed for nem og effektiv rengøring.

Typer af fliser
Fliser fås som keramiske fliser og natursten:

  • Keramiske fliser
    Fremstilles af flere typer ler, kvartssand mv., som efter æltning og evt. tilsætning af mindre mængder hjælpestoffer og farvestoffer formes, tørres og brændes.

  • Naturstensfliser
    Fremstilles af flere forskellige stenarter, fx marmor og granit. Vi bruger kun betegnelsen fliser.

Formater
Du kan få fliser i mange formater – lige fra mosaikstifter (fliser med sidelængder under 100 mm) til fliser i store formater på 1.200 x 1.200 mm eller større. Tykkelsen er som regel 6-10 mm, men der findes både tykkere og tyndere fliser.

Flisegulve kan laves med mange forskellige slags produkter og i mange mønstre.

Flisetyper

Keramiske fliser
Du kan få keramiske fliser både med og uden glasur og i mange forskellige farver – herunder med påførte motiver.

Keramiske fliser opdeles efter, hvordan de er produceret:

  • Vådpressede
    Fremstilles ved ekstrudering af en fugtig blanding.

  • Tørpressede
    Fremstilles ved, at en tør blanding presses i forme under højt tryk. En særlig type af tørpressede fliser er kakler/fajancefliser, der fremstilles ved en speciel sammensætning af råstofferne (stort kaolinindhold).

    Tørpressede fliser er som regel mere målfaste, stærkere og mindre vandabsorberende end vådpressede. Fajancefliser er dog forholdsvis vandabsorberende.

For at give bedre gangsikkerhed kan flisernes overflade udføres nopret eller med forskellige prægninger.

Flisernes egenskaber er bestemt af lerblandingens sammensætning, brændingstemperaturen, og om flisen er glaseret eller ej. Højere brændingstemperatur vil som regel give de tætteste og mindst vandsugende fliser.

Klinker
De hårdest brændte fliser, som har en hård skærv og er klangfulde, når man slår dem sammen, kaldes også klinker. De vejer mere, har større styrke og mindre porevolumen end andre fliser.

Porcellanato/granito-fliser
Særlig hårdtbrændte (stentøjs)fliser kaldes porcellanato eller granito-fliser. De har en meget lav vandabsorption og egner sig derfor til steder med stor vandpåvirkning.

Keramiske fliser

Naturstensfliser
Du kan få naturstensfliser i mange slags sten og med forskellig overflade, fx:

  • Slebet – grov eller fin. Overfladens struktur angives ved kornstørrelsen på det slibemiddel, der er brugt.
  • Kløvet – spaltet efter naturlige brudlinjer i stenen.
  • Jetbrændt – overfladen er termisk behandlet.

De vigtigste natursten til gulvbelægninger er de hårde typer som granit og nordiske kvartsit-skifertyper, blødere sedimentære typer som kalksten og sandsten samt marmor.

Granit
En hård magmatisk bjergart, som er dannet ved afkøling af smeltet magma. I stenindustrien bruger man også betegnelsen granit for enkelte bjergarter, som geologisk set ikke er granitter.

Ekstremt høje tryk kan omdanne granitten til en såkaldt metamorf bjergart, som kan have et mere stribet udseende. Den korrekte betegnelse for denne bjergart er (granitisk) gnejs, men i daglig tale kalder man den dog stadig granit.

Sandsten
En sedimentær stenart, som dannes af løst kvartssand – altså ren kvarts, som kan være sammenkittet af kvarts eller calcit. Er stenen sammenkittet med kvarts, får man en solid og slidstærk sten. Sammenkitning med calcit, altså en kalkbundet sandsten, er mindre stærk.

Kalksten
En sedimentær stenart, derbestår af sammenkittede skaller eller skeletter fra levende organismer – som regel calcit og dolomit. Karbonatmineralerne opløses ganske langsomt i sure omgivelser, fx ved påvirkning fra visse rengøringsmidler.

