Krav til underlag

For at opnå gode og velfungerende belægninger på gulve og trapper skal de have et godt underlag.

Underlaget er afgørende for gulvets kvalitet
For at opnå gode og velfungerende belægninger på gulve og trapper skal de have et godt underlag.

Hvis den samlede gulvkonstruktion skal fungere, skal gulvbelægningen og dens underlag/undergulv samvirke med hinanden og med omgivelserne, fx den bærende konstruktion, underliggende terræn eller omgivende vægge. Det er derfor vigtigt, at underlaget har en række egenskaber, som afhænger af den aktuelle gulvbelægning og af bygningsfysiske krav til hele gulvkonstruktionen.

Underlag for gulv- og trappebelægninger skal være:

  • Stabile
  • Tørre
  • Plane
  • Klæbbare
  • Anvendelige til vandbaserede produkter

Stabile underlag

Betongulve
Gamle undergulve af beton og lign. skal være intakte, og overfladen må ikke have større revner. Hvis betongulvet er afrettet med betonslidlag, flydemørtel eller spartelmasse, må der ikke være vedhæftningsbrud mellem afretningslaget og betongulvet.

Trapper af beton
Trapper af beton udgør som regel et stabilt underlag for nye belægninger. Kanter på trin og reposer skal være rette og uden skår. Evt. afretningslag på trin og reposer skal ligge fast til underlaget.

Gulve af brædder eller plader
Gulve af gulvbrædder eller træbaserede plader på bjælkelag eller strøkonstruktioner skal være udført med samlinger med fer og not eller evt. løse sløjfer.

Materialetykkelsen skal være afstemt efter gulvets understøtningsafstand, dvs. afstanden mellem bjælker eller strøer.  Gulvbrædder eller gulvplader skal sidde forsvarligt fast til understøtningerne med søm eller skruer.

Stødsamlinger i bræddegulve og tværsamlinger i pladegulve skal være understøttet af bjælker eller strøer. For pladegulve skal pladekanter langs vægge og lign. være understøttet. I ældre etageejendomme er bræddegulve i køkkener og entreer ofte slidt ned, og de kan derfor ikke umiddelbart bruges som undergulve for nye gulvbelægninger.

Flytning af skillevægge, omlægning af el og vand betyder også, at der ofte er mange opskæringer i disse gulve. Du kan derfor med fordel fjerne dem helt og erstatte dem med nye undergulve af fx spån- eller krydsfinerplader, som du lægger på et nyt, oprettet underlag.

Trapper af træ
Trin og stødtrin i trapper af træ skal sidde fast og være uden knirkelyde, når man bruger trappen. Trappens forvange skal være i fast forbindelse med hovedstykket, og bagvangen skal være fastholdt forsvarligt til væggen.

Gulve på reposer skal være stabile. Gulvbrædder på trappereposer kan være slidt så meget, at du er nødt til at skifte hele gulvet.

Tørre underlag

Byggefugt
For at begrænse opfugtning af gulvkonstruktionerne er det vigtigt at holde kældre, trappeopgange og lign. lukkede og tørre helt fra begyndelsen af renoveringen. Andet arbejde, som kan give fugt i rummet, fx murerarbejde og malerarbejde, skal gøres så tidligt i renoveringsforløbet, at fugten ikke sinker gulvarbejdet.

For byggefugt ved renovering gælder de samme retningslinjer som for nybyggeri. Læs mere om byggefugt

Indtrængende fugt
For at undgå, at der trænger grundfugt ind, bør du finde fugtkilderne og lave en effektiv fugtspærre.

Diffusionsåbne materialer, fx klinker eller tekstile belægninger uden gummibagside kan normalt lægges på kældergulve og terrændæk af beton. Hvis du skal lægge trægulve eller diffusionstætte belægninger, fx vinyl eller linoleum, skal du sikre, at der ikke er opstigende grundfugt.

Tjek, om fugtspærren virker
Selv hvis der står, at der er en fugtspærre, bør du altid måle for fugt, inden du lægger gulvet, for at sikre, at fugtspærren også fungerer.

