Gulve af terrazzo, magnesit, klinker, fliser, naturskifter og lign.

Du kan afrette gamle gulve af terrazzo eller magnesit og gulve af klinker, fliser, mosaikstifter og lign. med spartelmasse.

Om gulvene

Du kan afrette gamle gulve af terrazzo eller magnesit og gulve af klinker, fliser, mosaikstifter og lign. med spartelmasse. Ved meget ujævne gulvoverflader kan du bruge anhydrit- eller cementbaseret flydemørtel. Hvis gulvoverfladen har fine revner, kan du evt. forstærke afretningslaget med et armeringsnet af glasfiberarmeret polyester eller lign., som klæbes fast til gulvet, før du lægge afretningslaget.

Hvis der er risiko for opstigende fugt, fx ved terrændæk og kældergulve, kan du bruge støbeasfalt eller flydemørtel på en fugtspærre af PE-folie eller lignende. Du kan også afrette med træ- eller gipsbaserede plader udlagt som svømmende undergulv på PE-folie og pap. Afhængig af det gamle gulvs planhed kan du være nødt til at spartle underlaget, før du lægger pladerne.

Spartling på net

Afretning med
flydemørtel på net

Afretning med
flydemørtel på membran

Afretning med træ-
eller gipsbaserede
plader på folie og pap

Gu-17

Gu-18

Gu-19

Gu-20

Ny gulvbelægning

Spartelmasse

Flydemørtel

Anhydrit- eller
cementbaseret flydemørtel

Træ- eller
gipsbaserede plader

Netarmering

Netarmering

Plastfolie + pap

Primer/lim

Primer/lim

Glidefolie

Evt. afretning

Undergulv af terrazzo, magnesit, klinker, naturskifer eller lign.

Anvendelige afretningsmetoder på gulve af terrazzo, magnesit, klinker, fliser, naturskifer og lign.

Forudsætninger

  • Gulvet skal være bæredygtigt, plant og tørt og med fuld vedhæftning til underlaget. Klinker, fliser og lign. skal have fyldte fuger.
  • Overflader, som spartles eller pålægges tyndpuds, skal være fri for spild af olie, fedt, voks og lign. urenheder.
  • Reparer huller, større revner og svage områder i terrazzo- og magnesitgulve, før du afretter med spartelmasse eller tyndpuds.
  • Hvis der er krav om bestemte styrkeegenskaber i afretningslaget, skal underlagets styrkeegenskaber mindst være i overensstemmelse med det.
  • Ved håndspartling over større arealer, metode Gu-17, skal underlaget have en tolerance på højest ± 3 mm på et 2 m retholt. 

Særlige forhold

Gulve af terrazzo, magnesit, klinker og lign. er normalt vedligeholdt med produkter på linoliebasis. Inden du bruger afretningsmetoderne Gu-17 eller Gu-18, skal gulvenes overflader derfor kemisk eller mekanisk afrenses for at fjerne den overfladefilm, produkterne har efterladt.

Gulve af terrazzo og magnesit er normalt ført op i hulkehl ved vægge og søjler, mens gulve af klinker og fliser kan være afsluttet med hulkehl-fliser. I sjældnere tilfælde er der brugt fodlister i træ. For at sikre det nye gulv en god afslutning skal du fjerne hulkehle, sokkelfliser og lign., før du går i gang med arbejdet.

I renoveringssager kan afretningens tykkelse afgøre, hvilken løsning du kan bruge.

Cementbaseret flydemørtel kan normalt lægges i tykkelser fra 6 mm, mens anhydritbaseret flydemørtel kræver en gennemsnitstykkelse på mindst 25 mm og normalt ikke vil kunne lægges i tykkelser under 15 mm. Når du lægge flydemørtler på membran, kræver det tykkelser på 30-40 mm. Støbeasfalt lægges normalt i tykkelser på ca. 25 mm.

Træ- og gipsbaserede plader på plastfolie og pap kan lægges i tykkelse på 7-22 mm afhængig af materiale og pladetype.

Pladesamlinger

Hvis du bruger afretningsmetoderne Gu-20, må du regne med, at pladesamlingerne kan ses svagt gennem gulvbelægningen. Det gælder især for ensfarvede og tynde belægninger, hvor pladesamlinger fx kan ses ved lysindfald fra vinduer og døre eller ved strejflys. 

Loading...
Scroll til top af siden