LEED

LEED er en amerikansk certificering, der står for Leadership in Energy and Environmental Design.

Baggrund

Den amerikanske LEED-certificering (Leadership in Energy and Environmental Design) er udviklet af U.S. Green Building Council (USGBC) og arbejder for en bæredygtig, velstående fremtid gennem LEED.

Vision

Visionen i LEED er, at bygninger og samfund skal genoprette og opretholde sundheden og vitaliteten i alt liv inden for en generation. Missionen er at transformere, hvordan bygninger og lokalsamfund designes, bygges og drives, hvilket muliggør et miljømæssigt og socialt ansvarligt, sundt og velstående miljø, der forbedrer livskvaliteten.

Vurdering

Præstationen vurderes efter arealudnyttelse, vandforbrug, energiforbrug og emission, materialer og bygningsressourcer, indeklima og innovativt design, og der tages højde for innovative og tekniske løsninger, som tager bygningen et skridt videre i forhold til det, LEED kræver.

Vurderingen kan resultere i Certified, Silver, Gold og Platinum. Inden for hvert måleområde anviser LEED veje/principper, som hver især eller tilsammen er med til at dreje byggeriet i den rigtige retning miljømæssigt.

LEED har bl.a. et krav om, at miljøpåvirkningen fra de anvendte bygningsmaterialer skal nedbringes – målt over hele bygværkets levetid (vugge til grav-princippet).

Læs mere om LEED

Loading...
Scroll til top af siden