Marmor
En metamorf bjergart, der er dannet af kalksten, som har været udsat for tryk- og temperaturpåvirkning. Marmor kan variere meget i farve pga. forskellige mineraler.

Basalt
Mørke til sorte magmatiske bjergarter. Basalt er langt den mest udbredte bjergart i jordskorpen og danner hovedparten af oceanbunden. Den findes også i store områder af Indien, Sydamerika, Grønland, Island mv. Basalt er tæt og finkornet, men ofte opsprækket og svær at udnytte.

Skifer
Dannes ved hærdning af ler. Først dannes skiferler, som ved overlejring af efterfølgende lag bliver trykpåvirket, så det omdannes til lerskifer.

Forskellen på skifer og kalksten/marmor er skifers evne til at kløve i en bestemt retning. Skifer fås ofte med kløvet overflade, men du kan normalt også få den matsleben.

Kvartsitskifer
Skiferlignende kvartsrige sandsten, som på grund af et højt indhold af glimmer er spaltelige ligesom skifre.

Naturstensfliser

Egenskaber

Fliser har meget forskellige egenskaber, der bl.a. afhænger af materialesammensætning og – for keramiske flisers vedkommende – produktionsmetode og brændingstemperatur. Vælg derfor fliser, hvis egenskaber passer til det, de skal bruges til.

Prøv tjeklisten til valg af fliser (link hertil)

Brandsikkerhed
Flisegulve er brandmæssigt egnede efter klasse Dfl-S1 (klasse G-gulvbelægninger).

Gangkomfort og trinlyddæmpning
Gangkomforten og trinlyddæmpningen af flisegulve er ringe, fordi fliser og deres underlag som regel består af hårde materialer.

Varmeledningsevne
Flisegulve har stor varmeledningsevne og varmekapacitet (varmeakkumuleringsevne). De kan føles kolde at gå på, fordi varmen ledes hurtigt væk fra foden.

Resistens over for kemikalier
Fliser er ret resistente over for kemikalier. Basalt og kalkbundne natursten – herunder marmor – kan dog ikke tåle sure kemikalier, fx sure rengøringsmidler.

Fuger er dog normalt ikke resistente over for kemikalier, så hvis der er krav om kemisk resistens, skal du bruge særlige fugemørtler.

Planhed
Flisegulvets planhed afhænger af underlagets planhed, om fliserne er kalibrerede (med samme tykkelse overalt) og af flisernes overfladeplanhed. Planhedstolerancen ligger normalt på ± 2 til ± 3 mm på et 2 m retholt.

Pga. tolerancerne bør du ikke lægge flisegulve vandret i fx vådrum. Det kan give lunker og dermed risiko for, at vand vil stå på gulvet.

Læs mere om produktionstolerancer på tolerancer.dk

Overfladebehandling
Man overfladebehandler som regel ikke gulve af keramiske fliser. På visse natursten er det dog en god idé for at forhindre fedt og snavs i at trænge ned i overfladen og for at gøre overfladen mere rengøringsvenlig. Læs mere i leverandørens vejledning for det enkelte produkt.

Fliser i vådrum
Fliser i vådrum skal kunne tåle vand og høj luftfugtighed. Flisebelægninger er som regel ikke vandtætte i sig selv, og du må derfor supplere med en vandtæt membran under fliserne, hvis der er underlag af krydsfiner eller andet fugtfølsomt materiale.

EN-klassifikation
Keramiske fliser, som er EN-klassificeret, skal i henhold til DS/EN 14411 (Keramiske fliser – Definitioner, klassifikation, karakteristika, vurdering og kontrol af ydeevnens konstans samt mærkning) opfylde specifikke krav til dimensioner, hårdhed og overfladekvalitet prøvet i henhold til DS/EN ISO 10545-2 (Keramiske fliser – Del 2: Bestemmelse af dimensioner og overfladekvalitet).