Hvis ligevægtsfugtindholdet i gamle betongulve er over ca. 65 % RF, bør du altid etablere en effektiv fugtspærre af fx støbeasfalt, epoxy eller lignende, inden du lægger gulvet.

Etageadskillelser over kældre
Etageadskillelser over kældre kan være belastet af fugt, som trænger ind fra fugtige kælderydervægge eller skyldes permanent høj luftfugtighed i kælderetagen. Hvis luftfugtigheden ikke bringes ned ved opvarmning og udluftning, kan træbjælkelag have et fugtindhold på over 20 %.

Risici ved fugt
Ud over fare for svampeangreb kan det høje fugtindhold gøre, at gulvbrædderne vil få tværkrumninger – også kaldet vaskebræteffekt. Fugtskadede bræddegulve, der afrettes ved afslibning eller spartling, kan inden for kort tid igen få skader, fx vaskebræteffekt, hvis ikke du fjerner fugtkilderne, før du begynder på gulvarbejdet.

Trægulve på strøer på terrændæk
Fugtproblemer i trægulve på strøer på terrændæk viser sig ofte ved, at gulvet har vaskebræteffekt. Det skyldes ofte manglende fugtspærre eller forkert placering af fugtspærren, som skal ligge på oversiden af betonpladen.

Når du renoverer ældre uisolerede terrændæk, bør du højst lægge 75 mm isolering over fugtspærren for at forhindre kondensdannelse på oversiden af fugtspærren. Hvis soklen ikke er isoleret, dvs. hvis den er udført med fx letklinkeblokke, må isoleringslaget højst være 50 mm tykt på de yderste 1-1,5 m mod ydervæggen.

Utætte rørinstallationer under trægulvet vil give de samme problemer.

Ældre huse
I huse og mindre byejendomme fra første halvdel af 1900-tallet, kan der i stueetagen være brugt en uisoleret bjælkelagskonstruktion over jordgulv. Ofte er der ingen adgang til hulrummet mellem bjælkelag og jord, og du kan derfor kun undersøge konstruktionen ved at fjerne en del af gulvet.

Trapper og reposer af træ kan være helt eller delvis nedbrudt af fugt.

Læs mere

Læs mere om fugt og gulve 

Plane underlag

Fastlæg krav
Fastlæg altid planhedskravet sammen med gulvbelægningsleverandøren og ud fra en vurdering af, hvad gulvet skal bruges til i fremtiden. Kravene bør ikke være strengere end højst nødvendigt, da krav om små tolerancer på planhed og vandrethed kan være meget dyre at opnå i praksis i en renoveringssituation.

Gamle bræddegulve
Gamle bræddegulve ligger ofte på træbjælkelag med slappe/hængende bjælker, og bjælkelaget kan være blevet vindskævt pga. sætninger i bygningens bærende konstruktioner. Her vil du normalt ikke kunne opnå en planhedstolerance efter gulvbelægningsleverandørens anvisninger. Mål og registrer overfladen, og fastlæg kravet efter gulvets fremtidige brug.

Krav til koter ved tilslutning til elevatorer og trapper samt brand- og lyddøre kan afgøre, hvilken planhed og vandrethed du kan opnå på et oprettet gulv.

Trapper af træ
Sætninger i hovedskillevægge og trappevægge kan have gjort reposerne så skæve, at der er grænser for, hvor vandrette og plane de kan blive efter opretning. Det ses især ved hovedreposer, hvor muligheden for opretning er lille pga. gulvets tilslutning til trappeløb og entrédøre.

Læs mere

Læs mere om planhed

Læs mere om afretning og spartling 

Vandbaserede produkter

Tidligere brugte man sulfitlim til at klæbe gulvbelægninger fast. Det blev af og til også brugt som tilsætningsstof i gipsspartelmasser. Det gjorde man for at forsinke gipsens ret hurtige hærdning, så man kunne arbejde med spartelmassen i længere tid.

Hvis underlaget indeholder sulfit, bør du slibe mest muligt af materialet væk og bruge en ufortyndet primer og en spændingsfattig spartelmasse. Få mere at vide hos din leverandør af lime og/eller spartelmasser.

Loading...
Scroll til top af siden