Om støbte undergulve

Undergulve, der udlægges på arbejdsstedet, kaldes for støbte undergulve eller afretningslag.

Kort om støbte undergulve

Støbte undergulve kan bestå af en flydende masse af gips- eller cementbaseret materialer. Det kan også bestå af pudslag (Estrich), pumpebare betoner eller støbeasfalt. I særlige tilfælde kan den støbte gulvoverflade efter en overfladecoatning bruges som den færdige gulvflade. Læs om denne type af gulve under Fugefrie gulvbelægninger.

Underlaget for afretningslaget skal have styrke og planhed som beskrevet i udbudsmaterialet.

Før du udlægger afretningslaget, skal den bærende konstruktions overflade være ren og fri for mørtelklatter, cementslam og spild af olie, maling og tilsvarende. Underlaget skal også være fri for huller, revner og sprækker, da disse kan medføre gennemsivning af primer og flydemørtel.

Beton

Beton bruges ofte som underlag for gulve og som færdige gulve. Beton til gulve kræver omhyggelig proportionering og arbejdsudførelse, hvis det skal opnå høj styrke, god planhed og en færdig overflade uden slamlag.

Der findes forskellige betontyper og udlægningsmuligheder, men betongulve vil normalt ikke kunne laves så plane, at de kan bruges direkte som underlag for en gulvbelægning hvis planhedskravet er ± 2 mm på 2 m.

Selvkompakterende beton (SCC) bruges i stor udstrækning til gulve. SCC (Self-Compacting Concrete) er den officielle betegnelse for beton. SCC kaldes også vibreringsfri beton, flyde- eller lavabeton.

Selvudtørrende beton har et vand-cement-forhold (v/c) på 0,4 eller mindre. Det betyder, at betonen kun indeholder den mængde blandevand, der er nødvendig for betonens hærdning. Det giver en række fordele i byggeprocessen, fx:

  • Kortere udtørringstid og byggeperiode
  • Lavere omkostninger pga. sparet energiforbrug til udtørring

Belastningsklasse

A

B

C

D

Anvendelse

Bolig

Let erhverv

Erhverv

Industri

Minimum

betonstyrke

C20/25 MPa

C25/30 MPa

C30/37 MPa

C35/45 MPa

Belastningsklasser med vejledende minimumsstyrker i henhold til Gulvkonstruktioner af Beton.

Trykstyrkeklasserne er siden Gulvkonstruktioner i Beton revideret iht. DS/EN 206, da man på europæisk niveau tester trykstyrken på 2 forskellige måder med 2 forskellige resultater. Derfor består en betonstyrke i dag af 2 tal, hvor første tal er den minimale karakteristiske cylinderstyrke og andet tal den minimale karakteristiske terningsstyrke.

Læs mere om gulve med beton

Cementbaseret afretningsmateriale

Cementbaserede afretningslag laves af cementmørtel, dvs. en blanding af cement, sand og vand. Det udlægges normalt i tykkelser over 40 mm.

Cementbaserede afretningslag kan også bruges som færdig gulvoverflade (slidlag).

Færdigblandede, cementbaserede afretningslag leveres med angivelse af vejledende styrke.

Den bærende konstruktion kommer ofte med ret store ujævnheder. Fx leveres støbte betongulve ofte med en tolerance på ± 8 mm på et 2 meter retholt (klasse A i CtO’s publikation, Gulvkonstruktioner af beton). På dette underlag skal du i de fleste tilfælde aflevere et færdigt gulv med en tolerance på ± 2 mm på et 2 meter retholt.

Du må derfor foretage en udligning mellem de 2 tolerancer ved at afrette dækket, før du kan udlægge gulvbelægningen.

Forbruget af afretningsmateriale afhænger af 

  • den forventede tolerance for planheden af den dækkonstruktion, som gulvet skal udlægges på, fx ± 8 mm på 2 meter.
  • den ønskede tolerance for planheden af færdig gulvoverflade, fx ± 2 mm på 2 meter.
  • behovet for udligning af koteforskelle, fx ved elevatorer, trappereposer, døre o.l.
  • ønske om vandrethed/acceptabel pilhøjde (må færdigt gulv følge dækelementets overside helt eller delvis, eller skal der afrettes til vandret overflade?).

Cement- og anhydritbaseret flydemørtel

Flydemørtel er beregnet til udlægning på store arealer ved hjælp af specielle pumpemaskiner. Det indeholder store mængder af plastificeringsmidler og behøver derfor kun en mindre bearbejdning for at flyde ud til en jævn, plan flade.

Inden spartling og gulvlægning skal du slibe flydemørtlen for at fjerne evt. slamlag og "overfladehud" i overfladen. Det er nemmest at gøre kort efter udlægningen.

Flydemørtler opfører sig som vand i forhold til utætheder, revner mv.

Se tabeller om vejledende styrkekrav

Lægningskonditioner
Inden du udlægger flydemørtel, skal bygningen være lukket, og overflade- og rumtemperatur skal være over 10 °C. Der må ikke være træk i rummet under udlægning og hærdning.

Planhed
Normalt må du regne med at pletspartle inden gulvlægning, da det kun sjældent er muligt at udlægge flydemørtler, så limning af gulvbelægning kan ske direkte på overfladen.

Styrke
Flydemørtlers styrke skal min. svare til styrkeklasserne for den anvendte beton. Flydemørtlernes styrkeklasser bestemmes ved laboratorieforsøg, da det er svært at bestemme styrken på den udlagte mørtel.