Desuden klassificeres fliser efter fremstillingsmetode og vandabsorption. For vandabsorption bruges klasserne:

Klassificering efter vandabsorption

Vandabsorptionsevne E

Gruppe I
Lav vandabsorption

E < 3 %

Gruppe II a
Medium vandabsorption

3 % < E < 6 %

Gruppe II b
Medium vandabsorption

6 % < E < 10 %

Gruppe III
Høj vandabsorption

E > 10 %

Fliser til gulve bør normalt ikke have større vandoptagelse end 10 %. Til vådrum med gulvvarme bør vandoptagelsen være under 6 %.

Bestemmelse af øvrige egenskaber sker i henhold til DS/EN ISO 10545-3-17:

  • Prøveudtagning
  • Brudstyrke
  • Lineær termisk udvidelse
  • Modstandsevne over for termisk chok
  • Modstandsevne over for krakelering
  • Modstandsevne over for kemikalier
  • Slidstyrke
  • Frostbestandighed
  • Fugtudvidelse
  • Afgivelse af bly og cadmium
  • Gangsikkerhed
  • Farveafvigelse

Ensartet udseende
Brug så vidt muligt fliser fra samme batch med samme nuancenumre for at sikre et ensartet udseende.

En del fliser – især hårdtbrændte porcellanato (stentøj) – føres i forskellige calibernumre. Det betyder, at fliserne sorteres efter brændingen efter størrelse i millimeter. Det sikrer, at de kan bruges sammen, hvis du ønsker fugeforløb eller gerne vil blande forskellige formater eller farver.

Kontroller leverancen
Kontroller altid ved modtagelse, at leverancen er korrekt med hensyn til type, formater, farve (nuancer) og calibre. Pakkerne skal være uskadte, og de enkelte fliser hele med ubeskadigede kanter. Det er normalt for sent at reklamere over forkert leverance efter montering.

Lægning

Tidligere var man nødt til at lægge fliser i mørtel. Flisernes tykkelse varierede, og derfor skulle der bruges et ret tykt lag mørtel. I dag er der et stort udvalg af fliseklæbere, så der nu er langt flere måder at lægge fliser på.

Man skelner mellem:

  1. Lægning med fliseklæber (tyndlagsmetoden)
  2. Lægning i mørtel (mørtelmetoden)

Inden du går i gang
Sluk eller sænk fremløbstemperaturen til ca. 20 °C. for evt. gulvvarme mindst 3 døgn før, du lægger fliserne, og tænd eller skru op tidligst igen 3 uger efter lægningen.

Før du lægger fliserne, så spred ca. 3 m² fliser ud på gulvet for at sikre et flot resultat. Bland fliser fra forskellige pakker. Det er især vigtigt, hvis fliserne har farvenuancer, fx hvis der er brugt naturfarver.

Gør ikke fliserne våde før lægningen. For natursten kan det nemlig gøre fliserne krumme efter lægning og give dem "brødskorpe" på overfladen.

1. Lægning med fliseklæber

Egnet til plane underlag
Fliseklæber (tyndlagsmetoden) egner sig godt til plane underlag og fliser med ensartet tykkelse. Underlaget skal normalt have en planhed på ± 2 mm på et 2 m retholt. Hvis underlaget er for ujævnt, må du oprette det med en mørtel/spartelmasse, som er tilpasset underlaget, eller med en egnet pladebeklædning.

Fliseklæberens indhold
Ved tyndlagsmetoden bruges en fliseklæber som normalt er cementbaseret, og som kan være tilsat plastificeringsmidler og kunststofbindemidler (dispersionsvæsker fx på basis af akryl) for at forbedre vedhæftning, tæthed, fleksibilitet mv.

Vælg produkter fra samme leverandør
Brug produkter fra samme leverandør til al arbejdet. Så er du sikker på, at materialerne kan bruges sammen, og det er en fordel i forhold til evt. garantier eller reklamationer.

Vælg produkter efter flise og underlag
Vælg fliseklæber, primer mv. efter den valgte flise og underlag. De kan nemlig variere i forhold til deformationer pga. svind og temperatur- og fugtvariationer.

