Ridseprøvning

Ridseprøvning

En kontrolmetode til at vurdere kvaliteten af tyndpudsede og spartlede gulvoverflader.

Baggrund

Nogle gange hæfter en gulvbelægning ikke til undergulvet som forventet. Det skyldes ofte, at overfladen ikke er renset ordentligt for fx støv, olie, slam eller maling, inden gulvbelægningen blev lagt. I de tilfælde sker der typisk et brud i overgangen mellem lim og undergulv, fordi limen ikke "binder" ordentligt til overfladen.

I andre tilfælde sker der et brud i spartel-/tyndpudsoverfladen lige under limen. Man ser en såkaldt separation i de øverste lag af spartelmassen.

Separationer og andre problemer med overfladen skyldes ofte for meget vand i blandingen, problemer med temperatur og træk samt vandindtrængning på de netop udlagte, men endnu ikke hærdede overflader.

Problemerne med overfladeseparation ses oftest på pumpede produkter.

Praksis viser, at vand/cementtallet kan variere ved start og stop i udpumpningen, og at separation derfor oftere sker i disse områder. Pumpeplaner og anden kvalitetssikringsmateriale fra udlægningen af tyndpudsen vil være til stor hjælp, når du kontrollerer gulvoverfladen.

Gulvkonstruktioner er ikke stærkere end det svageste led, og det er derfor vigtigt at identificere og fjerne eventuelle områder med svage overflader, inden du lægger den færdige gulvbelægning.

Som en vigtig del af din overtagelseskontrol skal du inspicere overfladerne grundigt og foretage ridseprøver for at finde eventuelle svage områder.

Ridseprøvning, udstyr og metode

Brug en professionel ridsespids med ridseskabelon som vist på billedet.

Ridsespidsen er en fjederbelastet ridsenål, der kan indstilles i 3 belastninger for hhv. bolig, kontorer (herunder skoler, hospitaler og lign.) og industri (lagerhaller, værksteder og lign.).

Sådan udfører du ridseprøven

  • Indstil ridsespidsen til den ønskede belastningsklasse.
  • Lav ridserne parallelt med ca. 6 mm afstand i en vinkel på 40-60˚. Gentag, så der fremkommer et rombeformet net på gulvet. Mønsteret må ikke være kvadratisk (dvs. hjørnevinkler ≠ 90°).


Eksempel på god overflade

En overflade af god kvalitet vil efterlade en ren streg, og kanterne i mønsteret vil fremstå skarpt og rent uden afskalninger. 

Eksempel på svag/kassabel overflade

Er overfladen ikke i orden, vil kanterne fremstå krakelerede og urene.

En svag overflade skal enten fjernes eller forstærkes. Du kan fjerne overfladen ved fx at slyngrense til fast underlag.

Cementbaserede overflader kan forstærkes ved at prime med tynd, vandbaseret epoxyprimer eller ved at bruge vandglasbaserede produkter. Søg altid vejledning hos producenten først, og lav vedhæftningsprøver for at teste, om de forskellige produkter fungerer sammen.

Oplæg til kontrolplan

Det er som udgangspunkt den, der udfører en opgave, der har ansvaret for kvaliteten og dermed for at kontrollere produktet og processen, jf. principperne omkring egenkontrol.

Er det en tyndpudsentreprenør, der udlægger tyndpudsen, er det hans ansvar at udføre den kontrol, der skal til for at dokumentere, at overfladen er fri for slam, separationer og andre svage områder.

Som gulvlægger skal du udføre mindst én stikprøvekontrol for at verificere tyndpudsentreprenørens egenkontrol. Du skal indarbejde disse kontroller i din overtagelseskontrol af de frigivne arealer – ligesom planheds- og fugtkontrollen.

Hvis du vurderer, at overfladen er ensartet, skal du udføre én ridseprøve pr. rum på op til 100 m². Ved større rum skal du udføre en ridseprøve pr. hver 100 m². Udfør desuden en prøve pr. pumpestart/-stop.

Varierer overfladen, skal du foretage flere prøver og afklare, hvad der er årsagen til variansen. Søg eventuelt råd og vejledning hos leverandøren.

Loading...
Scroll til top af siden