Planhed

Planhed

Gulve skal være plane og vandrette inden for visse tolerancer.

Om planhed

Gulve skal være plane og vandrette inden for visse tolerancer. Gulve til særlige formål, fx gulve i vådrum, skal også være plane, men samtidig have fald mod gulvafløb.

Tolerancekravene i dette afsnit gælder hovedsalig ved nybyggeri, da der ved renovering ofte er særlige forhold, som nødvendiggør, at der aftales andre lempede tolerancekrav og målemetoder.

Læs mere om renovering

Kravene til planhed og vandrethed gælder det færdige gulv. Mange typer af gulvbelægninger kan ikke optage tolerancen fra undergulvet, og i sådanne tilfælde gælder der samme krav til undergulvet som til den færdige gulvbelægning.

Gulve bør være plane af hensyn til:

  • Møblering
  • Gang- og ståkomfort
  • Fast inventar
  • Holdbarhed
  • Ensartede egenskaber

Begreber

Planhed

Ved planhed forstår man, at alle gulvets punkter ligger i samme plan. Planet kan være vandret eller have en hældning.

Afvigelser konstateres som lunker eller forhøjninger.

Vandrethed

Ved vandrethed forstår man, at alle gulvets punkter ligger i samme plan, hvormed planet er vandret.

Afvigelser konstateres ved hældning af gulvet.

Lunke

En lunke er en negativ afvigelse fra planet.

Lunke

Forhøjning

En forhøjning er en positiv afvigelse fra planet. 

Forhøjning

Lokale defekter

Lokale defekter er enkelte afgrænsede ujævnheder, fx stukninger, spring, lunker og grater.

Lokale defekter

Tolerancekrav for planhed

En tolerance definerer, hvilke grænser for afvigelser der er acceptable. En afvigelse kan være positiv eller negativ. Tolerancen er symmetrisk, og det betyder, at der kan være afvigelser i positiv eller negativ retning.

En lunke må maks. være 2 mm, og en forhøjning må maks. være 2 mm. I daglig tale kaldes dette ± (plus/minus).

Skemaet viser, hvilke tolerancekrav der normalt stilles til undergulve og topbelægninger, og hvilken type retholt du må bruge til kontrollerne.

  0,25 m retholt 2 m retholt Bemærkning
Undergulve:      
Undergulve, alle typer Må ikke anvendes 2 mm 1)
Topbelægninger:      
Elastiske gulvbelægninger 0,6 mm (*) 2 mm 2)
Tekstile gulvbelægninger Må ikke anvendes 2 mm 3)
Fugefrie gulvbelægninger Må ikke anvendes 2 mm 4)
Træ- og laminatgulve Må ikke anvendes 2 mm 5)
Flisegulve Må ikke anvendes 2 mm 6)
Designgulve Må ikke anvendes 2 mm 7)
Betongulve Må ikke anvendes 2 mm 8)

Tolerancekrav for planhed

Bemærkninger til skemaet

  1. Undergulve. Gælder alle typer, dvs. både støbte, blind- og pladeundergulve mv.
  2. Elastiske gulvbelægninger, herunder LVT mv. følger undergulvet. Planhedsmålinger på den færdige gulvbelægning vil derfor være retvisende.
    (*) 0,25 m retholt må kun bruges som kontrol af kantrejsninger og stukninger.
  3. Tekstile gulvbelægninger følger undergulvet. Det kan være svært at opnå korrekte planhedsmålinger på tekstile gulvbelægninger.
  4. Fugefrie gulvbelægninger følger undergulvet. Planhedsmålinger på den færdige gulvbelægning vil derfor være retvisende.
  5. Trægulve vil spænde over evt. ujævnheder i større eller mindre grad, alt efter type af gulvbrædder og montering. Des tykkere gulvbrædder, jo større udligning og stabilitet. Svømmende trægulve skal påvirkes med vægt i begge ender af retholtet, så gulvbrædderne i videst muligt omfang giver et repræsentativt billede af undergulvet.
  6. Storformat-fliser kan ofte have krumninger, som gør, at tolerancekravene er sværere at opfylde. Se derfor tolerancekravene i sammenhæng med den anvendte type og størrelse flise.
  7. Designgulve er den færdige gulvoverflade. Planhedsmålinger på den færdige gulvoverflade vil derfor være retvisende.
  8. Tolerancekravet gælder, hvor betongulvet er den færdige gulvoverflade. Ved skærpet tolerancekrav kan der opnås 5 mm.

Tolerancekrav for vandrethed

Et gulv regnes for vandret hvis gulvfladen ikke hælder med mere end 10 mm på 6 m.

Måling af planhed

Planhed måles fagmæssigt korrekt med et 2 m retholt med 2 mm ben.

Benene gør, at retholtet hæves over eventuelle forhøjninger, som ligger inden for det fastsatte tolerancekrav. Begge af retholtets ben skal altid have kontakt med gulvet, ellers er tolerancekravet overskredet.

Måling med retholt er relativ, fordi udgangspunktet af målingen er retholtet. Det betyder, at bunden af benene definerer det plan, du måler fra.

Det er ikke praktisk muligt at lave en 100 % kontrol med denne eller nogen anden mekanisk målemetode.

Måling af lunker

Til kontrol af lunker skal du bruge en måleklods sammen med retholtet. Måleklodsen skal have en tykkelse, der svarer til 2 gange tolerancen. Dvs. du skal bruge en 4 mm tyk måleklods til kontrol af en tolerance på 2 mm.

Klodsen må kun lige kunne passere under retholtet. Er der luft mellem klodsen og retholtet, er lunken dybere end det fastsatte tolerancekrav.

Med en målekile har du mulighed for at måle den faktiske afvigelse.

Måling af forhøjninger

Til kontrol af forhøjninger skal du bruge retholtet alene. Hvis retholtet vipper, er tolerancen overskredet.

Rimelighedsbetragtninger

Når du måler planhed på et undergulv eller på en topbelægning, skal du have en rimelighedsbetragtning med i din samlede vurdering. Det betyder, at du skal tage lokalets brug og typen af topbelægning med i din vurdering af undergulvenes samlede beskaffenhed.

Rimelighedsbetragtningen inkluderer også den almindelige måleusikkerhed, der generelt findes i alle typer af målinger, som udføres med håndholdt værktøj.

Det er også vigtigt at bemærke, at selv når tolerancerne er overholdt, vil pladesamlinger, spartelstrøg og andre små ujævnheder være synlige, når der bruges tynde, glatte belægninger. Det gælder især, hvor der fx er strejflys fra vinduespartier eller modlys fra spots og lign.

Polish- og lakbehandlede overflader kan også fremhæve ujævnheder i større udstrækning end gulvoverflader med lav lysrefleksion.

Loading...
Scroll til top af siden