For underlag af træbaserede pladematerialer skal du især tage hensyn til fugtbevægelser, og for beton især til svind, dvs. betonens sammensætning og alder.

Lyse sten – fx marmor
Til lyse stenmaterialer, fx marmor, bør du bruge lys/hvid fliseklæber, da klæberens farve kan skinne gennem flisen. Hvis marmor kan misfarves af fugt eller pga. indhold af jernforbindelser, bør du bruge en hurtighærdende fliseklæber.

Grønt marmor kan være særlig problematisk, og du bør lægge fliserne efter anvisningerne fra flise- og klæberleverandør.

Temperatur
Ved lægningen skal temperaturen være mindst 10 °C.

Hvis klæberen når at tørre/danne hud
Du må ikke påføre fliseklæber på større arealer, end at du kan nå at lægge fliserne, inden mørtlen danner hud. Ellers går det ud over vedhæftningen. Er der dannet hud, må du fjerne fliseklæberen og lægge et nyt, frisk lag.

Floating/buttering
Når man smører klæber på både underlag og flise, kaldes det floating/buttering. Det bruges ved meget store fliser, udendørs, til svømmebassiner og andre steder, hvor det er vigtigt, at der ikke er luftblærer i limlaget.

Brug den rette mængde
Det er vigtigt at bruge den korrekte mængde fliseklæber afhængigt af underlaget, flisen og klæbertypen. For lidt klæber giver dårlig udfyldning, mangelfuld dækning og risiko for dårlig vedhæftning. For meget kan give dårlig planhed af det færdige gulv og presse klæberen op i fugerne under lægning.

Tandspartler
Du regulerer mængden af klæber med tandspartlens tandstørrelse. Du kan vælge mellem tandspartler med kvadratiske tænder, skråstillede tænder eller halvrunde tænder.

Der er ingen faste regler for, hvor meget fliseklæber der er nødvendig, men du kan følge disse retningslinjer, når du skal vælge tandspartel:

Kantlængde i mm

Tandstørrelser, kvadratiske

Plan bagside

Ujævn bagside

Op til 50

3 x 3

4 x 4

50-108

4 x 4

6 x 6

109-200

6 x 6

8 x 8

Over 200

8 x 8

10 x 10 / 12 x 12

Floating/buttering

4 x 4

6 x 6

 

Kantlængde i mm

Tandstørrelser, halvrunde

Lille ujævnhed

Stor ujævnhed

Op til 200

5,5 x 10,5

6,5 x 13

200-300

6,5 x 13

10 x 20

300-400

10 x 20

12,5 x 20

400-500

12,5 x 20

15 x 20

Over 500

15 x 20

15 x 20

Floating/buttering

5,5 x 10,5

6,5 x 13


Eksempel på forbrug

Med tandstørrelse 10 x 10 mm bliver forbruget normalt ca. 4,5 kg/m² og med 3 x 3 mm ca. 1,6 kg/m².

Efter lægning
Gulvet må ikke udsættes for hurtig udtørring, fx fra stærk sol, træk eller varmekanon.

2. Lægning med mørtel- eller tykfilmsmetoden

Egnet til ujævne underlag
Mørtelmetoden egner sig på ujævne underlag og fliser med uens tykkelse.

Undgå større deformationer
Vedhæftningen til underlaget skal være god, og der må ikke være større deformationer af underlaget. Du kan derfor være nødt til at rette underlaget op, inden du lægger fliserne. Evt. fald skal også være udført i underlaget.

