Gulvspånplader

Gulvspånplader har fer og not på alle 4 sider.

Om gulvspånplader

Gulvspånplader har fer og not på alle 4 sider. Til renovering og svømmende gulvkonstruktioner i boliger bruges gulvspånplader, der er ned til 12 mm tykke. Ved større belastninger end i boliger, fx i erhvervs- og samlingslokaler, bør tykkelsen være mindst 16 mm.

Overfladen på spånplader udgør et bedre underlag til gulvbelægning end krydsfiner, da den er mere jævn og ensartet.

Gulvspånplader limes i fer og not med PVAc-lim iht. limleverandøren.

Maksimale spændvidder for bærende undergulve af 22 mm spånplade. Spånpladerne skal være godkendt af Træpladekontrollen og kontrolmærket af fabrikken. 

Brug

Karakteristisk last i kN/m2

Spændvidde c-c i mm

Bolig

1,5

600

Let erhverv

2,5

480

Samlingslokaler

4,0

400

Tungere erhverv

5,0

300

Maksimale spændvidder for bærende undergulve af 22 mm spånplade. Spånpladerne skal være godkendt af Træpladekontrollen og kontrolmærket af fabrikken. 

Limningsklasse

Limningsklassen for gulvspånplader skal afpasses efter fugtforholdene i det rum, hvor de skal bruges. I fugtklasse I (almindeligt indeklima i opvarmede lokaler) bruges limklasse V20, og i fugtklasse IU (uopvarmede rum eller rum med moderat fugtbelastning) bruges limklasse V100 eller V313.

Undergulve af spånplader bør kun bruges som arbejdsunderlag for efterfølgende håndværkere efter omhyggelig afdækning.

Loading...
Scroll til top af siden