Gulvlim

Gulvlim

Man bruger lim, for at gulvbelægningen ligger fast mod undergulvet og ikke forskydes eller buler op.

Om gulvlim

Man bruger lim, for at gulvbelægningen ligger fast mod undergulvet og ikke forskydes eller buler op.

Lim betyder meget for, hvor god en gulvbelægning er til at modstå påvirkninger fra fx gående til rullende færdsel og/eller fra fugtbetingede bevægelser. En korrekt udført limning giver gulvet den længste levetid.

Gulvlime er speciallime, som er udviklet til bestemte formål. De fleste forhold ved brug af gulvlime er meget ensartede, men der er forskelle. For at opnå et godt resultat skal du tage hensyn til både gulvbelægning og underlag.

Vælg lim sammen med gulvleverandøren, så den passer til den aktuelle opgave – altså gulvmateriale, underlag og belastning.

Vand og fugt
De fleste gulvlime er i dag vandbaserede, og de har som hovedregel først opnået deres styrke, når vandet er fordampet. Hvis vand kan trænge gennem gulvbelægningen fx ved rengøring, skal både lim og underlag kunne tåle kortvarig fugtpåvirkning.

Limning under vanskelige forhold
Til limning under vanskelige forhold kan du evt. bruge 1- eller 2-komponent lime uden vand. Disse limtyper kan dog give en række arbejdsmiljømæssige problemer, fordi bindemidlet som regel er baseret på polyuretan. Følg altid Arbejdstilsynets regler.

Mængde
For at opnå den bedst mulige vedhæftning foreskriver lim- og belægningsleverandør en limmængde pr. m2. Mængden er dog kun retningsgivende, da underlagets planhed og sugeevne har stor indflydelse på limbehovet.

Krav til gulvlim

Ud fra et teknisk synspunkt bør lime:

  • Have tilstrækkelig styrke til at modstå de kræfter, som optræder i limfugen.
  • Kunne modstå fugtpåvirkning op til den fastsatte værdi.
  • Have evne til at stå i limstrenge, så der kan skabes kontakt mellem lim og gulvmateriale.
  • Have et lavt vandindhold for at undgå deformation af gulvmaterialerne på grund af ensidig vandpåvirkning på gulvbelægningens underside.
  • Ikke have generende afgasning til indeklimaet.
  • Ved visse gulvbelægninger: Være bestandig over for blødgørere.
  • Opfylde myndighedskrav til miljømærkning og sikkerhedsdatablade.
  • Have hurtig fiksering, så belægningen fastholdes i limfugen.

Limningsmetoder

De 4 metoder til limning

  1. Vådlimning – herunder sen vådlimning
  2. Hæftlimning
  3. Kontaktlimning
  4. Tørlimning

1. Vådlimning

Ved vådlimning bringes underlag og belægning i kontakt med hinanden så hurtigt efter limpåføringen, som det er muligt. Fordelene ved vådlimning er, at du opnår god styrke, og at du kan justere gulvbelægningen efter nedlægningen.

Du kan spartle underlaget for at opnå tilstrækkelig sugeevne for limen.

Du kan bruge vådlimning, hvis underlaget eller belægningen ofte er sugende og til trægulve og elastiske gulvbelægninger.

Sen vådlimning
Visse gulvbelægningstyper kræver sen vådlimning for at undgå dimensionsændringer pga. fugtpåvirkning fra limen. Sen vådlimning betyder, at nedlægningen først sker, når hovedparten af vandet er fordampet, men at du stadig kan justere gulvbelægningen og opnå god styrke.

Sen vådlimning bruges bl.a. til mindre sugende underlag eller til særlige situationer, som fx når vægge og lofter i laboratoriemiljøer skal beklædes med elastiske gulvbelægninger.

2. Hæftlimning

Ved hæftlimning bør du kun bruge egnede limtyper. Ved hæftlimning bringes fladerne først i kontakt med hinanden, når limen har opnået "tape-effekt", som du tjekker ved at trykke med en finger på limstrengen, der ikke må smitte af.

Hæftlimning bruges især, hvis hverken belægning eller underlag er sugende. Kontakten mellem materiale og lim bliver knapt så god som ved vådlimning. Du kan ikke justere belægningen efter nedlægning.

Hæftlimning bruges normalt til tekstile gulvbelægninger, men også til visse typer elastiske gulvbelægninger som fx vinylfliser.

3. Kontaktlimning

Ved kontaktlimning påføres begge flader lim. Limen skal være tør, før fladerne bringes i kontakt med hinanden med størst muligt pres. Du kan ikke justere belægningen efter nedlægning.

Kontaktlimning bruges normalt kun, hvor andre muligheder for limning ikke kan bruges.

4. Tørlimning

Tørlimning sker med folier med dobbeltsidet limlag.

Folier findes i forskellige bredder. Folier til fuldfladeklæbning på gulv er normalt fra 50-100 cm brede, og strimler findes i forskellige bredder alt efter brug.

Strimler bruges normalt til fodlister mv., men kan fx også bruges til klæbning af hulkehl i og uden for vådrum.

Du kan bruge tørlimning på både sugende og ikke sugende underlag, og underlaget skal normalt primes.

Tørlimning er kun egnet til tekstile og elastiske gulvbelægninger. Der er ingen tørretid, så gulvbelægningen er med det samme klar til belastning og til evt. svejse- og fugearbejde.

Sådan gør du

Før du går i gang
Når du limer, skal limfladerne være rene, tørre og klæbebare. Følg altid leverandørens anvisninger om limforbrug, påføringsmetode mv.