Sådan gør du

  1. Vand underlaget, og hold det fugtigt i ca. 1 døgn.
  2. Lige inden du påfører mørtlen, skal du overkoste underlaget med cementvælling C 100/100, evt. tilsat betonklæber. Gør det ikke på et større område, end at du hele tiden kan holde cementvællingen fugtig.
  3. Brug en lægningsmørtel på C 100/400 til C 100/500. Den bør være så stiv som mulig. Læg mørtlen, og komprimer den i den rette tykkelse, så der er fuld kontakt mellem flise og mørtel.
  4. Når du har udlagt mørtlen, skal du hælde et tyndt lag cementvælling C 100/100 ud på overfladen, hvorpå du lægger flisen og banker den på plads.
  5. Du opnår den bedste hærdning ved at afdække fliserne med plastfolie de første 2 døgn efter lægning. Suppler evt. med et lag fugtige sække mellem fliser og plastfolie.

Fuger

Derfor er fuger vigtige
Fuger er en vigtig del af et flisegulv. Fugerne skal gerne være i stand til at optage de samme påvirkninger som selve flisen og skal støtte flisekanterne. De skal også kunne fordele de kræfter, der er på gulvet, så der ikke opstår store lokale spændingskoncentrationer, der kan give skader.

Som regel bruger man cementbaserede fugemørtler. Til specielle formål kan du få specialprodukter, fx syrefaste eller fleksible fugemørtler.

Fugebredde
Fugebredden kan variere mellem 0 og 25 mm. Du vælger fugebredde efter de krav, gulvkonstruktionen stiller, efter format, tolerancer, rustikalitet af overfladen og hvilket udseende, du ønsker. Ofte bruger man de bredeste fuger til store, rustikke fliser.

Hvis du skal lægge gulvet med knasfuge, dvs. tæt sammen, så fugen ikke skal udfuges, kan du evt. slemme gulvet, efter det er lagt, og for naturstensflisers vedkommende vandslibe det. Brug fliser med svagt affaset kant til gulve med knasfuge, så du undgår, at kanterne knækker af, og så der ikke opstår skarpe kanter på gulvoverfladen.

Sådan fuger du
Du bør normalt tidligst fuge 1-3 døgn efter, du har lagt fliserne, afhængig af lægningsmetode/klæbertype og underlag.

Før du fuger
Fugt fugerne let med en svamp – dog uden at der står blankt vand i fugerne.

Fugetype

  • Fliser lagt i fliseklæber: Brug specielle fugemørtler, som kan være afpasset efter flisetypen med hensyn til farve, grovhed mv.
  • Fliser lagt i mørtel: Kan både fuges med fugemørtel og på traditionel vis, fx med cementmørtel C 100/100.
  • Visse industrigulve og andre særlige anvendelser: Du kan være nødt til at fuge med specialmørtel, fx på epoxybasis.

Vælg ikke mørke fuger til helt lyse gulve. Det kan give afsmitning af farvestof til flisen.

Der kan forekomme mindre variationer af fugens farve og overfladestruktur pga. forskellig sugeevne af fliser og underlag.

Tag tidligst gulvet i brug 2-3 døgn efter, du har lagt fliserne.

Dilatationsfuger
Du skal indlægge dilatationsfuger for at forhindre skader på gulvet pga. deformationer i konstruktionen eller uens bevægelser af belægning og underlag. Fastlæg placering og udførelse af dilatationsfuger under projekteringen.

Normalt skal dilatationsfuger gå helt igennem konstruktionen, inkl. afretningslag mv. Hvis du kun forventer små bevægelser, fx i afgrænsede arealer over bjælker etc., er det nok med dilatationsfuger i selve flisebelægningen.

Dilatationsfuger som fugemassefuger
Hvis du laver dilatationsfuger med fugemassefuger, bør de være 10-15 mm bredde. Dilatationsfugerne skal være fri for fliseklæber/mørtel i hele tværsnittet, og du bør lægge et hæftebrydende fugeunderlag eller en sliptape i bunden af fugen.

Som fugemateriale skal du bruge en elastisk fugemassefuge, fx MS-polymer eller silikone, der i vådrum bør være tilsat et fungicid (algedræbende middel). Ved vægge og søjler etc. kan du evt. reducere fugebredden.

