Afretningslag

Den bærende konstruktion er ofte ret ujævn, og derfor kan der være brug for et afretningslag.

Den bærende konstruktion kommer ofte med ret store ujævnheder. Fx leveres støbte betongulve ofte med en tolerance på ± 8 mm på et 2 meter retholt (klasse A i CtO’s publikation, Gulvkonstruktioner af beton). På dette underlag skal du i de fleste tilfælde aflevere et færdigt gulv med en tolerance på ± 2 mm på et 2 meter retholt.

Du må derfor foretage en udligning mellem de 2 tolerancer ved at afrette dækket, før du kan udlægge gulvbelægningen.

Forbruget af afretningsmateriale afhænger af 

  • den forventede tolerance for planheden af den dækkonstruktion, som gulvet skal udlægges på, fx ± 8 mm på 2 meter.
  • den ønskede tolerance for planheden af færdig gulvoverflade, fx ± 2 mm på 2 meter.
  • behovet for udligning af koteforskelle, fx ved elevatorer, trappereposer, døre o.l.
  • ønske om vandrethed/acceptabel pilhøjde (må færdigt gulv følge dækelementets overside helt eller delvis, eller skal der afrettes til vandret overflade?).
Loading...
Scroll til top af siden