Valg af spartel
Brug altid den korrekte limspartel, og husk, at nogle limspartler skal holdes lodret for at give den korrekte mængde lim, mens andre skal danne en vinkel på ca. 60 º i forhold til gulvfladen. Hold limspartlen ren og fri for gammel indtørret lim.

Visse limtyper kan også påføres med rulle eller limpistol/limmaskine.

Limning på beton
Ved limning på betonunderlag skal limen kunne modstå den resterende betonfugt, som er godkendt i forhold til gulvbelægningstypen.

Høj RF-værdi
Vær opmærksom på, at høje RF-værdier – typisk over 65 % RF – i ældre undergulve kan skyldes udefrakommende fugt. Her bør du kontakte leverandøren.

Restbyggefugt
Er betonens restbyggefugt højere end de maksimale fugtgrænser, skal betonen udtørres eller have indbygget en effektiv fugtspærre mellem undergulv og gulvbelægning. Du bør aldrig forsætte gulvarbejdet, hvis fugtniveauerne er over kravene for, hvad limene midlertidigt kan modstå af restbyggefugt – uanset fugtspærremetode.

Temperatur og luftfugtighed
Under og efter limning af gulvbelægninger skal temperaturen i luft og undergulv være 17-25 ºC og luftfugtigheden 35-75 % RF, for trægulve dog 30-65 % RF. Hvis du udfører arbejdet under andre klimatiske forhold, skal du tage både limleverandør og gulvbelægningsleverandør med på råd og følge deres anvisninger.

Planhed
Underlaget skal være ensartet og plant for at sikre den bedst mulige vedhæftning og styrke mellem undergulv og gulvbelægning.

Priming
Stærkt sugende undergulve kan primes inden limning for at sikre en ensartet vedhæftning. Kontakt limleverandøren.

På gipsbaserede undergulve som fx anhydrit, skal du bruge en primer, som ud over at sikre god vedhæftning også kan forhindre, at fugten i limen skader underlaget.

Færdsel efter limning
Fuldlim gulvbelægninger til undergulvet med en lim efter gulvbelægningsleverandørens anvisning. Når du har lagt belægningen, bør der ikke være anden færdsel på gulvet end almindelig gangtrafik, indtil limen er hærdet.

Al anden belastning på gulvet, fx fra rullestilladser, transportvogne, møbler eller andre punktbelastninger og lign. må tidligst ske, når limen har opnået fuld styrke.

Hærdning
Afhængigt af rummets temperatur og luftfugtighed tager det mindst 8 døgn, men der kan gå op til 14 døgn, før fuld limstyrke opnås.

Du må ikke svejse fuger i vinyl og ikke trådfuge linoleum og gummi, før limen har opnået tilstrækkelig styrke. Hvis du limer på et trinlyddæmpende underlag som korkment eller lign., kan hærdetiden blive en del længere.

Arbejdsmiljø

Gulvlime skal mærkes med MAL-kode, der er udtryk for, hvilke forholdsregler der skal træffes, når du arbejder med limen. Hvis der findes en lim med lavere MAL-kode end det oprindelige produkt, og de ønskede tekniske egenskaber er til stede, skal du vælge denne lim.

Sikkerhedsdatablad fra leverandøren skal være på brugsstedet. Læs især punkterne om værnemidler, anvendelsesbegrænsninger og evt. uddannelseskrav. Kontakt limleverandøren, hvis du er i tvivl.

Klassificering af lim

Gulvbranchens limleverandører skal overholde disse minimumskrav:

  • Forskydningsstyrke
  • Langtidsforskydningsstyrke
  • Peel-styrke
  • Blødgørebestandighed

Tabellen nedenfor viser de minimumsværdier, limene skal overholde for at kunne opnå klassificeringen. Dokumentationen sker ved at fremlægge prøvningsresultater, som viser, at limen overholder fastsatte kriterier.

Til prøvningen bruges Nordtestmetoderne NT 141, NT 142, NT 143 og NT 146 eller DS/EN 1902, DS/EN 1372 og DS/EN 1373.

Prøvningsmetode:

NT 141

DS/EN 1902

NT 142

DS/EN 1373

NT 143

DS/EN 1372

NT 146

DS/EN 1372

NT 146

DS/EN 1373

Gulvbelægningstype

Langtidsforskydning

Forskydning

Peel

Peel

Forskydning

Tæpper med bagside af latex

kl. III

0,15 N/mm2 *

1 N/mm *

0,5 N/mm *

0,1 N/mm2 *

Nålefilt

kl. III

0,3 N/mm2

1 N/mm

1 N/mm

0,3 N/mm2

Homogen vinyl (pvc)

kl. III

0,5 N/mm2

1 N/mm

1 N/mm

0,4 N/mm2

Vinyl med skumbagside

kl. III

0,3 N/mm2

1 N/mm

1 N/mm

0,2 N/mm2

Kork med vinyloverflade

kl. III

0,5 N/mm2

-

-

0,4 N/mm2

Linoleum

kl. III

0,5 N/mm2

1 N/mm

1 N/mm

0,5 N/mm2

Gummibelægning - industri **

kl. III

0,5 N/mm2

2,5 N/mm

2,5 N/mm

0,5 N/mm2

Gummibelægning - bolig

kl. III

0,5 N/mm2

1 N/mm

1 N/mm

0,5 N/mm2

 

Grundlag for Gulvbranchens klassificering af gulvlime til vådlimning.

* Eller 100 % tæppebrud.
** Tung belastning og evt. stor vandbelastning.

Loading...
Scroll til top af siden