Om akustik

Her får du overblik over de grundlæggende principper og definitioner inden for akustik og gulve.

Myndighedskrav

Bygningsreglementet stiller krav til et vist lydmæssigt komfortniveau i bygninger: 

"Bygninger skal planlægges, projekteres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold."

Bygningsreglementet anviser ikke, hvad reglementet indebæ­rer, eller hvordan det skal opfyldes. Information findes i Dansk Standard DS 490, som fastlægger nogle lydmæssige "komfortklasser", kaldet "lydklasser. DS 490 definerer 4 klasser A, B, C og D.

Klasse C er det lavest acceptable niveau for nybyg. A & B er over og D er under og accepteres i princippet kun for ældre bygninger.

Definitioner på forskellige lydtekniske begreber findes i DS 490, der også henviser til en række europæiske og internationale standarder for anvisninger på, hvordan man måler disse værdier.

Lydens udbredelse

Lyd kan udbredes via luft eller mekaniske konstruktioner:

  • Via luft: Kaldes ofte direkte lyd eller luftlyd 
  • Via bygningskonstruktioner: Kaldes ofte bygnings­lyd og ledes gennem både konstruktioner og installationssystemer. Underdeles ofte i trinlyd og flangelyd

Lyd måles i decibel (dB). Decibelskalaen er logaritmisk skala, hvilket gør den vanskelig at arbejde med. En fordobling af lydniveauet svarer på den måde til en forøgelse på 3 dB. Normalt hørende mennesker kan netop registrere en ændring på 1 dB, mens 3 dB er en tydelig ændring.

Luftlyd

Luftlyd er fx tale, musik, støj fra maskiner og apparater. Når en luftbåren lydbølge rammer et materiale, bliver en del af energien reflekteret, en anden del bliver absorberet af selve materialet, og den sidste del af energien ledes gennem materialet.

Efterklangstid
Den lyd, der reflekteres i et rum, oplever vi som ekko. I rum med stor refleksion har vi meget ekko. Ekkoet udtrykkes mere præcist i en efterklangstid. Efterklangstid måles i sekunder og er den tid, det tager lydtrykniveauet at falde 60 dB, efter lydkilden er stoppet.

Lydabsorptionskoefficienten
N
ogle rum har en lille refleksion (ingen ekko). Det skyldes, at nogle materialer er gode til at absorbere lyden. Rum­mets evne til at absorbere lyden angives i en lydabsorptions­koefficienten.

Lydabsorptionskoefficienten viser forholdet mellem den absorberede lyd og den indkomne lyd. Værdien angives som en koefficient mellem 0,00 og 1,00, hvor en værdi på 1,00 betyder, at al lyd bliver absorberet. En værdi på 0,00 betyder, at ingen lyd bliver absorberet, men at al lyden reflekteres.

Lydisolering
En del luftbåren lyd bliver trans­mitteret gennem materialet, og det vil man som regel undgå. Man bruger ofte begrebet lydisolering til at beskrive en bygningsdels evne til at hindre lydtransmission.


Kun en lille del af den lyd, der ledes rundt i vores bygninger, stammer fra luftlyd.

Luftlydisolation
Luftlydisolation er bygningens evne til at reducere lyd, der kommer via luft, fx tale, musik, støj fra diverse installationer og mekaniske påvirkninger fra fx fodtrin (trinlyd).

Evnen til luftlydisolation måles i dB og angives ved en Rw-værdi.


Luftlydisolation

Trinlyd

Trinlyd frembringes typisk af gang og er bygningens evne til at lede lyd lodret gennem bygningsdelene. Evnen til trinlydsisolering måles i dB og angives ved en La-værdi.

Trinlydsdæmpning måles ved, at man banker på gulvet med en speciel bankemaskine og måler lyden i lokalet nedenunder.


Trinlyd

Flangetransmission

Vandret transmission af lyd via gennemgående bygningsdele kaldes flangetransmission. Det er lyd, der trænger ind i det andet rum på indirekte måder, fx gennem gulve, vægge og lign.


Flangetransmission

Trommelyd

Den lyd, man hører fra gang på etagen nedenunder, kaldes for trinlyd. Den lyd, man hører i selve rummet, kaldes for trom­melyd.


Trommelyd

 


Akustiske begreber

  1. Luftlydstransmission gennem en væg (fra tale)
  2. Mekanisk frembragt lyd (fra ventilator)
  3. Luftlydstransmission gennem etageadskillelser fra fx tale (luftlyd) eller trin (bygningslyd)
  4. Flangetransmission af lyd

Loading...
Scroll til top af siden