Afdækningsmaterialer

Det er belastningen mellem gulvets lægning og ibrugtagning, der afgør, hvordan du skal afdække gulvene.

Hvorfor afdække?

I byggeperioden bør du beskytte nylagte gulve mod tilsmudsning fra færdsel og håndværkere. Hvordan du skal afdække gulvene, afhænger af den type belastning, gulvene udsættes for mellem lægning og ibrugtagning, fx brugsintensiteten og om der bliver tør eller våd belastning.

Hvis du først lægger gulvene meget sent i byggeprocessen, kan du evt. indsænke beskyttelsen til en gangstribe eller helt udelade den.

Dette skal fremgå af beskrivelsen

  • Hvilken type afdækning, der skal bruges.
  • Hvem der skal sørge for afdækning.
  • Hvem der skal vedligeholde afdækningen.
  • Hvem der skal rengøre den, inden den fjernes.
  • Hvem der skal fjerne den.

For at undgå buler bør du først afdække halvhårde gulve, når limen er hærdet.

Sådan bør du afdække

Let og tør færdsel

Gulvpap, fx 125 g/m2 eller 500 g/m2

Hård færdsel uden tilsmudsning

Hårde træfiberplader med en tykkelse på min. 3 mm

Hård færdsel og tør tilsmudsning

Hårde træfiberplader med underlag af gulvpap

Let og moderat færdsel og fugtig tilsmudsning

Coated pap, kraftpapir med plastindlæg

Hård færdsel og fugtig tilsmudsning

Hårde træfiberplader med underlag af plastfolie

 

I ganglinjer vil færdslen normalt være hård. Her bør du derfor supplere med afdækning med hårde træfiberplader eller krydsfiner, begge med underlag af gulvpap.

Loading...
Scroll til top af siden