Industrigulve, svømmebade og storkøkkener
I industrigulve, svømmebade og storkøkkener kan der være særlige krav, fx om skridsikkerhed. Leverandøren bør kunne dokumentere disse krav.

Pas på oliebaserede fuger på naturstensgulve
på naturstensgulve kan fugemassefuger baseret på olieprodukter give indtrængning af olie/farvestoffer i flisen. Spørg leverandøren, om brug af aktuelle produkter giver denne risiko.

Ved større bevægelser
Hvis du forventer større bevægelser, eller hvis flisernes kanter skal forstærkes omkring fugen pga. store belastninger, kan du bruge særlige fugeprofiler, der som regel er lavet i metal med indlagte gummiprofiler.

Sådan placerer du dilatationsfuger
Du bør udføre dilatationsfuger efter disse retningslinjer:

  • Største rektangulære areal uden dilatationsfuger: ca. 35 m².
  • afstand mellem dilatationsfuger: ca. 7 m. Ved gulvvarme: 5 m
  • Ved dilatationsfuger eller støbeskel i den bærende konstruktion skal du også lave dilatationsfuger i flisebelægningen inkl. evt. afretningslag.
  • Det skal fremgå af beskrivelse eller tegninger, hvor der kan forekomme nedbøjning af gulve. Derfor skal du lave dilatationsfuger, fx hvor dækelementer er udlagt på bjælker, der er stivere end dækelementerne selv.
  • Hvis kun dele af et større gulv har fliser, bør du afgrænse dette område med dilatationsfuger.
  • Hvis dilatationsfuger er nødvendige, skal du også lave dilatationsfuger (isolationsfuger) mod vægge, søjler og lign.
  • Dilatationsfuger lavet som fugemassefuger skal laves med hæftebrydende fugeunderlag eller sliptape.

Vådrum

Hvis du lægger flisegulve i vådrum, skal du følge Bygningsreglementet og retningslinjerne i SBi-anvisning 252 "Vådrum" , samt materialeleverandørernes arbejdsanvisninger.

Henvisning til vådrumsfakta / BR / SBi

Gulvvarme

Gulvvarme egner sig godt til flisegulve, og mange vælger det for at opnå bedre komfort eller for at undgå radiatorer.

Krav til gulvvarme under flisegulve
Ved gulvvarme skal disse 2 forudsætninger være opfyldt:

  • Temperaturen skal være lav – overfladetemperaturen må normalt ikke være over 27-29 °C.
  • Temperaturfordelingen under fliserne skal være jævn – anbring derfor varmerør eller kabler, så der ikke er større variationer i overfladetemperaturen.

Jævn temperaturfordeling
Du opnår billigst en jævn temperaturfordeling ved at indstøbe varmerør eller varmekabler i et beton- eller afretningslag.

Over rør eller kabler bør der være en betontykkelse på mindst 30 mm for at opnå en jævn fordeling af temperaturen. Du kan også lave gulvvarmeanlægget med varmemåtter eller varmefolier, så overstøbningen bliver tyndere.

El-gulvvarme
Husk, at du kun må lave gulve med elvarme i enkeltrum ved renovering eller i sommerhuse.

Langsom regulering
Med gulvvarme er det svært at regulere varmeafgivelsen hurtigt pga. betongulvets termiske inerti, som gør, at tidskonstanten er ca. 12 timer.

Flisegulve på træbaserede plader
Hvis gulvet ligger på træbaserede plader, bør du kun bruge gulvvarmeanlæg ved udlægning af et afretningslag udlagt på glidelag, fx af 2 lag 0,20 mm plastfolie. Det skyldes, at træplader ændrer dimensioner ved udtørring og opfugtning, hvilket kan få fliserne til at revne.

Egen varmekreds og automatik
Gulvvarmeanlæg bør have egen varmekreds og automatik til at begrænse temperaturen under gulvet.

Beregning af effekt
Overfladetemperaturen begrænser den effekt, som et gulvvarmeanlæg kan yde. Gulvvarmeanlæg kan afgive en effekt, som du kan beregne efter denne formel:

Afgiven effekt = 11 x (tg - tr) W/m².