Tykkelser ved opretning
Der kræves en vis tykkelse af flydemørtler for at opnå den selvnivellerende virkning. Du bør udlægge cementbaserede flydemørtler i en gennemsnitstykkelse på mindst 8 mm. Mindre end 6 mm vil normalt ikke kunne lade sig gøre, hvis gulvets planhed skal være ± 2 mm på 2 m.

Du bør normalt udlægge anhydritbaserede flydemørtler i en gennemsnitstykkelse på mindst 25 mm. Mindre end 15 mm vil normalt ikke kunne lade sig gøre, hvis gulvets planhed skal være ± 2 mm på 2 m.

Afretningslag med vedhæftning til underlaget. Cement- eller anhydritbaseret

Afretningslag uden vedhæftning til underlaget. På betondæk med høj restbyggefugt eller betondæk med risiko for indtrængende eller opstigende fugt, fx terrændæk og kældergulve, bruges PE-folie eller lign. som kombineret fugtspærre og glidelag mellem betondæk og afretningslag.

Flydemørtel udlagt på isoleringsmateriale (elastisk mellemlag) skal have en tykkelse på min. 40 mm. Cementbaseret flydemørtel armeres med Ø5 mm rundjern pr. 150 mm i begge retninger eller tilsvarende armeringsnet.

Fugt
Nogle flydemørtler kræver, at fugtindholdet i underlaget er under 90 % RF.

Læs mere om fugt

Flydemørtel kræver tid til udtørring. Udtørringen afhænger af lagtykkelsen og valg af produkt. Følg altid leverandørens anvisninger. 

Anhydrit- og gipsbaserede flydemørtler er meget følsomme over for fugtpåvirkning.

Anhydrit

Anhydrit og calciumsulfat er de fysiske/kemiske betegnelser for gips.

Undergulve i gips kræver en eller anden form for topbelægning, og gips bruges derfor kun til undergulve. Du kan udlægge gips tørt i form af gulvplader eller vådt i form af afretningsmasser eller spartelmasser. Dette afsnit handler om gips udlagt som afretningsmasse.

Gips udlagt som afretningsmasse kalds ofte for anhydrit (selvom det fysisk kemisk ikke er helt korrekt. Den kemiske betegnelse for gips er CaSO4-2H2O. Anhydritten fremkommer ved, at gipsen fraspalter vandmolekylerne, så der fremkommer et molekyle CaSO4 – processen forløber under varmeudvikling.)

Anhydritten har en række egenskaber, der gør den attraktiv til afretning af råbeton og lign.:

  • Gode flydeegenskaber
  • Spændingsfattig
  • Relativt gode lyddæmpningsegenskaber
  • Kan udlægges som "svømmende gulv" (min. tykkelse ca. 35 mm – produktafhængigt)

Anhydritten har dog også nogle begrænsninger. I modsætning til cementbaserede afretningsmasser, der i et vist omfang bruger vandet i forbindelsen med hærdeprocessen, bruger anhydritten ikke vandet ved hærdningen. Vandet skal udskilles ved fordampning, hvilket gør, at anhydritten generelt er længere om at udtørre. Det er vigtigt at huske i planlægningsfasen.

Overfladen kræver desuden som regel en grundig afslibning, før den er klar til montering af topbelægninger.

Krav til arbejdsstedet:

  • Undergulvet skal være stabilt, (ingen revner eller områder med skruk).
  • Overfladen skal være ren, dvs. fri for støv, olie, voks og lign. Evt. huller og gennemføringer skal være lukkede.
  • Bygningen skal være lukket (døre og vinduer skal være sat i, og åbninger afdækket).
  • De fleste producenter anbefaler, at temperaturen på udlægningsstedet ikke må være under 10 °C.
  • Området bør ventileres under og efter udlægningen.

De fleste leverandørers vejledende værdier for tørretider og lign. er opgivet ved en referencetemperatur på 20 °C og ca. 50 % RF. Ved lavere temperaturer og højere fugtighed sker udtørringen langsommere.

Støbeasfalt

Støbeasfalt består af asfaltbitumen tilsat mineralske fyldstoffer som grus og kalk. Ved opvarmning kan materialet bearbejdes. Man kan træde på gulvene umiddelbart efter udlægning, og gulvbelægning kan limes på, så snart støbeasfalten er afkølet.

Støbeasfaltgulve er et ikke-sugende underlag, hvilket du må tage hensyn til, når du vælger gulvlim. Inden gulvlægning skal du derfor spartle i en lagtykkelse på mindst 2 mm med en spændingsfattig spartelmasse for at etablere en god klæbegrund.

Ved renoveringsopgaver skal du lime revner i eksisterende støbeasfaltgulve sammen med en speciel epoxytype eller smelte dem sammen ved hjælp af varme for at undgå revner i spartelmassen.


Afretningslag af støbeasfalt. Asfalten udlægges på et damptrykudligningslag af alufolie.

Styrke
Det er forholdet mellem bindemiddel og tilslag, der afgør asfaltgulvets styrke.

Planhed
Støbeasfaltgulve kan udlægges med en planhedstolerance på ± 2 mm på 2 m.

Fugt
Støbeasfalt er diffusionstæt og bruges ofte som fugtspærre i forbindelse med fugtfølsomme gulvbelægninger.

Loading...
Scroll til top af siden