Hvor tg er gulvets overfladetemperatur, og tr er rumtemperaturen, hvor de mest normale overfladetemperaturer svarer til disse værdier:

Overfladetemperatur, °C

Effekt, W/m²                         

27 °C

66

28 °C

77

29 °C

88

Afgiven effekt for flisegulve for normale overfladetemperaturer ved rumtemperatur på 21 °C.

Gulvvarme i nyere huse
Energibehovet for nye enfamiliehuse, der er isoleret efter Bygningsreglementet, er 45 W/m². Opvarmning med gulvvarme bør derfor være tilstrækkeligt i nye, velisolerede bygninger.

Gulvvarme i ældre huse
Ved renoveringsopgaver vil der normalt være brug for supplerende varmeforsyning ud over gulvvarme, fx i form af radiatorer. Det skyldes, at isoleringen i ældre huse som regel er dårligere end nutidens krav, og at effektbehovet samtidig er større.

Energiforbrug ved elvarme
Man vil typisk få et større energiforbrug ved at bruge gulvvarme end ved radiatorsystemer. Derfor er der i Bygningsreglementet skærpede isoleringskrav til terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser (over det fri eller over ventileret kryberum) med gulvvarme.

Rengøring

Inden du tager gulvet i brug, skal du foretage en grundrengøring for at fjerne rester af fugemørtel/kalkslør fra belægningens overflade. Oplys fremtidige brugere om korrekt rengøring, da forkert rengøring kan give skader på overfladen.

Daglig rengøring
Til daglig rengøring kan du bruge tørre metoder, dvs. tør- eller fugtmopning eller støvsugning. Til kraftigere rengøring kan du bruge både alkaliske og sure rengøringsmidler.

Pas på sure rengøringsmidler
Brug dog ikke sure rengøringsmidler på basalt, marmor og andre kalkbaserede natursten, da det vil nedbryde overfladen. De fleste fugemørtler er cementbaserede og kan derfor heller ikke tåle kraftig eller langvarig påvirkning af sure rengøringsmidler.

Skumrengøring
Du kan også gøre flisegulvet rent med skumrengøring, hvis de er lagt på uorganisk underlag, og hvis fliseklæber og fugemørtel kan tåle det.

Trykspuling
Brug kun trykspuling til rengøring i yderst begrænset omfang, med moderat tryk og kun på materialer, der egner sig til det ifølge leverandørerne.

Tjekliste ved valg af flisegulve

  1. Afklar opbygning, materialevalg, placering og udførelse af dilatationsfuger mv., inden du lægger fliserne.
  2. Luk bygningen af, og sæt varmeanlæg i gang, så bygningen er fugtmæssig i ligevægt med omgivelserne, før du lægger træplader.
  3. Sørg for, at leverandøranvisningerne ligger på byggepladsen.
  4. Hvis du bruger fliseklæber, så vælg materialer (flisesystem) fra samme leverandør.
  5. Sørg for, at underlag af beton eller mørtel er hærdet, og at det meste af svindet er overstået.
  6. Sluk eller sænk fremløbstemperaturen til ca. 20 °C. for evt. gulvvarme mindst 3 døgn før, du lægger fliserne, og tænd eller skru op tidligst igen 3 uger efter lægningen. Tjek, at temperaturen er mindst 10 °C. Lavere temperaturer forlænger hærdningstiden.
  7. Tjek, at fugtindholdet i træplader er under 13 % (målt i vægtprocent)
  8. Sørg for, at underlag er faste, rene, tørre og fri for grater, lunker, støbeslam mv. Ellers må du rense og/eller oprette overfladen.
  9. Akklimatiser fliseklæber, fugemasse og andre hjælpestoffer temperaturmæssigt i mindst et døgn før brug, fx ved at opbevare dem i de rum, de skal bruges i.

Loading...
Scroll til top af siden